Bjergene på Fanø - del 1

 

BJERGENE på Fanø 

 

 Af Gunnar Sonnichsen Engsted.

 

 

 

Fotos i artiklen er taget af Gunnar Sonnichsen Engsted og Kim Engsted(fanoe-online.dk/) samt Torben Garmer.

Tekst i kursiv er indsat af Torben Garmer. 

Her på Fanø har vi en mængde bjerge, klitter, høje, banker, ja endda fjelde; men vi har til gengæld ingen bakker. Jeg har i det følgende forsøgt at fortælle om de enkelte bjerge og klitter, som de var i min egen barndom ca.(1942 - 1950), med sammenligninger og lidt historisk baggrund til tiderne forud og til det nutidige. 

For at navigere rundt i artiklen har du mulighed for at klikke dig frem til en beskrivelse af "bjerget", ved at klikke på teksten i nedenstående tabel. 

I forskellige gamle søkort, landkort, turistkort og militære kort findes følgende nævnt fra syd og østen om, rundt kysten: 

 

 

 

 

Hønen

 en lilla

Gammeltoft Bjerge

 to lilla

Knudtoft Bjerge

 tre lilla

Svends Bjerge

 fire lilla

Hvidbjerg

 fem lilla

Annes Dals Bjerge

 seks lilla

Hans Odde

 syv lilla

Klingebjerg

 otte lilla

Skrånbjerg

 ni lilla

Knøsene

 ti lilla

Pælebjerg

 elleve lilla

Silkebjerg

 tolv lilla

Mosedalsbjerg

 tretten lilla

Lodne Bjerge

 fjorten lilla

Bavnebjerg (SH)

 femten lilla

Havside Bjerge

 seksten lilla

Store Klit

 sytten lilla

Vagtbjerg

 atten lilla

Udkigshøjen ved Nyby

 nitten lilla

Norges Fielde

 tyve lilla

Bavnebjerg

 enogtyve lilla

Kikkebjerg

 toogtyve lilla

 

 

 

 

 

 

 

nord-fanoe bjerge

 

halen-bjerge

 

syd-fanoe-bjerge

 

Hønen på Fanø

 

Hønen. som betyder hjørnet er sydspidsen af Fanø, og egentlig en klitrække, og som i min barndom var noget højere end nu; (også før orkanen d. 3. dec.1999). Hønens klitter er konstant udsat for en vældig geologisk ombygning. Således blev der mellem år 1870 og 1910 af naturen tillagt ca. 400 m i en krumning østover. I den periode blev også høneengen dannet.

 

 

hoeneengen

 

Hønenengen

 

geodaetisk-institut-soenderho

 

Hønen fra Den jyske Vestkyst

 

 Indsat med kilde fra Den jyske Vestkyst.
 
 "Fanø's klitlinieforlænges mod sydøst i Hønen. Hønen er ny, har fået sin endelige form i dette århundrede, idet Galgedybet endnu på kortet fra 1872 skar sig tæt ind langs klitfoden. Siden voksede Hønen frem og skabte bag sit fremspring læ for plantevækst og marskdannelse. I dag æder tidevandets malstrøm på ny løs af egne aflejringer. Hinsides den fem meter dybe rende breder Kilsande flak sig, mens renden nordover fortaber sig i en række småløb."
 
 Siden 1945 har Hønen atter skiftet udseende; det ser for mig, der jo ikke er geolog, ud til, at der er tillagt endnu mere land mod syd og øst. Dette er sket samtidig med, at der er tillagt store sandbanker nordvest for øen ("Søren Jessens Sand"). Når der så samtidig er gnavet gevaldigt af "Halespidsen", kunne det se ud, som om naturen vil have hele øen drejet i nordvestlig- sydøstlig retning og gjort smallere. Det sker måske i de næste halvtreds eller hundrede år?

 

 

Følgende to billeder er taget af Kim Engsted, www.Fanoe-online.dk

 

hoenen 1999

 

Hønene 1999

 

hoenen 2005

 

Hønen 2005.

 

Fanø's sydlige bjerge 

 

Gammeltoft Bjerge i Sønderho (mellem Farmen og Sønderho Ny Camping). Herfra kan man i klart vejr se 6 kirke-spir, - heraf 1 domkirke, -66.nye vindmøller og 1 gammel (Sønderho Mølle).

Knudtoft Bjerge og Svends Bjerge syd og vest for Sønderho GI. Fuglekøje. Her går jo nu til dags en flisbelagt vandresti lige forbi. Også her er der en flot udsigt over heden mod vest og ud over vadehavet mod øst.

 

Svendsbjerg-fra-N

 

Svendsbjerge fra nord

 

Svendsbjerg-fra-V

 

Svendsbjerge fra vest

 

Til omstående artikel knytter Torben Garmer følgende:
 
 I en artikel i Fanø Ugeblad den 8. september 1923 fortæller Kromann om barndommens lege ved Svendsbjerg i Sønderho:
 
 ”Oprindelig brugte vi på Fanø ikke navnet ”Klit”; de allerhøjeste punkter kaldtes ”Bjerge”, Baunbjerg, Kræmmerbjerg i Sønderho og en mand fandtes der i 1694 som kaldtes Jes på Bjerget. I Nordby: Mads i Bjergene, Kikkebjerg m.fl. De mindre klitter kaldtes ”Sandene (o æ Saaend)”, således partiet sydvest for Svendsbjerg; Chresten Ibsens Sande opkaldt efter birkedommer over Fanø Birk og herredsfoged i Skads herred, Chr. Ibsen, som i midten af det 17. århundrede boede i Albuen.
 
 Der er overmåde meget interessant ved Svendsbjerg, særlig for mig personlig; thi på og omkring dette med tre ligesindede kammerater, tilbragte vi den allerstørste del af vor sommerferie og ligeledes mange søndage den øvrige del af året; her var nemlig den ting, der også bragte sit til vort ophold på denne plads: vi skulle ikke passe på tøjet; mor havde syet helle habitten af engelske melsække (og de derpå værende indskrifter kunne træffe at komme på alt andet end heldige pladser). I sådant tøj kunne man tumle sig så meget man ville, og endda være pletfri.
 
 Nå! Tidlig på året var det viberne der vel nok var de første æglæggere; disse kunne vi iagttage når vi holdt os stille nede i Helmene, og derefter var det strandskaderne, som lagde æggene nede i den vilde malurt tæt ved vandet. Til gråænderne skulle man tidlig på året have gravet huller; og hvilken glæde at se, at de virkelig gik i hullerne, den var uden ende. Siden kom revlinger, blåbær og lidt senere tranebær, og de havde naturligvis også den dragende magt over os. Mågerne og ternerne havde dengang deres rugeplads omkring Svendsbjerg; senere da plantagen kom, udvalgte de sig en rugekoloni i den vestre del mod Pælebjerg.
 
 Sidst i august måtte kaninerne holde for. En aften var udbyttet så stort, at én af os måtte trække skjorten af for at medbringe fangsten.


    

 

Hvidbjerg på Fanø 

 

 

Hvidbierg mellem Albue Fuglekøje og Gl.Sønderho Fuglekøje. Flot udsigt over Vadehavet. Bjerget er nu næsten helt udhulet af vinden, men det ser man først, når man er der.

 

 

Hvidbjerg

 

Hvidbjerg

 

Hvidbjerg-fra-SV

Hvidbjerg fra SV.

 

 

Annes Dals Bjerge på Fanø 

 

 

Annes Dals Bjerge lige vest for Albue Fuglekøje. Her lå i gammel tid, før Nordby og Sønderho blev til, Fanøs første kirke St Annæ Kirke. At stedet har været beboet også i hedensk tid, tyder det oprindelige navn på " Hovens Dal" = gudehov-dal. Da kirken blev bygget fik stedet navnet "Korsdalen" , og nu hedder det Annes Dal.
Skovens folk har på toppen af bjerget lavet en fin flisebelagt og indhegnet udsigtsplads endda med bord og bænke.

 

 

Udsigten fra Anne Dals Bjerg

 

Udsigten-fra-Anne-Dals-Bjer

 

Anne-Dals-Bjerg 5

 

Anne-Dals-Bjerg 8

 

Hans Odde

 

Hans Odde (udtales "Hansøj") danner nordsiden af Albue Bugt. Navnet kommer egentlig af Haen's odde= Havns Odde. Der har nemlig engang i tidernes morgen ligget et lille fiskerleje, Albo ved Albue Bugt, og dette var så byens havn eller landingssted for fiskerbådene. Stedet hed i gamle dage Fishhael =fiskehale, da det dengang var en kløftet odde. Dette lå dog dengang længere ude i det nuværende vadehav. Herfra var også i helt gammel tid overgangen til Roborghus på fastlandet; her var nemlig vandskellet mellem de store tidevandssystemer Grådyb og Knudedyb. I teorien kan man stadig gå over til fastlandet her, dog ikke tørskoet og man må løbe om kap med tidevandet.
 
 Nogle hundrede meter ude i Vadehavet øst for Hans Odde findes et ca. 100 meter langt og kun ca. 10 meter bredt hul 
 med godt 3 meters vanddybde, dette er måske resterne af ovennævnte havn? Hullet er ikke en del af den nu afmærke-
 de tidevandsrende.

 

 
 Hans-Odde-fra-S-001

 

Hans-Odde-fra-S-002

 

Klingebjerg

 

Klingebjerg på 17 m. Her stod der under anden verdenskrig og længe efter, en af værnemagten opsat radiomast, hvoraf resterne kunne ses indtil for få år siden. Ankerblokkene til wire-stagene er også fjernet og har sikkert fundet bedre anvendelse. Vagtposten ved dette anlæg havde et fint muret skilderhus af røde mursten nede ved vejen, det er forsvundet og brugt til vej fyld og der ligger det endnu. Da der ikke var nogen større beboelses- eller forsvarsanlæg lige i nærheden, udover en mindre mandskabsbarak af træ var hele opstillingen måske bare en attrap?

 

Klingenbjerg 1 

 

Klingebjerg

 

Udsigt-fra-Klingenbjerg

Udsigt mod nord

 

Udsigt-fra-Klingenbjerg 5

 

Udsigt udover Halen


Gå til top