HJEM

                                         

Links og litteraturliste
Indholdsfortegnelse
Fanøs historie
Fakta om Fanø
Lokalhistorisk forening
Tema
Fanø i sejlskibstiden

Rokker
 Rokker   Hypotremata

Sømrokke Raja clavanta

Skade  Raja batis

Skaden og sømrokken er to væsentlige medlemmer af rokkefamilien. Karakteristisk for fiskene i rokkefamilien er den flade, næsten rhombeformede krop, det spidse mundparti og den lange tynde hale. Mund og gællespalter sidder på undersiden, som er grålig og glat. Oversiden er tornet i gråbrune farver. Rokker skal behandles med omhu. Halen skal straks efter fangsten skæres af for at undgå udvikling af ammoniaklugt, som ellers forekommer allerede få timer efter fangst.

Kendetegn

Hos den unge skade sidder oversidens torne omkring øjnene og i en enkelt række på halen. Bundfarven skifter alt efter opholdssted mellem forskellige brunlige nuancer.

Den ældre skade taber tornene om øjnene og har to rækker torne på hver side af halen. Det er skadens store brystfinner, som spises. De kan smagsmæssigt minde om krebs og hummer.

Sømrokken kan kendes på de uregelmæssige torne, der sidder placeret på oversiden. De kan ligne søm - deraf navnet søm-rokke. Sømrokken er den mest talrige art blandt rokkerne. Kun det populære kød fra sømrokkens vinger spises, specielt i det franske køkken.

Størrelse

Der er ingen mindstemål for fangst. Skadens normale maxi-male størrelse og vægt er 3 m og 100 kg. Sømrokkens normale maximale størrelse og vægt er 120 cm og 18 kg. Den danske lystfiskerrekord fra 1984 lyder på 0,9 kg.

Levested

 

Skaden går på blandet bund i dybder mellem 100 og 600 meter. De største eksemplarer går dybest. Sømrokkens levested er dyndbund ned til ca. 250 meter.

Føde

Rokkerne lever af andre fisk, rejer og forskellige krabbearter.

Kønsmodning

Rokkernes æg befrugtes i hunnen og modnes gennem flere måneder i livmoderen, før de gydes som store pudeformede ægkapsler. Disse ægkapsler ses ofte skyllet op på stranden.