Mitfanoe
Handel og håndværk på Fanø omkring 1900 del 4

 

Fotografer

Nordby

Rasmine Nielsen

Jens N. Kromann

Peter D. Nissen, medhjælper

Jens Poulsen Clausen

H. C. J. Villadsen

B. Corto Speckler, Fotomedhj.

H. Birch, Fotomedhj

L. Larsen, Fotomedhj.

Jacobine Poulsen

Svend-Trøst Hansen

 

poulsen logo 1

 

Jacobine Poulsen  (& CO.) er navnet på en af Fanøs mange fotografer gennem tiderne. Der vides ikke meget om hende - hun er næsten glemt nu. I november 1891 blev hun medlem af Dansk Fotografisk Forening, og det menes, at hun kort tid derefter slog sig ned på Fanø, især med virke ude ved Badet. Hele bagsiden af (nogle af) hendes fotografier var udfyldt af en litografi forestillende Kurhotellet. Det fortælles, at hun en tid havde atelier og mørkekammer i en lille træbygning, der lå omtrent hvor FANØ BIO nu ligger. Bygningen nedbrændte, men JAKOBINE POULSEN fik indrettet et nyt atelier helt oppe på kvisten i købmand Søren Svarrer's nyopførte ejendom (Hovedgaden 17) - det kan i øvrigt endnu anes oppe i taget over mod Posthuset.

 

poulsen logo 3

 

Bag rotunden på Hotel Færgegården, anes kvisten med atelier'et.

Jacobine Poulsen havde også en privat skole og et atelier ved Fanø Vesterhavsbad.

 

poulsen logo 2

 

rasmine-nielsen-fotograf-18       fotograf-26071902

 

Fotograf Rasmine Nielsen, f. 5. august 1866, frk. Poulsens efterfølger Nordby

 

B1481-4 Mellemgaden-12

 

Mellemgaden 12

 

Johannes Søren Abrahamsen nedrev et gammelt bindingsværkshus og opførte i 1858 et nyt grundmuret stråtækt hus på 8 fag på samme sted. Men Abrahamsen lod det nu ikke blive ved det! Da han som fotograf stod og manglede et atelier, ja, så groede der en ekstra knast op over nordfacadens 5 østre fag.

Nordby havde tidligere flere fotografer, hvoraf den dygtigste og mest kendte selvfølgelig var J. N. Kromann. I dette hus ved Mellemgade boede i sin tid fotograf Abraham S. Abrahamsen, søn af Johannes Sørensen Abrahamsen, der havde et meget stort atelier i husets tagetage, men det er læsiden. Abrahamsen dør i januar 1931. Senere blev der købmandsforretning i huset, da hovmester P. Chr. Pedersen og hustru Andrea oprettede en forretning her. Senere kom Ole Gregersen med sin blomster- og grønthandel. Nu rummer bygningen Unika Cykler.

 

Abrahamsen logo

 

abrahamsen 1      abrahamsen 2

 

Jens Nielsen Kromann

 

jnk-7

 

Fanøs mest kendte fotograf gennem tiderne er uden sammenligning Jens Nielsen Kromann

                      - en skildrer af Fanø

 

Han fødtes i Nordby den 24. oktober 1865 som søn af skibsfører Niels Madsen Kromann (1839-96) af Sønderho og Ellen Jensen (1842-74) af Nordby. Inden J. N. Kromann var fyldt 9 år, døde moderen i en alder af kun 32 år.  

jhborck 77

Det fortælles, at J. N. Kromann derefter flyttede ind hos sin morfar, skibsfører Jens Hansen Bork (1819 – 77) og mormoderen Johanne Vinthersdatter (1818-92), der boede i det særprægede 2-etages hus i (nuv.) Mellemgaden 29. Søsteren Abelone fandt sit hjem hos P. N. Harreby. J. N. Kromann flyttede senere til sin moster Ingeborg og hendes mand, malermester N. P. Svarrer.

Ifølge overleveringerne var Jens Kromann en belæst mand, der både talte og skrev tysk, men på den tid (ca. 1879) tænkte man ikke på at lade drengen fortsætte skolegangen. Skolemulighederne var begrænsede, Esbjerg nyligt anlagt, derfor skulle man rejse langt for en sådan uddannelse. Det var der ikke tradition for på Fanø dengang, selv ikke hos de mere velstillede til hvilke Kromanns familie hørte.

 

jnk-1

Jens H. Borks hus - Foto af (måske) Th. H. Thuesbøl ca. 1880 

 

jnk-2

Yderst til højre foran træet står Jens Nielsen Kromann, og til højre for den åbne dør står malermester N.P. Svarrer.

 

Efter endt skolegang og konfirmation kom JNK i malerlære hos sin onkel, malermester N. P.  Svarrer (søn af skipper Niels Hansen Svarrer og hustru Cathrine Pederdatter Clausen), der var gift med J. N. Kromann's moster Ingeborg, og hos hvem han blev opfostret som plejesøn, idet parret var barnløse. N.P. Svarrer havde nogle år forinden købt huset (nuv.) Hovedgaden 52 af sejlmager Feddersen fra Horsens, der på en auktion i 1875 havde erhvervet dette da netop nedlagte Tinghus.

I 1880 oprettede Svarrer et fotografisk atelier, ”Det Ny Fotografiske Atelier”, måske med henblik på drengens uddannelse i fotografien, for efter kun 1 ½  års læretid forlod Kromann malerfaget - han kunne ikke tåle lugten fra maling - og lærte derpå fotografiet hos Thomas Hansen Thuesbøl (1852-1932) i Nordby (måske fotografsvend hos Svarrer), indtil denne flyttede til Kalundborg ca. 1881. Kromann fortsatte derefter læremålet hos fotograf P. Stockholm i Varde.

 

jnk-3

 

 

Hovedgaden 52, malermester og fotograf N. P. Svarrer

 

B00153 015

 

Thuesboel

 

Thomas Hansen Thuesbøl, fød t 1. December 1852 Rødding , død 8 marts 1932 Fredensborg . Er på Fanø omkring 1880 - 1884. Bestyrer af Niels Peder Svarres »Det Ny Fotografisk e Atelier«, som overtages af Jens Nielsen Kromann.

Den 12. april 1882 var Kromann vendt hjem til Nordby, og i en alder af kun 16 ½ år overtog han nu onkel Svarrer’s fotografiske atelier, og satte vistnok derved rekorden som Danmarks yngste etablerede fotograf. i vintermånederne 1883 og 1884 lukkede han atelier'et, og drog til Kolding, Flensborg og København for at uddanne sig videre.

 

jnk-4      jnk-5       jnk-6

 

JNK's ejendom set fra nord,syd og fra gavlen

 

Som 21-årig og nygift lod Kromann i 1886 opføre sit eget nye hus med atelier; der lå et gammelt Fanøhus på grunden, som Kromann lod nedrive. Midlerne til opførelsen af dette hus hidrørte fra det unge pars arv efter hans mor og bedsteforældrene og Karens medgift, der blev forstørret ved ikke at fejre brylluppet. Det store hus, som står ret uændret i (nuv.) Hovedgaden 56, er i 2 etager, og kan vare inspireret af morfaderens i Mellemgaden.

JNK var en ualmindelig dygtig og omhyggelig fotograf. Derom vidner de talrige fotografier, der endnu er bevaret hos hans kunder, disses efterkommere og i Sognearkiverne: Klare, skarpe billeder, der næppe har ladet sig påvirke af op til hundrede års nedbrydende dagslys, hvor mange samtidige fotografier uhjælpeligt er blegnede. Omhuen står endnu i lyslevende erindring hos de nu ældre, der måtte sidde absolut stille foran JNK's kamera, indtil han fandt både komposition og belysning tilstrækkelig perfekt til at kunne eksponere pladen. 

Kromann gik straks helt og holdent op i sit arbejde, og i det ret moderne atelier, som han tid efter anden fornyede med alle tidens forbedrede apparater. Hans billeder har altid været kendt for stor holdbarhed. Der findes mange billeder rundt omkring i Fanø hjem, der er fra hans første dage som fotograf og som man skulle tro var fra nyere tid. Og få af hans billeder bleven spredt ud over den hele klode. Ikke alene har Fanø sømanden sine kæres billeder med om bord men de tusinder af badegæster og andre fremmede, der har besøgt Fanø i tidens løb har fundet op til hans atelier, specielt - for damernes vedkommende - at blive fotograferet i de smukke originale Fanø dragter. Her bliver de nemlig ved fru Kromanns hjælp iklædte disse på den rigtige måde. Han har også haft lejlighed til ved kongelige personers nærværelse på Fanø - og efter deres begæring - at fotografere nogle af disse, nemlig daværende kronprins Frederik og prinsesserne Thyra og Marie. 

Kromann’s billeder, der omfatter både personer, begivenheder, hus- og gadepartier, skulle vise sig at være af stor kulturhistorisk betydning for efterslægten.

 

ATELIER

 

Kromanns atelier. Håndværkere\fotograf

 

Kromann's omhu kan også aflæses i de protokoller, som han siden den 1. januar 1900 har ført over hver eneste optagelse. De første 18 år havde han nok nummereret sine glasplader, men optegnelser i forbindelse hermed kendes ikke. Protokollerne opbevares i dag sammen med ca.30.000 glaspladenegativer i Byhistorisk Arkiv i Esbjerg som et uerstatteligt dokument for eftertiden.

Den 18. april 1887 - efter 5 års virke som selvstændig - blev Kromann optaget i Dansk Fotografisk Forening, hvor han siden blev en velset og trofast deltager i mange fotografmøder landet over. indtægten har måske ikke stået helt i forhold til fliden: I 1892 opregnes Kromann blandt byens laveste skatteydere - ansat til 12 kroner!

Kromann var gift tre gange. Hans første hustru, Karen Clausen, var datter af kaptajn C. J. Clausen. I dette ægteskab var der tre børn. Hans anden hustru var Mette Sørine Therkelsen. Hans 3. hustru var datter af kapt Jacob Thomsen, i dette ægteskab var der 8 børn.

Kromann var sin fætter, historikeren Niels Møller Kromann, en meget stor hjælp som stor-leverandør af fotografier til værket ”FANØS HISTORIE”. Således stammer f.eks. utallige portrætter deri fra Kromann's arkiv, ofte udført som udsnitsforstørrelser af gruppe- eller par-optagelser.

Efter mere end 50 års virke - og 50 års forretningsjubilmum den 12. april 1932 - bag kameraer og i mørkekammeret overlod Kromann sin virksomhed til sønnen, fotograf Carl Johan Kromann (1902-80), der som den eneste af i alt 12 søskende fra 3 ægteskaber videreførte fotografiet på professionelt plan. Kromann havde gennem årene et godt helbred, men i 1929 mistede han synet på det ene øje, hvilket hæmmede ham meget i hans arbejde, og tog meget på ham.

Jens Nielsen Kromann døde den 8. april 1936, 70 ½ år gammel. Hermed afsluttedes et langt liv i fotografiets tjeneste - han var med fra de tider, hvor fotografen selv fremstillede sine plader og sit papir.

Carl Johan Kromann lader i 1953 gavlen ombygge og ophører med fotografvirksomheden. Lokalet i gavlen udlejes til tobaksforretning, der dog har meget ringe omsætning, måske fordi ”Centrum” lå lige ved siden af, og den forretning gik godt; ejeren, Nicoline Sørensen var vellidt og havde en sikker kundekreds hos de indremissionske, som hun selv tilhørte. I 1955 udlejes butikken til udstillingslokale for VVS-firmaet Carl Henry Beck. Lejemålet ophørte i 1961

I 1961 & 62 renoveres hele huset og lejlighed og butikken i stueetagen udlejes til urmager Mogens Mortensen. Mortensen havde sin butik her frem til 1970.

 

jn-kromann 2       jn-kromann 3

 

njkromann logo 1      njkromann logo 2       njkromann logo 4

 

njkromann logo 5      njkromann logo 6

 

MVC-001S

 

Kromann's hjørne på Nordby Sognearkiv. Stolen er den samme, hvor så mange Fanøboere er blevet afbildet.

 

kromann-05031902

 

B1499-7 Fotograf-J-N-Kroman        B1499-8 Kromanns-hustru-Nie

 

     Fotograf J N Kromann 1865 – 1936                       Kromanns hustru Nielssine

 

B1499-11 Hele-familien-Krom

 

   

Nielsine og Jens Kromann med deres børn på sølvbryllupsdagen den 8. februar 1924. forrest siddende f,v, Sven,11 år og t.h. Oscar, 15 år. Derefter ses fra venstre, Emil (siddende Jacob, Signe, Claus, Carl.Johan, Ingeborg og Svarrer. I midten står Meta. Claus og Svarrer er Nielsines stedsønner, men de elskede hende som en mor.

 

B7579

 

 

 

 I fotograf Kromanns hus havde fru Kromann brødudsalg fra bager Olesens forretning (Hovedgaden 56 matr. Nr. 433a). Kromann’s havde beboelse i stueetagen og fotoatelier på 1. salen. Fra 1943 til 1961 var det sønnen Carl Johan Kromann der ejede fotoforretningen. I det smukke Fanøhus lige overfor startede Julle Christensen og Svarrers kone en frisørsalon, efter at de først havde begyndt ude ved badet i det træhus, hvor man kunne få varme saltvandsbade. I samme hus har der også været apotek. (Hovedgaden 55)

.

 

Sønderho

 

S. Thomsen

Petrea Jensine Lund

 

 

Fuglekøjer

 

Sønderho

Jes Knudsen

 

 

Jes Knudsen

Næste lørdag (d. 22. oktober 1921) fylder kapt. Jes Knudsen i Sønderho 80 år. Fødselsdagsbarnet er en søn af den kendte gamle forlængst afdøde skibsfører Mathias Knudsen, og det var derfor intet under, at han som 14årig kom ud med faderen i galeasen ”Karen Botilde”, der sejlede i fragtfart på Ribe – England – Norge – Sverrig.

 

1870 - 1888

Reder og fører af ”Karen”, skonnertbrig, reg.t 243, NGHS

1888 - 1895

Reder og fører af ”Eliza”, bark, reg.t 489, NCHJ

1895 - 1899

Reder for ovennævnte ”Eliza”

 

Som matros sejlede han senere med skonnerten ”Karen” (kapt. Hans Jessen) og ”Abil” (kapt. S. P. Brinch), indtil han i 1863 efter et forudgående 4 mdrs. kursus på Nordby Navigationsskole tog sin eksamen i København og fik i karakter det store B. Under krigen i 64 gjorde han tjeneste på ”Hekla”, hvorfra han senere overflyttedes til linjeskibet ”Fr. VII.”, der havde 1200 mands besætning. Da krigen var endt, sejlede han med sin fader som styrmand på nybygget skonnert ”Karen Botilde”, som han i 1866 fik at føre. 1869 købte han i Liverpool skonnertbriggen ”Karen” – almindelig kaldet ”Sorte Karen” – som han sejlede med på Brasilien og Afrika. 1888 købte han jernbarken ”Elisa”. Dette skib førte han, til han i maj 1890 tog afsked med søen og slog sig til ro i sin fødeby, hvor han kom til at beklæde flere offentlige tillidshverv, bl.a. var han en årrække medlem af sognerådet. 1901 blev han fangemester i den ny fuglekøje, som han ejer sammen med en broder og en svoger; - i de 12 år, han var køjemester, fangede han i alt 31,430 ænder, der omsat i penge indbragte over 20,000 kr.

Jes Mathisen Knudsen 1842 - 1924

 

”Karen”, skonnertbrig, reg.t 243, NGHS købtes i 1870 i Liverpool.

Skibet forliste 8.5 1894

Da det var sortmalet lød skibet navnet ”Sorte Karen”, da der var en anden Sønderho skonnertbrig under navnet ”Karen”- NBHK. Da det var hvidmalet var navnet ”Hvide Karen”

 

”Eliza”, bark, reg.t 489, NCHJ var bygget I England I 1861 og blev købt i 1888.

Det totalforliste 1.10 1899 med tab af hele besætningen.

Kilde: Aage Krog Jensen

 

B00143 033 Eliza-af-Soenderh

Eliza af Sønderho

Færgemænd

Nordby

Hans Christiansen, Godsinspektør v. Færgeriet

 

Hans Christiansen 

Færgeriekspeditør Hans Christiansen døde den 4. juni 1912, 60 år gammel. Dermed er et virksomt liv afsluttet. Afdøde kom til søs efter konfirmationen, tog styrmandseksamen i 1872 og blev allerede skibsfører i 1881. Han førte først briggen ”Dorthea”, senere barkskibet ”Professor”, derefter bark ”Nordby” og endelig fiskekutter ”Mathias”. 1905 gik han fra søen, hvorefter han blev ekspeditør ved færgeriet, hvilken stilling han varetog, til sygdommen sidste efterår tvang ham til at søge hvile. Christiansen, som efterlader sig hustru og en plejedatter, hørte til den gode gamle sømandsstand fra Fanø, var retlinjet og hæderlig i enhver henseende.

 

Begivenheder

1887 - 1888

Fører af ”Dorthea”, brig, reg.t 171, NDVL, Nordby

1889 - 1897

Fører af ”Professor”, bark, reg.t 544 , NCPB, Nordby

1898 - 1900

Fører af ”Nordby”, bark”, reg.t 660, NHBM, Nordby

 

Senere ekspeditør ved Fanø – Esbjerg færgeri

Særligt

”Dorthea” var halvbroderens Jacob Warrers tidligere skib, også ført af P.N. Madsen. Forlist ved Port Elisabeth 1888.

”Professor” var bygget i Hamburg 1865, købt 1889 for 63000 kr. Forlist 1898

”Nordby” var bygget i Dundee 1873, købt 1893, forlist i Sydhavet 26.8 1900

 

Søn af Jens H. Christiansen

 

Gift med Mette Christiane Kolster, datter af skibsfører Math. J. Kolster, Mette døde 4.1 1916

 

 

Kilde: Aage Krog Jensen

 

professor bark NCPB-FOS-471

 

Professor, bark, NCPB, FOS-4714-1. Hamborg havn

 

Gartnere, frugt- og blomsterhandlere

 

Perioden før 1890

 

I midten af 1850’erne er husmand Anders Jensen, f. 14. november 1819, d. 12. juni 1905, også beskæftiget med gartneriarbejde.

Omkring 1870 arbejder en Christian Hansen som gartner.

1897

Frugt- og grønthandler hos snedker J. W. Thomsen

Krandse, lignende, Jacobine Bernsen

 

Nordby

Hans Morten Beck, havebrug

Peder Chresten Toft

Oscar Wiig

Lave M. Thomsen

Nicoline Jørgensen

Peter Willumsen

O. Wiig

Chr. Rasmussen

A. C. Madsen

M. Jørgensen

Jens Nørby

Nielsine Jørgensen

 

handelsgartner-l-m-thomsen-     m-joergensen-frugthandel-189

 

laeggekartofler-1899     froe-20041901

 

gartner-14121901     handelsgartner-l-m-thomsen

 

blomst-og-frugt-17011903     jens-noerby-gartneri

 

jens-noerby-vognmandsforretn     groentforretning-15071905 an

 

Jens Nørby

B00098 038 Jens-Noerbys-gaard

 

B1436 Jens-Noerby

 

B1143 jens noerbys gaard nord

 

Gårdejer Jens Nørby  

Jens Nørby havde ingen planer om at komme til søs efter konfirmationen, næh, han skulle overtage forældrenes gård. Det var en lille god gård, der kunne holdes 6 – 7 malkekøer og ungkvæg, og to heste der kunne tjenes lidt ved siden af med, ved at gøre markarbejde på de mindre ejendomme der var for små til at holde heste på.

Jens Nørby var en mand der ikke var bange for at prøve noget nyt, han byggede en vindmølle på laden, og han plantede tækkerør uden for hans eng i Albo bugt, der senere bredte sig over hele bugten.

Det var da Kurhotellet skulle bygges i 1892, at han slog sig på vognmandsforretning, ved at køre materialer til byggeriet.

Der var en dårlig sandet vej til stranden, der kunne kun køres med 300 sten ad gangen. Der måtte anskaffes flere heste og de gamle arbejdsvogne med træaksler var hurtigt kørt i grus. De tre smedemestre der dengang var i Nordby fik travlt med at lave vogne og fik flere svende i arbejde. Bådmændene fik travlt med at sejle sten, det var de mange enkekoner der var på Fanø, der læssede stenene på vognene og læssede dem af igen på stranden.

Jens Nørby var ikke den eneste der kørte materiel til stranden, da der byggedes mere kom alle de små vognmænd i gang: begge møllere Thyssen og Mortensen, Kristian Henningsen, Peter Svendsen, Thomas Sture Jacobsen, Krestian Mathiasen og flere.

Da Kongen af Danmark skulle bygges var det bønderne i Nordby og Rindby der gav tilbud på kørslen og fik den, de ville også være med til at tjene lidt ekstra.

Efterhånden blev vejen til stranden gjort i stand, det var vist kommunen der betalte det første stykke til Mamrelund, ellers var det badeselskabet der betalte omkostningen til ler og grus, nu havde man en nogenlunde vej til stranden.

Det var ikke blot byggemateriel der skulle til stranden, der kom også gæster, og nu skulle der andre vogne til. Jens Nørby var den første, der anskaffede sig fjedervogne, han havde nok set, at der var flere penge i at køre med badegæster. Han fik efterhånden to busser, 2 landauere og flere mindre vogne, hans vogne var ved hver færge, desuden var der megen kørsel med gæsterne fra hotellerne til fuglekøjen og Sønderho. Priserne var dengang 35 øre til stranden pr. person, en vogn 2 kr. og en landauer 2,50. En vogn til Sønderho med landevejen 8 kr., med stranden den ene vej 10 kr., en landauer var 2 kr. dyrere.

 

Jens Nørby havde mange jern i ilden, han var den første der anskaffede en ligvogn, han fik anlagt et større gartneri og byggede en bolig til bestyreren af samme. Han byggede meget, der skulle plads til de mange vogne og heste, disse købte han hos hestehandler Thomas Peter Gerlevsen, Tjæreborg og solgte dem igen til ham om efteråret. Om vinteren havde han kun fire arbejdsheste og en mindre norsk hest, der hed Peter, denne brugte han hver formiddag, når han kørte til Nordby for at sælge mælk og grøntsager. Om sommeren kørte han også til stranden både formiddag og eftermiddag.

12 år i Nordby Sogneråd. Han var en af Fanøs foregangsmand på landvæsenets område og til plantning og havevæsen har han ydet et stort bidrag. En skønnere have end hans findes ikke på Fanø.

Han byggede også et ishus, de store hoteller havde brug for meget is. Se mere her..

Jens Nørby blev enkemand i en ung alder og huset bestyredes af to ugifte søstre, Mette og Johanne, der sammen med en tjenestepige passede køerne og malkningen, om sommeren var der nok at gøre, de havde også telefonen at høre efter og karlene kom uregelmæssigt til spisningen.

Jens Nørby var en noget særpræget person, lidt hidsig og egensindig, tålte ikke, man sagde ham imod, dog kunne han altid få folk. Tit kom de samme næste sommer igen. Vinterkarlen kunne han have i flere år. De måtte finde sig i hans særheder, ellers havde de det godt, fik en god løn og god kost.

Der fortaltes flere historier om ham. En aften en hest var bleven løs i stalden, og sprang rundt og ikke ville lade sig fange, råbte han til karlen, slå den ihjel for …, da tog karlen en økse, og gav Jens Nørby den og sagde ”Do er sjel nærmest te’et”.

En morgen han stod i gården og gav karlene ordrer, gik en gase og skræppede, så ingen kunne høre for den, han sagde hold kæft til den, men det hjalp jo ikke, så greb han den og vred halsen om på den og sagde: ”No ka’ do vel hold op”.

Man undredes den gang over, hvor længe, det kunne gå for ham, alt det, han havde blandet sammen, der stod mange penge idet.

Han døde i en ret ung alder, det viste sig, at det stod ret godt økonomisk til. Hans eneste datter og svigersøn drev gården videre på samme måde.

 

Gartner Peder Christensen Toft

Toft fødtes den 21. marts 1856 i Højrup og døde den 14. april 1932. Som ung kom han til landbruget og havde en tid en ejendom i nærheden af Bramminge. Han var tjenestekarl og kirkebetjent foruden sit arbejde som gartner. Han havde et husmandssted i Byen fra 1887, Kirkevejen 16, men flyttede til Hovedgaden 109, Nørby, fra juli 1916.

I 1887 kom han til Rindby, hvor han blev bestyrer af Jens Morten Jepsens gård samtidig med, at han udførte forskelligt havearbejde rundt omkring. I 1893 begyndte han med gartneri i Rindby.

Senere flyttede han til Nordby, hvor han ved siden af sin gartnerforretning drev cykelhandel. I 21 år beklædte han med den største trofasthed stillingen som kirkebetjent ved Nordby kirke.

Toft var i sine yngre dage en i politik stærkt interesseret mand, og han var en af de første venstremænd herovre. Han fortæller os således, der ved et valg (året erindrer han ikke) i alt blev afgivet 183 stemmer her fra Nordby, af disse stemmer var der kun 3 venstrestemmer. Han var gennem mange år stiller for kommandør Bluhme – en enkelt gang endog ordførende stiller.

Toft blev ramt af sygdom, og måtte indstille sig på en anderledes tilværelse.

 

Glarmester

Nordby

J. Chr. Beck

 

Glarmester

 

Glarmester Jørgen Christensen Beck

 Glarmester Jørgen Beck døde i en alder af 60 år, 1928. Han var f. i Nordby 21. juni 1868, som søn af smedemester Hans Morten Beck. Han kom i sine unge år til søs og på langfart på barken ”Embla”. Senere tog han eksamen fra navigationsskolen og sejlede som styrmand, indtil han blev fører af 3m. skonnerten "Anna" af Kolding.

I 1903 år sagde han søen farvel. Han kom hjem og påbegyndte lægterfart mellem Nordby og Esbjerg. Han havde bygget hus til familien på Mellemgaden 18, hvor hustruens, Mette Louise, f. Madsen, forældre og en bror også boede på en form for aftægt. Endvidere var der udlejet til en systue med fire syersker. Beck havde købt lægteren ”Theodor” af bådfører, Niels Hansen for 450,- kr. i november 1908 solgte han lægteren for 750.,- kr.

Siden slog han sig på glarmesterskabet, som han ernærede sig af de sidste år i forbindelse med den cigarhandel han havde ved byens Hovedgade. Det var hans svoger, Andreas Carl Madsen, forvalter og bademester ved Badet, der havde købt huset Hovedgaden 36. Der var to butikker i gavlen ud mod Hovedgaden, mod nord Jørgen Becks glarmesterbutik og mod syd svigerinden, Mette Marie Madsens frugt- og grønthandel.

 

B1143 glarmester bech

 

B8515

 

Glarmester, Frugt & Grønthandel, Hovedgaden 36

 

 

Træskohandel og glarmester Jørgen Beck. Grønthandel drevet af fru Madsen (Carl Madsen), ophørt ca. 1920, ejendom nedrevet. Nybygning med glarmester og tobak, Jørgen Madsen. Grønthandel, Hoffman Pedersen. Frisørbutik. Senere ombygget til Handelsbank.

Ved siden af sit erhverv som glarmester var han gennem mange somre bademester ved Fanø Bad - en stilling han holdt meget af og som han egnede sig godt til.

I afholdsbevægelsens kreds var han en fremtrædende skikkelse; han var således til sin død leder af den stedlige Børneloge, hvilket arbejde han omfattede med megen kærlighed. Ved sit jævne væsen og sit altid ligevægtige sind vandt han sig mange venner i de kredse, hvor han færdedes.

 

 

Husholder, husjomfru, husbestyrerinde

 

Nordby

Mathilde Marie Svendsen

Maren Svendsen

Johanne Svarrer

Abelone Kromann

Hilda Poulsen

Margrethe Svarrer

Ane M. Terkelsen

Jenny Sørensen

Maren Hansine Pedersen

Margrethe Kirstine Jensen

Mette Nørby

Johanne Nørby

Karen Jepsen

Marie Pedersen

Mette Jessen

Sidsel Oldefar

Ingeborg Nielsen

Maren Poulsen

Margrethe Elmer

 

 

 

 

Sønderho

 

Anne Pedersen

Kathrine Christensen

Laura Sørensen

 

 

 

 

Håndarbejde

 

Nordby

 

Ane Sørensen

Mette Jensen

Anne Mathiasen

Sidsel Ankersen

Anna Anthonisen

Ane Margrethe Christensen

 

 

 

Isenkræmmer

 

1897

 

Lervareudsalget J. W. Thomsen

 

Karetmager

 

Nordby

 

I Vestervejen 12 blev der i 1896 bygget et udhus til ejendommen, som først blev anvendt til bogtrykkeri, og siden som karetmagerværksted.

 

 

Kogekoner (Køksen)

 

Nordby

 

Ane Lybecker

Christiane Christensen

 

kogekone-1900

 

 

 

Ane Lybecker

 

Ane Lybecker var født i Nordby. Hendes tilværelse formede sig som så mange andre Fanøkvinders af det slægtled, idet hendes mand, skibsfører Jens Poulsen Lybecker omkom på søen i 1905. Hun sad da tilbage med en børneflok, og den tunge byrde at klare udkommet for dem og sig selv blev da hendes, men hun formåede at løse opgaven. Igennem mangfoldige år gik fru Lybecker ud at koge for folk til familiefester o.l., og An’ Lybecker, som hun kaldtes af sine bysbørn i daglig tale, blev en meget afholdt og skattet medhjælp – det var i mange tilfælde sådan, at man ved barnedåben bestilte hende til at ”køkse” ved konfirmationen. Med fru Lybecker i køkkenet var en husmoder rolig, så vidste hun at alt gik, som det skulle. Det var i det hele taget karakteristisk for fru Lybecker, at hun altid bevarede roen og sit gode humør – selv når alt omkring hende sydede af festnervøsitet.

D. 14. april 1949

 

 

 

Kurvemand

 

Nordby

 

Jens Nielsen Svarrer

 

 

 


Gå til top

End Of Slide Box