Skaden og sømrokken er to
væsentlige medlemmer af rokkefamilien. Karakteristisk for fiskene i
rokkefamilien er den flade, næsten rhombeformede krop, det spidse
mundparti og den lange tynde hale. Mund og gællespalter sidder på
undersiden, som er grålig og glat. Oversiden er tornet i gråbrune farver.
Rokker skal behandles med omhu. Halen skal straks efter fangsten skæres af
for at undgå udvikling af ammoniaklugt, som ellers forekommer allerede få
timer efter fangst.
Kendetegn
Hos den unge skade sidder oversidens torne omkring
øjnene og i en enkelt række på halen. Bundfarven skifter alt efter
opholdssted mellem forskellige brunlige nuancer.
Den ældre skade taber tornene om øjnene og har to rækker
torne på hver side af halen. Det er skadens store brystfinner, som spises.
De kan smagsmæssigt minde om krebs og hummer.
Sømrokken kan kendes på de uregelmæssige torne, der
sidder placeret på oversiden. De kan ligne søm - deraf navnet søm-rokke.
Sømrokken er den mest talrige art blandt rokkerne. Kun det populære kød
fra sømrokkens vinger spises, specielt i det franske køkken.
Størrelse
Der er ingen mindstemål for fangst. Skadens normale
maxi-male størrelse og vægt er 3 m og 100 kg. Sømrokkens normale maximale
størrelse og vægt er 120 cm og 18 kg. Den danske lystfiskerrekord fra 1984
lyder på 0,9 kg.
Levested
Skaden går på blandet bund i dybder mellem 100 og 600
meter. De største eksemplarer går dybest. Sømrokkens levested er dyndbund
ned til ca. 250 meter.
Føde
Rokkerne lever af andre fisk, rejer og forskellige
krabbearter.
Kønsmodning
Rokkernes æg befrugtes i hunnen og modnes gennem flere
måneder i livmoderen, før de gydes som store pudeformede ægkapsler. Disse
ægkapsler ses ofte skyllet op på stranden.
HJEM
