AMALIENBORG på Nordby havn, 1982.
Turistbureauet.
Langelinie 7.
I 1982 blev der opført en ny bygning med toiletter for færgepassagerer, og bygningen ”Lille Amalienborg”, der længe havde stået aflåst blev bygget om til at være indgangsparti til Turistbureauet.
Fanø Ugeblad den 2. august 1982
Efter at der er opført en ny bygning på Nordby havn ved færgelejet, hvori der findes nødtørftshus m.v er det tidligere »hus« »Amalienborg« overgået fra et noget snusket lokum til et ærværdigt arkiv for Fanø Erhvervsforening. Det har fået vor medarbejder til at kigge lidt på historien bag »Amalienborgs« tilblivelse.
I Nordby sogneråds møde d. 23. september 1922 finder vi de første bemærkninger om nødvendigheden af at få bygget et nødtørftshus i færgens nærhed. Det skete i forhandling om, hvorvidt kommunen skulle overtage et skur og en vej ved bager Olesens ejendom, som tidligere havde tilhørt det ophørte færgeselskab.
Der blev også her talt meget om, hvorvidt der skulle bygges noget andet på stedet. Møller Ditlev Thyssen sagde bl.a. i den forbindelse at han ville fraråde en kiosk ved havnen. Et stort og rummeligt nødtørftshus er derimod påtrængende nødvendigt.
Det vedtoges at forlange skøde på grunden og at lade færgeriudvalget træde til med forhandlingerne.
I sognerådets åbne møde i november meddelte formanden, at tegningerne til det påtænkte »hus« nu var godkendt al postvæsenets arkitekter og at amtet havde givet tilladelse til køb af grunden og det gamle skur. P. N. Iversen mente at det var alt for meget at ofre 4000 kr. på et sådant »hus«.
Den 1. maj 1893 køber P. Breinholdt, Th. Dahl og Hans Christian Hansen grunden, hvorpå et kontor og pakhus opføres. Ifølge brandforsikring den 24 jun.1901 er dette opført i 1898.
Den 22. december 1922 køber Nordby Kommune færgepakhuset, som nedbrydes. Et NØDTØRFTHUS blev opført og formentlig på grund af arkitekturen kaldt LILLE AMALIENBORG.
Husets funktion som toiletbygning er ophørt og bruges som en indgang til Turistkontoret.
Formanden lovede, at der skulle blive udvist den største sparsommelighed, men på den anden side måtte det jo se ordentlig ud. Thyssen gjorde dog opmærksom på, at vejens reparation ikke var med i de 4000 kr.
Det vedtoges at ansøge amtet om tilladelse til at anvende 4000 kr. til opførelse af »huset«.
I foråret 1923 blev der afholdt licitation over arbejdet med bygningen. I sognerådets møde i maj måned afvistes alle de indkomne tilbud.
Ved sognerådets behandling af kommunens budget for 1924-25 blev der afsat det ny »hus«. 5000 kr. til bygning af det nye nødtørftshus. I den anledning sagde lærer Raahauge: Pladsen hvor huset skal stå, henligger i en sørgelig forfatning. Vi bør snarest foretage en ny licitation og få arbejdet i gang.
Og det var der tilsyneladende enighed om.
I sognerådets næste møde den 6. maj 1924 var nødtørftshuset igen på mødets dagsorden. Formanden oplyste, at der var indkommet tilbud på i alt 7370 kr. for husets opførelse i overensstemmelse med arkitektens planer og tegninger. Efter hans mening var det mere, end sognerådet havde beregnet, men håndværkerne havde udtalt, at når arbejdet skulle udføres efter arkitektens forslag, kunne det ikke gøres billigere. Arkitekten havde nu taget sagen med til Esbjerg for at søge en billigere løsning.
Lærer Raahauge fandt, at der nu måtte gøres noget for at »få en ende på nødtørftshuset«. Denne bemærkning fremkaldte nogen munterhed.
I august blev huset endelig taget i brug. Lavet af Fanøhåndværkere til ovennævnte beløb.
Lille Amalienborg.
Mejeriets isbod.
Benzin standeren til højre der stod foran ”Lille Amalienborg”
Da der dengang stod en benzinstander foran Amalienborg, skrev bladets digter »Skirmen« herom i ugens vers:
I nødtørftshuset
besøget er stort,
(man skal
jo også ha' den slags gjort).
Den ny
bensintank -opstander
ses samle interessen
både hos unge og gamle.
Det er nok en dyr
affære - jeg tror -med
sådan en tank
i kommunens jord, -
og der er jo li'godt
lidt risiko ve'et
selv om måske ej ret mange kan
se'et.
Sæt nu at tank'ens og
nødtørftshusets rør under
jorden går sammen, (man ej
håbe det tør) så vil der jo
sikkert en kortslutning ske,
og hvad resultat mon
man så får at se?
Går bensinen ud gennem
»husets« portal så var den
sandelig gruelig gal - -men
det var dog værre (uh, hvor
der blev grinen!)
hvis nødtørftens afløb gik ned i
bensinen!
Pantebreve, udskrift af Hanne og Villy Nielsens samling om personer, bygninger og jord, Nordby Sogn:
Fanø Birk Skøde Og Panteprotokol, kopibog. (Esbjerg Byhistoriske Arkiv 1894 Iøbenr40) = 0443
tinglæst 10. maj 1894
Skjøde
Jeg underskrevne Styrmand J. Frederik Svendsen af Nordby paa Fanø tilstaar herved og vitterliggjør, at jeg har solgt og afhændet, ligesom jeg ved dette Dokument sælger, skjøder og aldeles afhænder fra mig og Arvinger til de Herrer P. Breinholdt og Th. Dahl i Esbjerg samt H. Chr. Hansen Spangsberg Mølle det Stykke Grund, der ligger Øst for mit Hus i Vinkelret Linie fra dette til A. L. Svendsens Eiendom og Havnens Grund i Øst samt Færgeslippen i Nord og A. L. Svendsens samt A. N. Ankersens Eiendomme i Syd.
Ved dette Salg bemærkes, at jeg er pligtig til at udlægge til fælleds Afbenyttelse en Vei syv Alen bred parallel med A. L. Svendsens og Bager O. H. Olsens Eiendomme, hvilken Vei, som jeg paa min Bekostning skal indhegne langs den Nordside med Stakit saa langt min Eiendom strækker sig, kan benyttes, til alfar Vei, naar Kjøberen ønsker det.
Og da nu Kjøberne fornævnte P. Breinholdt, Th. Dahl, og H. Chr. Hansen have berigtiget den mellem os fastsatte Kjøbesum 2550 Kroner, skriver To Tusinde, Fem Hundrede og Femti Kroner ved kontant Betaling, saa skal foranførte Stykke Grund herefter med fuld Eiendomsret tilhøre dem som deres lovlige og velerhvervede Eiendom med de Rettigheder og Byrder, hvormed jeg har eiet og besiddet samme, hvorhos jeg forpligter mig til at hjemle dem det solgte paa lovlig Maade samt fri og Frelst for hver Mands Tiltale.
Det tilføies, at jeg er bleven Eier af de solgte som eneste myndige Arving paa min Hustrues Vegne efter hendes afdøde Forældre Anker Jensen og Hustru, hvis Skjøde derpaa af 24 Februar 1841 er tinglæst 25 Februar 1841 med Bemærkning om Adkomstmangel, hvorhos det tilføies at bemeldte min Adkomat ikke er legitemeret ved Tinglæsning.
Til Bekræftelse med min Underskrift i tvende Vitterligheds Vidners Overværelse.
Nordby, Fanø den 1. Mai 1893.
J. Fr. Svendsen Til Vitterlighed H. Svarrer J. N. Svarrer
Original (Nordby Sognearkiv A1104)
tinglæst 16. jan. 1923
Skøde.
Underskrevne Generaldirektorat for Postvæsenet, der ved Skøde af 7. Januar 1919, tinglæst 28. Januar 1919 har erhvervet Esbjerg-Fanø Færgeri med tilhørende Bygninger og Jorder i Nordby Fanø, skøder og endelig overdrager herved til Sogneraadet i Nordby Fanø det ved Havnen i Nordby Fanø beliggende Færgepakhus med tilhørende Grundstykke, der i ovennævnte Skøde er betegnet saaledes:
»Det Stykke Grund i Nordby, der ligger Øst for Styrmand J. F. Svendsens Hus i vinkelret Linie fra dette til A. L. Svendsens Ejendom og Havnens Grund i Øst samt Færgeslippen i Nord og A. L. Svendsens og A. N. Ankersens Ejendomme i Syd«
I Overdragelsen er endvidere indbefattet et Vest for og i Forbindelse med nævnte Grundstykke beliggende Areal, ca. 4,3m bredet og c. 25m langt, begrænset mod Nord af Dahl Larsens og Styrmand J. F. Svendsens Ejendomme, mod Vest af Hovedgaden og mod Syd af Bager Martin Olsens og A. L. Svendsens Ejensomme. Dette Areal, der benyttes som Vej, er ikke særlig anført i ovennævnte Skøde.
Købesummen er fastsat til 500 (Fem Hundrede) Kroner, der er berigtiget vede kontant Betaling, og Sælgerens Underskrift paa Skødet gælder som Kvittering for Købesummens Erlæggelse. Overdragelsen finder Sted straks.
Retsannærkning om de paa de solgte Grundstykker hvilende Hæftelser frafaldes. All med Overdragelsen forbundne Afgifter til offentlige betales af Køberen. Medunderskrevne Sogneraad i Nordby Fanø forpligter sig til at nedrive det ovenmævnte Færgepakhus samt planere det solgte Grundstykke, hvorefter Sogneraadetpaa den planerede Plads lader opfører et Nødtørftshus efter Tegninger, der godkendes af Postvæsenets Arkitekt. Det ovennævnte Areal, der benyttes som Vej, istandsætter og vedligeholder Sogneraadet som Vej. Af Hensyn til Stempelberegningen oplyser Køber og Sælger herved efter deres bedste Overbevisning og paa Tro og Love, at det solgte, der ikke er særligt ansat til Ejendomsskyld, ikkie har en Værdi, der overstiger Købesummen, og Stempelafgiften vil derfor være at beregne med 2 pCt. af 500 Kroner samt med l Krone i Deklarationsstempel eller ialt 11 Kroner. Til Bekræftelse er dette Skøde underskrevet saavel af Køberen som af Sælgeren.
Nordby Sogneraad Fanø den 14. Decbr. 1922 P. N. Pedersen
Formand Generaldirektoratet f. Postvæsenet den 22. December 1922
P.G.V.
(underskrift) /(underskrift)
Til Vitterlighed S. Cl. Hansen J H Enné
Læst i Esbjerg Købstads, Skads Herreds og Fanø Birks Ret den 16. Januar 1923 og indført i Pantebog Nr. 24 Pag. 118b.
Retsanmærkning om Hæftelser frafaldes - Med Hensyn til det Andet overdragne Grundstykke kan intet attesteres om ældre Mangler.
Esmann /JeR
500 Kr
§ 1 4,00 Kr
§
§ 14 1,00
§ 21 1,00
6,00-seks Kroner
Forevist.
Landbrugsministeriets Opmaaling af Fanø, d. 15 Oktober 1924.
H. T. Heering