Kendetegn

Laksen er svær at skelne fra havørreden, men har følgende karakteristika: Dens hoved er mindre, kroppen normalt slankere og haleroden er tyndere, og sidst men ikke mindst gællegitterstavene på forreste gællebue er stavformede.

Karakteristisk for laksen er, at både dens udseende og dens levevis ændrer sig flere gange i løbet af dens liv. Laksen er en højt værdsat spisefisk med fast, lyserødt kød. Farven skyldes det røde farvestof i f.eks. rejer, der er en af dens favoritspiser.

Størrelse

Det mindste fangstmål er 60 cm. Hanlaksen kan blive op til 150 cm lang og veje 40 kg. De største hunner er op til 120 cm lange og vejer 20 kg. Danmarksrekorden for lystfiskere er fra 1954 og lyder på 26,5 kg.

Levested og kønsmodning

Laksen bliver i det vandløb, hvor den er født, indtil den er 2 til 4 år gammel. Derefter vandrer den til elvens, åens eller flodens udmunding og ud i havet, hvor den langsomt tilpasser sig saltvandet. Her vokser den hurtigt, og skindet ændrer sig fra broget til sølvglinsende med enkelte sorte pletter. Desuden bliver dens krop rundere og hovedet tilspidses. Efter 1-3 år i havet vandrer laksen tilbage til det vandløb, hvor den blev født, og kaldes nu opgangslaks.

Under vandringen, der starter i april, indtager den ingen føde, men tærer blot på de opbyggede fedtreserver. Laksen skifter igen udseende - denne gang til yngledragt. Hannen får stærke røde, blå og gule farver, og på underkæben dannes en slags krog.

Når hannen har befrugtet æggene, foregår gydningen på gruset eller sandet bund, hvor hunnen med sin hale gemmer æggene under dyndet. Efter gydningen er de totalt udmattede, og næsten alle laksene dør hurtigt efter. De få, der overlever, svømmer igen ud i havet og genvinder deres styrke. Kun ca. 4-5 % gennemfører to gydninger.

Føde

Laks i ferskvand lever af småkrebs og småfisk. I havet lever den af rejer, sild, brisling og blæksprutter, og i havbrug af fiskemel - produceret specielt til laks.