Bageovn fandtes i de fleste større huse eller i baghuset; småfolk var fælles om en sådan en. Der bagtes dog ofte på arnestedet, særlig hvis der havde været en større ild på til vask, brygning eller slagtning. Trebenet blev taget bort, ilden og asken blev fejet til side, brødet sattes på arnen og derover en større jerngryde med bunden op, hvorpå gløderne og asken lagdes op og om siderne store græstørv, der udmærket holdt på varmen, disse brugtes også meget ved kogning af sådanne retter, der blev mest velsmagende ved langsom kogning.   

Fra køkkenet førte en dør ind til nordstuen (æ nar donsk) og ved mursiden fandtes køkkenbordet med vask, hvorunder der var et lille skab til brændsel. Mod vest var der et større skab med hylde midt i.   

Gulvet i køkkenet var sten, ofte Ølandsfliser, men under køkkenbordet var der kun mursten. 

Der fandtes et par kroge på den midterste bjælke til at hænge fåre- eller lammekroppen efter endt slagtning. På bjælken hang også gerne en hængpot – en slags mælkekande af sten med håndtag. Der fandtes også en liste med huller i til grydeskeer.  

Vasken havde et afløb gennem en trætud, der gik ud gennem muren. Foran skorstenen op gennem loftet var røgkammeret, hvor man hængte spegepølser og røgede skinker. Sammen med mælkefadene stod vandspanden med en øse (æ slip). Siderne i køkkenet var ofte malet mørkerøde, men loftet var okkergult.