Der er stor forskel på gulål og blankåls udseende. Tidligere troede man, at der var tale om to forskellige arter, men i dag ved man, at der kun findes én art i Europa.

Kendetegn

Ålelarver er glasklare og pilebladsformede. Fra Sargassohavet føres de af Golfstrømmen til Europa på deres 2-årige færd. I kystfarvandene ud for Europa forvandles de til glasål, hvorefter de søger ind i fjorde, vandløb og søer.

Under opvæksten kaldes ålen gulål på grund af den gullige bugside. Når ålen er mellem 6 og 16 år gammel, sker der en stor ændring af dens udseende. Hovedet bliver smallere, øjnene større, og farven ændres fra at være gul til at være sølvskinnende. Nu kaldes den for blankål. Om efteråret vandrer blankålen tilbage til ynglepladserne i Sargassohavet. Ålen er en udmærket spisefisk med hvidt, fast kød. De store eksemplarer har ret fedt kød. I Danmark er røget og stegt ål nogle af vore nationalretter.

Størrelse

Mindste fangstmål for ål er 35 cm. Hanblankål bliver op til 50 cm lange og hunnerne op til 100 cm. Den maximale vægt er 3,5 kg.

Levested

Ål, der lever i brakvand, er overvejende hanål, mens ål i søer oftest er hunål. Fangsten af både gulål og blankål i Østersøen og Nordsøen er reduceret med 75 % gennem de sidste 20 år. I Danmark er fangsterne dog "kun" halveret. Den farligste -periode for ålen er i glasålstadiet, hvor den er sårbar, mens den vandrer op i floderne. I Frankrig, Spanien og Marokko er glasål en delikatesse, der spises som snack efter en tur i frituregryden. Men heldigvis har man også fået øjnene op for at benytte glasålene til opdræt. Opdrættere i Danmark har succes med ålen.

Føde

Ålen jager kun om natten. Den lever af småfisk, rejer, frøer, krebsdyr og snegle.

Kønsmodning

Når ålen har nået blankålstadiet, svømmer den ud i havet for at gentage færden til Sargassohavet. Den kønsmodnes undervejs. Så vidt man ved, gyder ålen ingen andre steder end i Sargassohavet.