DET DANSKE SØMANDSSPROG

 

 

fra ANTON DAM's samling i NORDBY-ARKIVET  

 

 

DET DANSKE SØMANDSSPROG har haft langt over 1000 udtryk, der stammer fra hollandsk; det har endnu nogle hundrede, og det er ikke helt få, der er gået over i daglig tale. KATTEGAT er at hollandsk navn; selve ordet g a t i den zoologiske betydning 'anus' er lånt fra hollandsk; man kan sammenligne farvandsbetegnelser som BOKKEGAT mellem Goeree og Voorne i Zuid-Holland, PINKEGAT og FRIESE GAT mellem Ameland og Schiermonnikoog i Friesland, og de hollandske lånte søudtryk HELLEGAT, egtl. HELVEDSGAT 'mørkt værktøjsrum', Henne- gat (Henne = 'HØNE') 'hullet til roret', KABELGAT, 'kabelrum'.  

SKAGERAK kan sammenlignes med farvandet VOLKERAK melllem Noord Brabant og Zuid-Holland, eller den nu opfyldte kanalgade DAMRAK i Amsterdam. RAK betyder på hollandsk 'et lige stræk farvand' eller 'en landstrækning langs vandet', og SKAGERAK betyder da vel 'det farvand, der fører til Skagen'.  

I BLAAVANDSHUK betyder huk 'hjørne kap'.  

 

I Grønland er der flere hollandske stednavne, f.eks. halvøen ZWARTENHUK. STATENHUK var det hollandske navn for KAP FARVEL.  

Da de hollandske søudtryk, som vi har lånt, næsten alle er optaget i det 'gyldne' 17. århundrede, finder vi blandt dem - udover selve ordet FARTØJ - væsentlig betegnelser for ældre og mindre skibstyper, som JAGT, SKAKKE, TJALK, dog omlader man stadig i LÆGTERE, og velkendt er også en SLUP, navnlig i den fine franske form CHALUP; fra litteraturen er vi fortrolige med de specielt hollandske TREKSKØJTER, de store, vel indrettede hestetrukne pramme, som indtil jernbanernes tid var et hovedtransportmiddel i Holland. En BRANDER er nu kun en slags vittighed, der sjældent fænger, men oprindeligt var det et skib, der skulle stikke ild i den fjendtlige flåde.  

 

 

 

Fra historisk litteratur kender man skibsbenævnelser som BYSE (SILDEBYSE), FLØJTE, HUKKERT, LOGGER, PINK, SNAV, SNIK. En Djunke siger vi nu, men tidligere skrev man j o n k, den hollandske form for en velkendt kinesisk skibsbenævnelse.  

Når vi går ombord, finder vi flere minder om de hollandske skibsbyggere, der byggede SKROGET med SPANTER og RIBBER, brugte VATERPAS og SKABELON; enten vi står ved rælingen, eller mere sømandsmæssigt, LØNNINGEN og ser vandet fosse ud af SPYGATTERNE ved skanseklædningen, eller går op og ser

retningen på rorgængerens NATHUS, eller vi vandrer på dækket fra BAKKEN med ankerets KLYDSGAT til HÆKKEN, hvor vi bøjer os ud over SPEJLET, medmindre vi foretrækker gennem RUFFET at gå ned i KAHYTTEN, og, hvis vi ikke kan holde os oprejst på DØRKEN, lægger os i vor KØJE, og får noget varmende fra KABYSSEN eller bare en BESKØJT at gnave på.  

Også af det opstående træværk forråder meget den hollandske oprindelse, således BUGSPRYD, GAFFEL, MÆRS, NOK, PIK, SALING, ÆSELHOVED; men navnlig har vi i de gamle sejlskibe en lang række benævnelser for TAKKELAGENS TOV-VÆRK, som minder om det snilde, hvormed de gamle hollændere forstod at indrette skibene og deres sejlføring.  

De anbragte VANTER og BARDUNER til at støtte masterne og stængerne ovenover disse, samt VEVLINGER, på hvilke man kunne klavre op i vanterne, mellem ræerne var der TOPLENTER, bugsprydet kunne være surret fast med en VU- LING. Råen fæstnet til masten med en RAKKE (bøjle af tov, senere af jern).  

Ræerne drejes vandret ved BRASER; under vending må man BRASE om. Skal råsejlet bjærges, bruger man GORDING og GIVTOV til at opgive sejlet (hale det sammen) og strække LIGET (det faste reb i kanten) langs råen. Ved det øvre råsejl må nogen til tops, ud på PERTLINERNE, håndtere REBBAND og LØJERTER og opduge sejlet (rulle det sammen på råen).  

 

 

 

 

Til at NAJE (binde sammen) bruger man iøvrigt BÆNDSLER og SEJSINGER; et tov, hvori noget skal fæstnes, må helst have en KOVS (et øje med metalring) eller KINK (fast løkke). 

Adgangen til skibet sker ved et FALDEREB, der oprindelig kun var et klatretov, men senere er blevet til en hel trappe. Jollen fæstnes ved en FANGLINE. Skal man hale eller fire ved tove, så bruger man forskellige BLOKKE og TALJER.

Tovværket kræver megen pasning, man kan bevikle det på forskellig måde: MÆRLE, SARVE, SMERTE, TRENSE; er det blevet SKAMFILET (slidt) eller viser spor af SLITAGE må man SKIBMANDE (reparere) tovværket. I givet tilfælde må to tove SPLIDSES. Tovværk må aldrig ligge uordentlig med strittende TAMPE (tovender), men gøres KANT og KLART og OPSKYDES i sirlige bugter.  

Af sejlbetegnelserne er ikke blot de almindelige FOK, JAGER, KLYVER hollandske, men også en del mindre kendte som ABE for et lille mesanstagsejl, VATERSEJL for et sejl, der i roligt vejr anbragtes helt forneden på bommen.  

Navnlig brugtes dog i de danske sejlskibe hele det system af sammensatte navne, som hollænderne har skabt og hvormed ikke blot sejl, men også tovværk, delvis også vindstyrker betegnedes:  

STAGSEJL

STÆNGESTAGSEJL

KRYDSSTÆNGESTAG

KRYDSSTÆNGESTAGSEJL

BOVENKRYDSSTÆNGESTAGESEJL

BOVENBRAMSEJL

STOREMÆRSSEJL

BRAMSEJLSKULING

TOPSEJLSKULING ... o.s.v.  

 

 

 

FLAG er hollandsk, også de mindre VIMPEL og GØS, Og en del sammensætninger som FLAGDUG, FLAGLINE, FLAGSKIB, og udtryk som HEJSE SEJLET I SJOV (på halv), stryge flaget. Især er der grund til at fremhæve udtrykket TONE FLAG, der først og fremmest betyder ' at vise flaget', d.v.s. ved at hejse flaget vise, hvad nationalitet skibet tilhører.  

TØJANKER, som ikke er af tøj, men bruges til at fortøje eller forhale. Et FINKENÆT, oprindelig brugt til opbevaring af køjerne om dagen. SVABER, PØS og BALJE til rengøring.

FLÆNSE, hvalfangerudtryk - ligesom HARPUN.

PJÆKKERT, kort stortrøje.

KOFFARDIFART, først og fremmest handel.

En AKTIE, en part i et skib.

BODMERI, hvis et skib led haveri eller på anden måde blev påholdt, måtte skipperen tidligere tit klare sig ved bodmeri, et af ham mod pant i skib og ladning optaget lån for at muliggøre rejsens fortsættelse.

KAPLAK, en procentberegnet fortjeneste af fragten.  

 

 

 

Af navnene på verdenshjørnerne er SYD hollandsk, de andre ægte nordiske, men den inddeling af kompasrosen i 32 streger, som sømændene bruger: NORD, NORD TIL ØST, NORDNORDØST, NORDØST TIL NORD, NORDØST TIL ØST o.s.v. synes vi at have fået fra Holland.

ORKAN og PASSAT er også fra hollandsk.

KRAP SØ, ÅBENT HAV, ja, så almindelige ord som FARVAND, KYST, et KAP og en KAJ er også hollandske betegnelser.  

Navigationen kræver, at man gør sit bestik og fra tid til anden pejler. Farten bestemmes af skibets LOG, og distancen måles i KNOB. Døgnet er inddelt i vagter på 4 timer, af hvilke den ensomme hundevagt kl. 24 - 4 er den mindst yndede, mens den bekvemmeste platfodsvagten er kl. 16 - 20, hvor der tit kan være lejlighed til PALAVER og PASSIAR. (Se iøvrigt HOLLAND DANMARK II Noter og henvisninger side 352).

 

 


Gå til top