Gammelmandssnak - om Fanø og Fanøboere  - del 5

 

PICT0123 new       PICT0124 new

 

PICT0125 new      PICT0126 new

 

 

Sønderho Dagen kan i Aar (1953) fejre 25 Aars Jubilæum. Er stiftet for bl.a. at bevare Sønderho Mølle og vedligeholde de smukke gamle Sønderho Huse i den oprindelige Stil.

Husejerne, der samtykker heri og vedligeholder den gamle Stil erholder et smukt Diplom med Billede i originale Farver af det paagældende Hus. Her ses billeder af Optoget, der udgaar fra ”Krobanken” gennem Byen til Møllen, hvor den traditionelle Fest holdes.

Der er mægtig tilslutning til den Aarlige Festdag. I 1952 var ca. 3000 Deltagere fra

alle Amter i Landet, kommende dertil i Biler, hvilket er konstateret ved Bilernes Bogstaver. En enkelt ogsaa fra Bornholm.

 

PICT0127 new

 

   Sønderho Mølle. 

 

avis 1       avis 2       avis 3

 

 

PICT0128 new

N.M. Kromann faar overbragt Æresborgerbrevet på Sønderho-Dagen 1938.

 

 

 

PICT0129 new

 

PICT0130 new

 

 

Udsnit af Deltagerne i Festen set fra forskellige Sider.

Paa Sønderho Dagen kommer de gamle smukke opbevarede Dragter frem af Dragkisterne, og Kvinderne der ellers ikke til dagligt bærer Dragterne.

 

PICT0131 new

N.M. Kromann i gl. Skipperdragt holder Festtalen og foreviser derefter Brudedansen. Ved hans højre Side ses en Brudepige med en Brudesvend samt en Brud med Brudgom, ved hans venstre Side en Konfirmandinde og 2 Piger fra Mandø i den der i sin Tid brugelige Dragt.

 

PICT0132 new

 

N.M. Kromann fortæller om Sønderhos gamle Skikke, der optages til Radio af Hr. Dahlerup.

 

 

PICT0133 new

Et Udsnit af den store Forsamling ved Festen ved Møllebanken

 

PICT0134 new

Brud og Brudgom træder an til Brudedansen, Brudgommen bar aldrig en særskilt Dragt.

 

Musikken til Fanø Dansene. 

 

PICT0135 new      PICT0136 new

Brudedansen begynder.                                                            Brudedansen.

 

 

PICT0137 new

derho Spillemænd. Begge har de Preussisk Redningsmedalje

 

 

Der findes 2 Fanødanse: Sønderho Dansen og Fannikedansen. Sidstnævnte hører mest hjemme i Nordby. Musikken til Brudedansene er forskellig for de to Byer. I Sønderho spilles kun Violin og Bas. I Nordby forskellige Instrumenter. Musikken er af den beskaffenhed, at den ikke kan sættes på Noder, men må læres fra En til Anden, som oftest fra Fader til Søn. Musikken til Brudedansene er noget for sig og bruges kun til Brudedansene. Gaardejer Peder Brinch har hele sit Liv været Spillemand i Sønderho og Sønnen Peder J. Brinch (Har været ansat ved Sønderho Redningsvæsen og har i denne Egenskab for Redning af en tysk forulykket Skibsbesætning sammen med det øvrige Redningsmandskab erholdt den tyske Kroneorden). Peder J. Brinchs Søn Frits, f. 1912 bistaar nu Faderen som Spillemand. P.J.B. har udgivet Sønderho Dansemusik, indtalt på Grammofonplader i 1952.

 

Skibene 

 

PICT0138 new

 

Et Barkskib under Bygning i Nordby.

 

 

PICT0139 new

Færdig til Søsætning.

 

 

Skibsbryllup efter Søsætningen.

Skulle et på Fanø bygget Skib søsættes, skete det under udfoldelse af særegne Festligheder, i hvilke næsten alle Byens Beboere deltog med største Glæde. Festlighederne var noget forskellige for de to Byer Nordby og Sønderho.

Jeg har overværet Søsætningen af 4 Skibe i Sønderho i Aarene 1876-80. – Dagen før den endelige Søsætning fandt Sted, blev Skibet ”opsadlet”, d.v.s. at der på 2 Sider under Kølen blev anbragt en Del Planker, saa der fremkom 2 ca. 2 Meter lange Flader fastgjort til Skibet, og lige saa lange sammentømrede Flader paa Jorden. I mellem disse 2 Flader anbragtes Ruller. En Jernkæde anbragtes foran i Skibet og rundt om dette og ligeledes agter i Skibet. Ved disse Kæder var ved hver af dem anbragt et svært Tovværk, der blev omsnoet et Spil, der under Sang blev drejet rundt af 4 stærke Mænd, saa at Skibet derved gled frem paa Rullerne. Skibet gik altsaa frem paa tværs. De udløbne Ruller var der saa nogle raske Mænd og Kvinder der i største Fart bragte dem om paa Forsiden mens Skibets Bygmester og dets fremtidige Fører

Stod paa Skibets Dæk, én for og én agter og dirigerede Arbejdet ved Spillene. Ingen af dem, der deltog i Arbejdet var anmodet eller indbudt dertil. Det var en selvfølge, at enhver rask Mand eller Kvinde mødte for at deltage i Søsætningen. Skolebørnene havde fri den Dag, og de store Børn deltog i Arbejdet med at flytte Rullerne fra den ene Side af Skibet til den anden. Ældre Mennesker iagttog Søsætningen fra opstillede Bænke.

 

PICT0140 new

Briggen ”Familiens Haab”. 163 Reg. Tons.

 

avis 4

 

 

Der fandt ingen saakaldt Daab Sted ved knusningen af 1 Fl. Champagne som andre Steder finder Sted. Som oftest fik Skibet Navn efter Førerens Hustru, som da, før Arbejdet begyndte, overrakte Føreren et Standardflag med med Skibets Navn i. Andre Kvinder som Førerens Moder, Svigermoder eller anden af Familiens Kvinder overbragte en Bibel, en Prædikensbog og en Salmebog. Det var Skik om Bord paa Fanø Skibe, at Skibets Fører hver Søndag holdt en lille Andagt i Skipperens Kahyt, hvori Mandskabet deltog. Sømandshjem i fremmede Havne kendtes ikke dengang.

Skibet skulle søsættes paa Lavvande, saa at det kunde være flot paa efterkommende Højvande. Var dette opnaaet, blev Skibets officielle Signalflag for første Gang hejst.

Dannebrog var selvfølgelig hejst paa Masten fra Arbejdets Begyndelse.

Under hele Arbejdet blev der trakteret med varmt sødet hjemmebrygget Øl, som nogle Kvinder besørgede holdt varmt i store Kobberkedler over et anbragt Ildsted paa

Arbejdspladsen. Øllet serveredes i store Ølkrus. Spiritus nødes ikke under Arbejdet.

Til Øllet trakteredes med det lækre Fanø Smørrebrød flere Gange.  Var Skibet saa kommet i Flodvand, traadte en ældre Mand af Førerens Slægt frem og sagde henvendt til Skibet: ”Nu er du forenet med din Brud, og vi ønsker og haaber alle at du maa gaa ud til Brød og ej til Død,” og tilføjede han, ”saa holder vi Skibsbryllup allesammen i Aften.”  

Naar Skibet saa var forankret, var Skibets Bygmesters Arbejde endt. Han traadte da frem og overrakte enten Føreren eller Rederen Skøde paa Skibet, det saakaldte ”Bilbrev”. Om Aftenen festedes saa hos Føreren eller Rederen. Der trakteredes da med ”Fanø Smørrebrød” og dansedes – kun Fanødansene - til langt ud paa Natten og forinden enhver gik til sit endnu en gang ”Fanø Smørrebrød”

 

madsnkromann 155

 

 

Under en saaledes beskreven Søsætning saa jeg Dagens Lys for første Gang, det var 4. April 1870. Min Far og hans Broder Niels Madsen Kromann med et Par andre af Familien havde ladet bygge et Brigskib, Familiens Haab kom det til at hedde, da det var et Familieselskab der lod det bygge. Altsaa en navngivning uden for Reglen.

Midt under dette Skibs Søsætning blev jeg født. Mine Forældres Førstefødte

 

Der gik efter veloverstaaet Fødsel Bud til Havnen om, at der var født en Søn i Købmandsgaarden. Der blev holdt stille en Stund og udbragt Leve for ”Kronprinsen”, har mine Forældre fortalt. – Skibet var bestemt til at skulle sejle fortrinsvis for et Par Hamborger Firma og navnlig op ad den store Amazonflod i Sydamerika. – Billede af ”Familiens Haab”.

 

 

 

Relaterede artikler

Gå til top