Bjergene på Fanø - del 3

 

Bavnebjerg og Havsidebjerge

 

Af de bjerge der ikke ligger ved kysten nævnes, fra syd:   

 

Bavnebjerg i Sønderho på hele 20 m. Herfra er der en fin udsigt over Sønderho. Man forsøger her at værne om klitterne ved, via skiltning at henvise færdselen til de flisbelagte stier i området. 

Havside Bjerge. som egentlig ikke virker så høje, men som på grund af de dybe sandskår imellem toppene er et fantastisk landskab. Skov og Naturstyrelsen foretager ikke længere sandflugtsdæmpning her, da området skal have lov til at passe sig selv så længe det ikke generer nogen, fik jeg at vide. 

Hertil kan man heldigvis kun gå på sine ben - et par kilometer, men det er en travetur værd. Her findes af og til en ueksploderet mortergranat fra krigens tid; værnemagten brugte nemlig dette øde område til øvelsesskydninger bl.a. med dette våben.

 

Havsidebjerge 2

 

Havsidebj-2 2

 

Havsidebjerge

 

Storeklit og Vagtbjerg 

 

 

Store Klit. Dette er det højeste "bjerg" på Fanø med sine 22 m. Det ligger midt i sommerhusområdet med private grunde på alle sider.

 

Store-Klit-001

 

Store-Klit-002

 

Store-Klit-004

 

Storeklit

 

Vagtbjerg: ca. 300 meter sydvest for den gamle redningsstation er 21 m høj, og er på toppen "prydet" med en mindre betonbunker til observationsformål.

 

Tillæg af Torben Garmer 

I juli 1939 kunne man indvie et nybygget hus ”Vagtbjerg”, der skulle fungere som sommerhjem for K.F.U.M. og F.D.F. Man havde tidligere haft et sommerhjem i Hjerting, ”Lyngborg”, men forholdene var blevet for små, så man besluttede at sælge og lavede en indsamling til at bygge et nyt hus, og placeringen faldt på et område ved Vagtbjerg i Rindby. Arkitekten bag var Nielsen, og han havde holdt sig indenfor rammerne af et typisk Fanøhus, med lave mure, ”Arkengab”, etc.

 

Udkikshøjen ved Nyby

 

 

Udkikshøjen ved Nyby er på 19 meter, og en betonvej er lagt op tæt forbi toppen. I området ved udkigshøjen,(som ikke har noget egentligt navn) er der mange bunkere. De indgik i en bred kæde af infanteristøttepunkter, der strakte sig tværs over øen. Bunkersystemet strakte sig i et bælte tværs over Fanø fra Nyby til den sydlige del af Nordby, og der indgår en mængde forskellige bunkere i systemet. Disse bunkere var mest til mindre luftværnsskyts af forskellig art, og den østligste af dem ligger på adressen Enggårdsvej 16. Her må bygherrerne have haft problemer med grundvandet, for der er rammet en større spunsvæg af jern ned tæt ved den. 

De to bunkere med luftvænskanoner, der er beliggende midt i markerne ved Storetoft var under krigen camouflerede som stråtækte gårdhuse

 

Udsigt-Nybyvej 3

 

Udsigt-Nybyvej 7

 

Udsigt-Nybyvej 9

 

Norges Fjelde og Bavnebjerg 

 

Norges Fielde. Her var der i slutningen af fyrrerne en stor international jamboree med deltagelse af bl.a. svenske, norske, finske og engelske spejdere, men ingen tyske; de havde måske ikke flere telte. Lejren strakte sig på østsiden af "fjeldene" fra den nuværende campingplads nord for strandvejen og helt til skovkanten ved Torp. Der er i området en del bunkere til forskellige formål.

 

Norges-Fjelde Strandvejen

 

Norges Fjelde ved Strandvejen

 

Bavnebjerg. Her havde den tyske marine under krigen en større radarstation på toppen, den var dog mest til øvelsesbrug for de marinekadetter, der jo boede i lejren lige sydvest for. Radaren, der krævede vekselstrøm fik sin strøm via et nedgravet kabel fra en større generator, der var placeret inden i Kikkebjerg. Bavnebjerg er angivet til at være 15 m høj. 

En lille tilføjelse til Gunnar Engsteds betragtninger: 

” Området omkring Bavnebjerg blev langsomt men sikkert ødelagt af husbyggeri. Vi finder lokalplaner i 1986 og 88. i 1992 er det dog et andet problem der optager borgerne i Nordby. Fanø kommune anlægger en losseplads, i stedet for den man lukkede ved Jørgen Hansens plantage. På det naturområde, som mange før gik ture i, flød det nu med store dynger af grene og alskens affald. Senere ”inddæmmes” Bavnebjerg yderligere af et nyt industrikvarter.”

 

Bavnebjerg 2

 

   Bavnebjerg omgivet af industrikvarter

 

FuldpanoramaBavnebjerg

 

 

Panoramaview fra Bavnebjerg. Her var der tidligere udsigt til klitter og skov. 

 

Byggeriet fortsætter i 1996, godt hjulpet på vej af kommunens prispolitik med særdeles gunstige grundpriser, 80.000 kr. pr. grund. I oktober vedtog byrådet lokalplan nr. 54 for boligområdet Kallesbjergvej og Spelmanns Toft, så dermed endnu flere boliger i området.

 

Kikkebjerg 

 

 

Kikkebjerg. Er angivet til 17 meters højde. Her har der i sejlskibstiden været udkigspost for lodseriet ved Grådyb,(før der var noget, der hed Esbjerg). Langt senere er der bygget et lille hus på toppen kaldet Lodshuset. Dette hus væltede så under orkanen d. 3.dec.1999, men det bliver nok bygget op igen. 

 

1. Lodshus bygget i 1883

2. Lodshus bygget i 30’erne

3. Lodshus bygget i 1954

4. Lodshus bygget i 2001

 

Kikkebjerg Betonvej 2

 

Betonvejen op mod Kikkebjerg

 

Kikkebjerg 4

 

Flagstang og Lodshus

 

kikkebjerg-mod-esbjerg

 

Kikkebjerg mod Esbjerg

 

kikkebjerg-mod-nord

 

Kikkebjerg mod nord

 

kikkebjerg-mod-vest

 

Kikkebjerg mod vest

 

Kikkebjerg 20

 

Informationstavle ved Lodshuset

 

Der blev under krigen bygget en betonvej fra Vestervejen og op til toppen af bjerget. Vejen skulle bruges til transport af byggematerialer m.m. til de tre bunkere, som er placeret ved toppen. Den midterste bunker husede en stor lyskaster med tilhørende vekselstrømsgenerator. Det er blevet mig fortalt, at hele denne bunker blev "ryddet" med en kasse håndgranater af de første frihedskæmpere, der dukkede op på Fanø i maj 1945. 

Der har måske også været en eller flere reservelyskastere beregnet til gasdrift. I hvert fald var der på

grunden Kikkebjergvej nr. 27 et stort lager af karbid (i jerntromler). Her forsynede drengene sig så i maj 1945 med karbid, der var ret festligt at lege med. Stoffet udvikler brændbart gas, når man f.eks. smider det i en vandpyt. Efter antændelsen stod så hele vandpytten i lys lue; desværre var det svært at se i dagslys, og når det var mørkt, måtte vi vist ikke lege ude. En søndag havde vi faet held til at sætte alle vandpytter fra mejeriet til beskyttelsesrummene ved kirken i brand; desværre var tidspunktet forkert, for det var lige før kirketid, og det medførte lidt ballade. Der var dog ingen der spurgte os, så vi slap for tiltale; men karbidlageret på Kikkebjergvej blev desværre fjernet som en følge deraf. Men vore lege på den tid kunne der i øvrigt fortælles meget mere om.

 

Udsigt-fra-Kikkebjerg-2000        Udsigt-fra-Kikkebjerg-5

 

Udsigt-fra-Kikkebjerg-3        Udsigt-fra-Kikkebjerg-4

 

 

Efter læsning af denne artikel, kan man konkludere, at en stor del af Fanøs "bjergtoppe" er anvendt til krigsmæssig bebyggelse. Desværre er en anden stor del af toppene nu bebygget med sommerhuse / fritidshuse. Nogle af disse huse lå der dog allerede inden 2.verdenskrig og er derfor uden for mistanke om overtrædelse af de senere indførte byggevedtægter for sommerhusområdet. Men den resterende del af toppene kan enhver så heldigvis nyde, - med eller uden beton.

Hvis nogen læser skulle være i besiddelse af fotos, avisudklip eller andet angående ovenstående, vil undertegnede være taknemlig for at låne det. Artiklen vil da blive opdateret, og udlåneren vil få en kopi. 

Benyttede kilder: N.M. Kromann: Fanøs Historie.

Ulrich Holstein: Esbjerg 1940 – 1945

Knud Henriksen: Våben i Klitterne 

G. Engsted.

 

Tilføjelse til Gunnar Engsteds artikel: 

I 1912 overlades Lodshuset til plantør Brüel for opbevaring af plantagens redskaber, man anlagde på samme tid en sti op til Lodshuset. 

I august 1923 drøfter sognerådet en overtagelse af ansvaret for Lodshuset, efter at der er fremkommet flere klager og husets dårlige forfatning samt et tiltagende svineri omkring huset. 

I 1925 havde sognerådet afsat 315 kr. til reparation, men på grund af det stadige hærværk, overvejede man helt at fjerne huset! 

I 1929 beslutter Nordby Sogneråd, at Lodshuset skal restaureres efter en kraftig efterårsstorm. Man opfatter nu huset som et mindesmærke. 

 

 

I en gammel visebog forfattet af købmand M. A. Nørby, d. 24 januar 1897, der havde forretning i Nordby. Bogen begynder med følgende indledning: 

”Nogle smaa Digte af M. A. Nørby m.m. tilegnet Jomfru Ane Hansen med ydmygst Bøn om ikke at forsmaa en saa ringe Gave, men lade Kikkebjerget vinde din yndest”. 

 

Til huset på Bjergets top 

På bjergets top der stander et hus

i bjerget huser rotter og mus

og alskens ækle kryb.

Men hsuet, det troner så stolt og kry

op over vor lille by

som klippen opover et dyb.

 

I huset selv er stille og tyst,

det tjener til værn og ly

for dem, de må våge ved havets kyst

den fremmede sømand til tryghed og trøst

at blive vist vej til havn og by.

 

Herfra der spejdes over havets flage,

så vidt øjet og kikkert formå

om ingen sejler man kan opdage,

der trænger til hjælp at få,

- For straks med hjælpen at være tilrede

derfor her altid er en tilstede.

 

Med nabo her aldrig er kiv og strid,

da disse ej kendes her.

Nej, ensom hensysler vi her vor tid

med tanken om fjern og nær,

der blandes med stormens susen

og også med bølgernes brusen.

 

Til Bjerget 

O, kunde du os ret forkynde,

du Bjergets Tind,

Den Glæde og den smerte her blev følt

(som vistnok bar ulige delt)

i mange et følsomt Hjerte.

 

En kom med lette Skridt

og en med tunge Fjed

Til dette Sted – ja, en med Glæde,

en anden med stor Kvide,

gik op og ned af Bjergets Side –

dog begge længselsfulde

 

For de, som vented hjem en Kær

og saa ham ganske nær

dDen hjemmelige Strand

en Søn, en Broder eller Mand,

var Gangen vistnok let.

For den, som saa en Kær fra sig Udrage,

en Søn, en Broder eller Ægtemage,

med Haabets Længsel i sit bryst

at gange hjem med denne Trøst,

var Gangen vistnok tung.

 

Til dig, som holder Skæbnens Traade,

du vise Styrer, i din Almagts Haand

opsender vi vor Bøn i Tro og Haabets Aand

Med Tillid til din store Naade,

at du dem vil vejlede og bevare

fra at Ulykke Nød og Fare. 

 

Til Havet. 

Du sporløse, vildsomme Hav

blev mangen en Sømands Grav; -

du fraadende Bølge

har ofte Ifølge

Stor Fare og Nød,

Ja, den rædsomme Død

 

Din spejlblanke Bove

os ofte kan love

på din stærke Ryg

at gynge os Tryg.

da glædes vort Hjerte;

dog ofte forvandles den Glæde til Smerte.

du sporløse, farefulde Vej

forglemmes da ej

thi dybest, ja dybest inde

bevares dens Minde,

som føles med Smerte

i blødende Hjerte.

 

Til Lodsen,

Som Svaneflokken udvælger en Lods

dem gennem Luften at lede

og for at finde den rette Kurs

til deres forladte Rede

 

Som Storken, naar den flyver mod Syd

forlader det kolde Nord

udvælger en Kyndig og følger dens Lyd

saaledes jo ogsaa om Bord.

 

Naar Skibet med hele dens Følge

udvælger sig en kyndig mand

at lede dem over det sporløse Vand

og gennem den fraadende Bølge.

 

Derfor der knyttes til Lodsens Navn

et Alvorsord: ”Vær paa din Vagt”,

indtil du velbeholden i Havn

Har Skib og Mandskab lykkelig bragt! 

 

I begyndelsen af 1950’erne satte flere indlæg i Fanø Ugeblad gang i debatten om udsmykning af Kikkebjerg og for øvrigt Nordby’s status som turistby. Et indlæg gav som forslag opstilling af en Fanøkone i sten på toppen af Kikkebjerg, men et andet indlæg angiver, at skulle dette monument kunne ses på afstand, skulle det være så højt som frihedsgudinden i New York! Et andet indlæg pegede på opførelse af en halvmåneformet hal. Andre ønskede en flagstang og bænke. Men et indlæg lægger vægt på, at det eneste vartegn der skal findes på Kikkebjerg er Lodshuset, og at det i øvrigt er Kikkebjergs egen skønhed og placering i den smukke natur, der skal tælle. 

Fannikerdagen ansøgte i maj 1954 om tilladelse til at opstille en model af en skibsstormast som flagstang på toppen af Kikkebjerg. Formanden for sognerådet berettede, at man allerede efter slutningen af krigen, havde disponeret 1500 kr. til vedligeholdelse af Lodshuset, men at sagen var stillet i bero, på grund af andre fremkomne forslag. Man sendte Fannikerdagens ansøgning til behandling i kasse- og regnskabsudvalget. 

 

 

Fanøs vartegn: Kikkebjerg og Lodshus 

Artikel af Tage Boye i Fanø Ugeblad den 19. august 2004 (i uddrag) 

Novemberorkanen i 1999 raserede Kikkebjergområdet og væltede også Lodshuset. 

Året efter foretog en stor kreds af lokalbefolkningen nyplantning af plantagen mod nordøst, og de nye løvtræer og nåletræer er nu i god groning. 

Efter lange forhandlinger lykkedes det igen, at få genopbygget Lodshuset. Det første lodshus blev opført i 1883. Under besættelsen blev hus nr. 2 nedrevet. Der er stadig spor af bunkers og kanonstillinger. Dette hus var opført i begyndelsen af 1930’erne.

 

B1520-47 Lodshuset-paa-Kikke

 

B8730

 

   Lodshuset i begyndelsen af 1930'erne

 

B1604-12 ChristianBerg

 

   Lodshuset i 2001

 

 

Det nyværende lodshus blev indviet 5. juni 2001 sammen med et nyt flagspil på gaffelrig og en kompasrose i marmor. Det forbavser stadig mange at finde retvisende nord. Sønderho er ikke i syd, og Nordby er ikke i nord. Nævnes bør det, at Fannikerdagen sponsorerede en flot naturtrappe op til lodshuset. Kikkebjerg er året rundt Fanøbørnenes legeplads, især når der er sne til kælkning, skiløb m.v.  

Ejerforhold: Skov- og Naturstyrelsen (Oksbøl skovdistrikt) ejer arealerne og sørger for vedligeholdelse af hegn, beplantning m.m. Lodshuset ejes af Nordby kommune, som også vedligeholdet det. Flagstang m.v. ejes ligeledes af Fanø kommune, der drager omsorg for at materiellet er i orden, så flagning kan finde sted. 

Fanø Marineforening leverer vimpel og flag, og flagning er Marineforeningens ansvar. 

Det andet Kikkebjerghus blev bygget i 1954 til den første Fannikerdag, hvor dragtopvisningen foregik på bjerget. Huset var nedret af tyskerne under besættelsen

.

 

 

Man kan finde følgende vise: 

 

Huset på Kikkebjerg 

Det stiger frem af glemslen

på Kikkebjergets top,

symbol på langfartstiden,

kast selv et blik derop.

Her sad de gamle lodser

som sikkerhedsgarant.

De førte skib og ladning

fra havets storm-drabant.

Nu står det atter på sin plads

i udsyn vid – i sol og sus,

og slægt på slægt i læ vil stå

for stormens rusk og havets gus

og fra dets mur vil øjet se

ud over vig og sø.

For krigens onde hånd det faldt.

det født er nu på ny.

Det vidne skal om trofasthed

mod fædres jord og by.

  

 


Gå til top