”Fanøs Haab” gav stødet til dannelsen af øens øvrige organisationer, dels direkte ved N.I.O.G.T, dels indirekte ved at vække interesse for et arbejde, hvor ca. hver 5. på Fanø var medlem af.

De første møder blev holdt i private hjem, men allerede efter et par måneder købte man ejendommen Willemoesvej 16, hvor man havde til huse fra 1889 – 1897. Det var 16 mænd og 12 kvinder der gik sammen om at stifte logen. Tilslutningen var over forventning, og snart viste lokalerne sig at være for små, hvorfor man bestemte sig for at bygge og i 1896 opførtes den smukke bygning på Vestervejen 21.

Skibsreder P. H. Clausen forærede logen grunden og 15 borgere stod inde for et lån på 3.000 kr. og resten låntes i Sparekassen. I årenes løb blev der optaget 750 voksne medlemmer, ved 25 års jubilæet i 1914 var medlemstallet 70, men man havde været oppe på 150 medlemmer. Det noget mindre medlemstal skyldes at en del gik over til logen ”Nordbys Lykke”.

I 1897 oprettedes en børneloge, ”Fanøs Fremtid”, initiativtager var Emilie Høgsted, og i 1908 en ungdomsloge. Efter Emilie Høgsteds ledelse overtog glarmester Jørgen Beck ledelsen.

Scenemester var gasværksbestyrer Theodor Beck, og det var vel nok en herlig mand at have til dette arbejde, stille og beroligende overfor os alle, når ner­verne stod lidt langt fremme under huden før premi­eren. Jeg var vel nok den mest nervøse, da jeg skul­le være den første mand på scenen ved forestillingens begyndelse, ganske vist liggende sovende i en middags­lur på sofaen, da tæppet skulle gå. Jeg syntes selv, at publikum måtte kunne se, at sofaen ligefrem dirre­de under mig. Nå, forestillingen gik godt, der skete ingen sammenbrud, selv om der var nogle ret så dra­matiske episoder i forestillingen, da godsejeren ville skyde sig for at undgå en truende fallit, fremkaldt af den lumpne sagfører og dennes bagmænd. Nå, selv­følgelig endte alt på bedste måde ved hjælp af hus­mandens søn og husmandens grusgrav.

Der var ingen sange i dette stykke, men mellem-aktsmusikken blev flot serveret af den unge tømrer Poul Hestbek. Stykket blev godt modtaget af pub­likum, og blev opført 5 gange + en børneforestilling. Endvidere en forestilling i Sønderho. Men den stør­ste oplevelse med »Klintebakken« var dog en forestil­ling for Fanø foreningen i Esbjerg i Bonbonnierens sto­re sal for fuldt hus med et virkeligt veloplagt publi­kum, der fulgte forestillingen med dybeste interesse, så vi på scenen kunne mærke den gennem de forskel­lige faser i stykket, også i den dramatiske del af fo­restillingen, hvor netop et lille fejltrin kunne gøre al­voren til grin. Men det lykkedes alt sammen, og det var vi meget glade for.

Jeg har egentlig undret mig over, hvad der gør, at unge mennesker går i gang med et sådant arbejde i Logen, da de slet ikke ideologisk har nogen forbindelse med afholdssagen. Men jeg blev da klar over, at det var det kammeratlige samvær under prøverne, der gjorde udslaget, og som giver en følelse af tilfredshed, når stykket går godt over scenen, og publikum har glæde af det.

Chr Sneum erindrer:

Dilettantkomedien hørte også med til vinterens underholdning i Nordby.    Scenen var i Logen ved Vestervejen, og her var sædvanlig fuldt hus til hver spilleaften. Det var -  husker jeg  - virkelig gode kræfter, der her havde lagt sig i selen, og de gik heller ikke af vejen for at   binde an  med   opgaver, der lå i et   noget højere plan end  de almindelige  dilettantkomedier. Bogbinder Jørgen Andersen var gennem flere vintre den førende kraft, og kom han i den  rigtige rolle gav han  den liv og varme så godt som nogen professionel skuespiller.

Men også senere biografejer Sørensen og styrmand Stockmarr, der
begge dengang var i deres fulde kraft, erindrer man fra  logens scene
- ja, og ikke  mindst fru  Kathrine  Hansen, der  både ved sit   udseende og hele sin fremtræden virkelig var som skabt for scenen. De er alle døde nu, og tæppet er for længst uigenkaldelig gået ned  i Logen ved Vestervejen.

Omkring århundredskiftet var afholdsbevægelsen i stærk vækst overalt i landet. Her i Nordby fandtes afdelinger for "Blå Kors', De danske Afholdsforeninger ved en kreds tilknyttet Rindby Forsamlingshus og en afdeling af logen "I.O.G.T.", der i 1896 havde fået en bygning ved Vestervejen (”Vesterbo"), Fanøs Haab.

Flere af sognets fremtrædende og betydningsfulde mænd var tilknyttet afholdsforeningerne, deriblandt forstander Nic. Sørensen, Navigationsskolen, overlærer Holger Poulsen og flere.

I 1904-05 blev der dannet en ny afholdsforening under logen 'N.I.O.G.T.'. Blandt initiativtagerne til denne logeafdeling i Nordby var bl.a. bogtrykker Hugo Høgsted, sparekassefuldmægtig Verner Lassen, gdr. Iversen, Rindby, gdr.Olesen, Rindby og flere andre.

Lørdag den 8. juli 1905 åbnedes de indkomne tilbud på den nye bygning, og følgende håndværkere havde indsendt deres tilbud:

Murermestrene Thomsen og Winther                     6.000 kr.

Murermester Sørensen, Esbjerg                              6055 kr.       

Murermester Ende                                                      6140 kr.

Efter en del tilretning løb murermester Ende af med entreprisen. Arbejdet var da allerede begyndt.

Den nye logebygning ”Nordbys Lykke” blev indviet søndag den 26. november 1905, med besøg af mange udefrakommende ordensmedlemmer. Festlighederne begyndte kl. 15 i Skibsrederforeningens sal med indvielse af en helt ny fane. Kl. 16 marcherede man derfra med musik og fane i spidsen gennem Hovedgaden til den nye bygning, hvor der indledtes med et festlogemøde. Der var på forhånd tilmeldt en del interesserede, og disse blev indviet i Good Templar logens mysterier. Kl. 19 var der fællesspisning for ordenens medlemmer, og kl. 22 startede ballet.

Omkring århundredskiftet var afholdsbevægelsen i stærk vækst overalt i landet. Her i Nordby fandtes afdelinger for "Blå Kors", De danske Afholdsforeninger ved en kreds tilknyttet Rindby Forsamlingshus og en afdeling af logen "I.O.G.T.", der i 1890 havde fået en bygning ved Vestervejen (nu C.H. Becks ejendom "Vesterbo").

Flere af sognets fremtrædende og betydningsfulde mænd var tilknyttet afholdsforeningerne, deriblandt forstander Nic. Sørensen, Navigationsskolen, overlærer Holger Poulsen og flere. 11904-05 blev der dannet en ny afholdsforening under logen "N.I.O.G.T.". Blandt initiativ­tagerne til denne logeafdeling i Nordby var bl.a. bogtrykker Hugo Høgsted, sparekassefuld­mægtig Verner Lassen, gdr. Iversen, Rindby (far til nuværende gdr. Jens H. Iversen), gdr.Olesen, Rindby og flere andre deriblandt også min far.

Om far var med fra starten, ved jeg ikke, men han blev hurtigt et meget virksomt medlem af logen, og det blev mor da også.

I 1905 fik logen også egen bygning (nu bagermester Engsteds ejendom), den fik navnet "Nordby's Lykke".

Afholdslogen var jo en orden, og møderne havde form efter bestemte ordensregler. Regler som jeg desværre nu ikke længere kan huske. Men det begyndte med medlemsoptagelse, derefter kunne medlemmet rykke op i graderne 1.-2.-3.og 4. grad. Der var fællesmøder for alle medlemmer, og der var gradsmøder for de forskellige gradsmedlemmer. Ved møderne benyttedes regalier i forskellige farver efter grader, og tillige særlige regalier for de stillinger man bestred indenfor ordenen. Den højeste var Stortempleren - de øvrige husker jeg desværre ikke.

Der blev også oprettet en børneloge efter samme ordensprincipper som de voksnes loge. Min bror Laurids og jeg blev jo medlemmer af børnelegen. Jeg husker svagt min optagelse, der forløb omtrent som følger:

Et medlem af børnelogen skulle føre mig ind. Vedkommende dreng eller pige modtog mig udenfor døren til den store sal i logen, hvor møderne holdtes. Der blev banket på døren, og ordensvagten meddelte Stortempleren, at en broder (søster) begærede at blive indladt med et nyt medlem til optagelse. Vi kom derefter ind i salen. For enden stod en forhøjning med tre pulte, hvoraf den midterste var et trin højere end sidepultene. Alle pulte var optaget af embedsbrødre med Stortempleren i midten. Ved begge sider i salen var der ligeledes opstillet pulte på forhøjninger, jeg tror to eller tre på hver side, og ved hver pult sad en embedsbror. Alle havde regalier på. Kommet ind i salen begyndte det medlem, der førte mig ind, og jeg vandring fra pult til pult.

Hvert sted blev der oplæst et ritual, som jeg jo nok skulle tiltræde eller bekræfte (jeg husker desværre ikke handlingsforløbet mere), men højtideligt og alvorsfuldt forekom det mig - og var det jo også.

Bag pultene hang på væggene billeder i glas og ramme. Billederne illustrerede på forskellig måde alkoholens skadelige virkninger på hjem, familieliv og på ungdommen.

Efter på et eller andet tidspunkt at have aflagt afholdsløftet, fik jeg en hvid regalie på og var nu medlem af børnelogen "Nordby's Lykke". Jeg husker ikke årstallet for denne begivenhed (1912), og senere logemøder har heller ikke fæstnet sig rigtigt i min bevidsthed. Det har derimod mange af de fester, jeg blev deltager i som medlem af logen.

Jeg husker en maskeradefest. De store børn var udklædt i morsomme dragter, og vi mindre tilskuere sad på en række bænke i salens midte, medens de udklædte marcherede rundt om os og foretog mærkelige ting. Det endte med bespisning, vi fik labskovs. Det smagte vidunderligt, og vi kunne få alt, hvad vi kunne spise.

Jeg erindrer en julefest, hvor jeg ikke havde sorte lædersko at tage på, men mor vidste råd. Hun fik fat i et par pigesko af et større nummer, udstoppede den spidse tå med vat, og så fik jeg dem spændt på. Særlig stolt af fodtøjet var jeg nok ikke, men jeg kom med, -det var trods alt det vigtigste. Det var i 1916, den jul lå far syg herhjemme. Logebygningen bestod af en forgang, en lille sal, køkken, et bagrum og så den store sal, der vist optog tre fjerdedele af bygningen. Der var også kælder, men den var det meste af året fyldt med vand.

Da både far og mor samt onkel Jens og tante Anna var logemedlemmer, var det naturligt, at vore familiefester blev afholdt i logen.

Efter 1915 gik det tilbage for afholdslogerne. Børnelogen blev ophævet, og vi kom i stedet for i Blå Kors's børneafdeling "Håbet". Her var lærer Heebøl leder, og medvirkende var fru Marie Herman Jørgensen og skomagermester A. Nyhuus. Jeg var nu blevet nogle år ældre og fik udbytte af møderne i "Håbet". Møderne blev holdt i logebygningens lille sal.

l min tid i børnelegen var jeg med til et stort børne- og ungdomsmøde i Esbjerg. Et stort optog med faner og bannere fra forskellige loger og foreninger og orkester gennem byen ud til mødepladsen, hvor der blev holdt taler, hvis indhold jeg i dag intet erindrer om, de gik nok over hovedet på mange af os. Men det festlige optog,- det husker jeg.

Logemedlemmerne havde et godt fællesskab. De kom meget sammen i vintertiden, så far og mor var meget ude. Særligt spændende var det, når de skulle "op i æ by". Ud til Henrik Olesen og Sine, eller op ti! Ingvart Iversen og Ellen, så blev de hentet i hestevogn og kom først hjem langt ud på natten. De blev altid budt på aftensmad. Underholdningen var diskussion og kortspil.

Af folk, der kom her i hjemmet, husker jeg: toldvagtmester Herly's -(de flyttede senere til Esbjerg), Jes Rødgaard og Sine (havde ejendommen der nu kaldes "Bondegården), Henrik Olesen og Sine (Rindby, Harald Olesens forældre). Las Iversen og kone (Rindby, Jens H. Iversens forældre), Hans Søren Lauridsen og Ann Katrin - (Kylleost), onkel Jens og tante Anna - var også i logen, Hugo Høgsted, sagfører Verner Lassen, Jens Madsen Henningsens og smedemester Jørgensen.

Af foredragsholdere i logen kan jeg nævne Larsen Ledet og Anton Bast m.fl. Logen N.I.O.G.T = Nordisk International God Templar Orden, blev i folkemunde kaldt "øl-logen", fordi det var dens medlemmer tilladt at drikke lyst øl.