Mitfanoe
Sønderho Søspejdertrops Dagblad

 

 

 

 

 

Sønderho Søspejdertrops Dagblad

I Sønderho blev der i 1940 stiftet en søspejderpatrulje under ledelse af pastor Sommer Jørgensen. I 1941 synes gruppen at borgerne trængte til lidt information om gruppens arbejde, så de udgav et dagblad holdt i en munter tone, der bl.a. fortalte om afhentning af åden de havde fået foræret af J. Lauritzen

 

 

 

scan0013-2

 

 

 

Sønderho Søspejdertrops Dagblad

 

Søndag d. 27 de April 1941 Af Troppens Kronick!

I Anledning af stor Uvidenhed om Søspejdernes Bedrifter fremkommer vi her med nogle Udpluk af Troppens Dagbog.

Stor Begivenhed i Sønderho Spejdertrop.

Endelig oprandt den Dag da Sønderho Spejdertrop fik den længe forventede Baad i Sigte. Hele Vinteren havde baade Tropsføreren og drengene fablet om den vældige fine Baad - Nu endelig blev det til Alvor - flere Nætter i Forvejen havde Drengene ikke sovet for bare Drømme om den flotte Skude.

 

 

 

En tidlig Morgenstund Kl. 11 startede vi raske morgenduelige Drenge med fuld Musik til Vestjyllands Hovedstad, til hvis Havn omtalte Skude var ankommet pr. Jernbane. Vi var under Anførsel af Preben Frederiksen, da Tropsføreren var blevet slap i Knæerne eller ogsaa havde faaet Sjællands Syge - og maatte transporteres i Rutebil sammen med Mister Fack og junior Mast og Sejl etc.

Paa Grund af den umanerligt lange Vej - hele 14 Kilometer - maatte Troppen flere 'Gange i Grøften for at strække de mødige Lemmer lidt op - proviantere ikke at forglemme! Idet vi efter et saadant større Ædegilde stormede op af Grøften havde vi nær jaget Livet af en forbipasserende Cyclerytter, der for bestemt troede at vi var en Flok engelske Marinesoldater, der havde gjort Landgang paa Fanø - Nu maa Dagbogens ærede Læsere - eller Lyttere - ikke tro, at det er en Skipperhistorie eller Skrøne - nej, Manden paa Skærveknuseren spurgte Grangivelig "l æ wal da et engelske Marinesoldater?" Vi maatte jo pænt stikke Grinet i Lommen og forsikre, at vi kun var uskyldige Søspejderdrenge fra Sønderho, hvorefter Manden synlig lettet besteg sin Ganger og traadte i Pedalerne.

Ogsaa i Nordby, som efter Indbyggernes Mening er hele Fanø - de kalder sig jo for Fanikkere og Centralen for Fanø, vakte Sønderho Søspejdere vældig Opsigt - man skulde bestemt tro at Spisesedlen - i al Fald for nogles Vedkommende - den Dag havde lydt paa den berømmelige Glosuppe med Kigboller i. Det er sagt uden at Genere de ellers brave Nordbyanere, hvis Spejdere er vore allerbedste Kammerater, som vi Glædede os over at have Lejlighed til at hilse paa inden vi gik om Bord i Kæmpefærgen Nordby. - Det bemærkes, at vores Tropsfører - der som bekendt er Sognepræsten i Sønderho - og derfor ogsaa kaldet "Hr. Pastor" - den Dag sejlede paa Bømebillet!! hm! - hm!.

Ankommen til Havnekajen i Esbjerg marsjerede vi til den nye Baads - Parkerings -Nej jeg mener Fortøjningsplads. - Det var unægtelig med blandede Følelser at vi saa - vor Drømmebaad i Virkelighed - den ene afBaadene, der var nemlig 2, en til Sønderho og en til Manø - var halvvejs Undervandsbaade, og den anden saa ud til at have Gaaet i Kulfart det meste af sin levetid. Efter at have holdt Krigsraad valgte vi den "kulsorte". Morfi og Kylle og et Par Andre blev skiftevis sat ud at spule og vaske, mens nogle var oppe i Byen efter Aarer - der var saa lange som et ondt Aar. Naa men endelig - efter at flere af vores raske Gutter havde slikket og sollet hver Øre op til Is og Sodavand - gik vi ombord og lod Fortøjningen gaa. Og det kan nok være, at vi smagte paa Sømandslivet saa snart vi kom ud af Havnen.

"Delfinen" hoppede og dansede saa flere af os begyndte at se betænkelige ud - og nogle - vi siger ikke hvem - kom til at ligne et landkort i Ansigtet. Det varede dog ikke ret længe - saa snart vi kom i Læ af Fanø, flød "Delfinen" saa uskyldigt som en Svane - uden Luft under Vingerne, hvorfor vi maatte til at baske med Vingerne. Der var nogle, der var flittige - mens andre foretrak at fordybe sig i Muleposerne. - Flere af Besætningen kom efterhaanden i Henrykkelse over den dejlige Sejlads - ganske tydelig passerede det for Tromme - ogsaa kaldet Robert, der i Mangel af bedre omfavnede Masten og saa fjollet ud - vil i ikke tro det, saa se paa Snapshottet eller Fotoet af ham i den Situation -

Naa, men langt om langs fik vi Sønderho i Sigte det vil sige efter stive 4 Timers Sejlads. Vi kunde knap tro vores Øjne, for hele Sønderho Havn var sort af Mennesker, der var kommet for at byde vor Skude - (og os selv - selvfølgelig) Velkommen. Ja vi fik endda et Hurra, det var vel nok pænt, og dermed sluttede saa den Historie.

 

 

D 17-7-1940.

 

Troppen fejrede 1l Aars Fødselsdag. Stor Faneindvielse - stor Ceremoni - da Spjæt og Skjalden af Benovelse over Situationens Højtidelighed ikke kunde huske hvor højre og venstre var - højre og venstre har det som bekendt ikke som Verdenshjørnerne, der bliver hvor de er, men det, der er venstre, naar man ser den ene Vej, er højre, naar man ser en anden.

Efter Faneindvielse marsjerede vi til Havnen, hvor Baaden og ikke mindst Drengenes Færdighed i Roning skulde Præsenteres. Det gik fint - ikke efter hvad vi selv synes - bevares, men efter Sagkundskabens Dom. - Flere ærede Forældre og Velyndere fik en gratis Sejltur med Aarer - deriblandt vor selveste Kordegn Farvefabrikanten. Hrr. Pastor gik den Dag bogstavelig talt i Vandet - han prøvede vistnok at stange Aal med Hænderne - om han fangede nogen, melder Historien ikke noget om.

En Manø Jolle - Tur!

 

 

Dagbogen d. 24-7-40.

 

Den 24de Juli Ganske tidlig om Morgenen stuvede vi alle Grejerne, Telt, Potter og Gryder og meget andet i "Delfinen" for at sejle til Manø. Trods det meget tidlige tidspunkt - Klokken var kun halvotte - var der mange ved Havnen for at vifte med Lommetørklæderne og tørre Øjnene - naar de kære Drenge begav sig ud paa den farlige Sejlads. Det var desværre blikstille, hvorfor vi straks satte vor ved Rugbrødsdamp drevne Motor til. Det lykkedes at holde Dampen oppe helt til Manø Gyde. Undervejs havde vi kun den sørgelige Oplevelse, at vor Udkigsmand faldt i Søvn, hvad der resulterede i at vi nær var stødt paa en af vor Tids romantiske Havfruer, ogsaa kaldet Miner - naa, vi slap heldigvis med Skrækken.

Da vi omsider var naaet ind i Manø Gyde, var Ebbestrømmen bleven saa stærk, at vi maatte i Land og trække Baaden op i mod strømmen, det havde nær kostet et Par af os Livet, i det Pulle blev bidt i Storetaaen af en sidelænsløbende Krabbe og Knol nær havde skvattet omkuld paa en næsvis Fisk, for at hindre slige uhyggelige Gentagelser, forsynede de mest modige sig med en Pind, med hvilken de følte sig for før de traadte paa Foden.

Sælhundenes Fører Graasælen, ogsaa kaldet Pastor Salling, kom ud til os og bød os Velkommen og førte os til Præstegaarden, hvor vi tilbragte mange uforglemmelige Dage. Heller ikke glemmer vi Høladens venlige Ejere - Vejret var slimt - men vi bevarte dog Humøret, l Middagspausen plyndrede vi øens Altmuligforretning for Kiks og andre gode Sager. - Kosten bød nemlig ikke paa Luksus - ikke desto mindre forlangte Knol altid Klemmer, der var et Par Tommer tykkere end de andres. Der skal dog ikke klages, vi fik ogsaa Svinekoteletter, som Hr. Pastor i egen Person havde til beredt - de smagte vel nok! En Dag vi fik Flæskesteg paa Tuber-ogsaa kaldet Medisterpølse - til 2,25 pundet. -En Dag Kylle og Knol havde Kokke tjans, glemte de at lukke for Grynposen og Resultatet var en Vandgrød - næsten uden Vand - som vi maatte bruge Hammer og Mejsel for at......

Efter mange andre spændende Oplevelser oprandt Dagen for Hjemturen, det stormede Stadigvæk og Bølgerne var flere Meter høje, hvorfor vi fik Knud Skipper til at tage os paa Slæb til æ Sønderjord, hvorfra vi selv kunde sejle langs æ Kjeldsand, men desværre var Vandet faldet saa meget, at vi maatte ankre midt paa Kjeldsand og herfra gaa i Land.

Ikke desto mindre har vi pralet stort med vores mange Oplevelser.

Turen var trods alt god.

 

 

 

fu-indlaeg

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box