Barken "Dora" blev bygget hos skibsbygmester F. Sunde i Varnanäs, Sverige iflg. bilbrev dateret Varnanäs d. 27.10 1876 til A/S "Barken Doras Rhederi", stiftet d. 7.8 1876 med skibsreder Søren Pedersen Clausen som bestyrende reder og skibsfører Jørgen Nielen Hansen som medlem.

Ved Søren Pedersen Clausen's død i 1881 er boghandler Jes Nielsen Hansen ny bestyrende reder. Søren Pedersen Clausen's enke, Maren Hansdatter Borck, forblev medreder til 1885.

I 1892 består bestyrelsen nu af skibsfører Jørgen Nielsen Hansen som bestyrende reder og boghandler Jes Nielsen Hansen som medlem. Alle bestyrelsesmedlemmer var fra Nordby, Fanø.

Dora, der var et af de største skibe bygget i Varnanäs til Fanø,  kom straks i langfarten.

Om en af rejserne skrev kaptajn Jørgen Nielsen Hansen efter at være ankommet til Samoaøerne i slutningen af juli 1877:

 „Vi forlod Buenos Aires den 20. maj om formiddagen uden lods og var om aftenen udenfor La Plataflodens munding, styrede østlig kurs nedefter 38 grader sydlig bredde, og derfra holdt vi mere sydlig efter 46/47 grader sydlig bredde, alt efter omstændighederne. Under stadige vestlige storme fra NNV til syd med slud og haglbyger fik vi Croset Øerne i sigte.

Derfra styredes syd om New Zealand, tog Snarres Øerne i sigte og styrede derfra NO over samme rute som til Tahiti. Da længden var udløben, sattes kursen retvisende nord over. Tog sigte af øen Totula, siden sattes kursen ned på øen Upolu, hvor vi gik langs landet i passende afstand fra koralrevene, som ses langt og tydeligt fra mastetoppen. Apia kan let kendes, iøvrigt kommer der lods ud, når skibet kommer i sigte. Dora's rejse var 59 dage fra Buenos Aires med en gennemsnitligt udsejlet distance af 207 aftenkvartmil i 24 timer.

Fra Apia afsejledes den 22. juli til Wawau. Vi kom gennem Apoline Passagen. Den 24. juli 1877 om morgenen kom øen Wawua i sigte, og vi styrede efter havnen, men der var ingen lods., og vi måtte selv navigere helt ind op til Sandy Point, hvorfra der måtte varpes til Nia Afo,' hvor "Dora" ankrede i 20 favne vand. Fra Sandy Point til ankerpladsen er der mange små øer i farvandet, som gør det yderst vanskeligt at krydse. På andre steder er der koralrev med kun 10 favne vand. Øen Wawau er højt land, hvorfra der kan komme stærke vindstød med regn. Men ellers er havnen god, og skibene kan blive forsynet med frugt og grøntsager . . ."

 I august 1896 lossede skibet sukker i Barcelona fra Mauritius og sejlede derpå til Hamburg for at laste stykgods til Lüderitzburg i Sydvestafrika. Afsejlingen fra Hamburg fandt sted den 21. november 1896. Det skulle imidlertid blive skibets sidste rejse.

Den 30. januar 1897 forliste det ud for Sydvestafrikas kyst.

Kilde: F. Holm-Petersen + Rosendahl