Skibsdata |
|
Navn |
Zara |
Drægtighed KL |
|
Hjemsted |
Sønderho |
Brutto tons |
273,27 |
Type |
Skonnertbrig |
Netto tons |
243,5 |
Kendingsbogstaver |
NFHW |
Længde |
112,8 |
Byggeår |
1882 |
Bredde |
23,3 |
Bygmester |
Peake Bros. |
Dybde |
12,6 |
Byggested |
Prince Edward Island |
Forhudning |
|
|
|
Bygget på |
Kravel af fyr |
Skibsfører(e) |
Ført |
Reder(e) |
Reder for |
P.J. Pedersen, Fåborg og Niels Hansen, Sønderho |
1889 -1897 |
Hans Peder Brinch A/S "Skonnertbrig Zara's Rederi" |
1889 - 1890 1890 - 1897 |
"Zara" ses herover lossende sukker fra Vestindien i København
Skonnertbriggen "Zara" blev bygget i 1882 på Prince Edwards Island hos skibsbygmester Peake Bros. Skibet blev købt i Liverpool d. 27.11 1889 af skibsreder og skibsfører Hans Peder Brinch, Sønderho for 1800 £.
Det blev dog solgt allerede i juni 1890 til A/S "Skonnertbriggen Zaras Rederi", stiftet d. 1. juni 1890 i Sønderho med broderen, skibsreder og fabrikant Peder Brinch, Esbjerg som bestyrende reder.
Skibsreder Anders Mathiesen Knudsen, Sønderho indtrådte i bestyrelsen d. 8.11 1892
”Zara” var hovedsagelig i farten på østkysten af Sydamerika og Vestindien, og på en rejse i disse farvande fandt det sit endeligt.
Den 21. februar 1897 var skibet afsejlet fra St. Thomas i ballast til Maracaibo, hvor det skulle have indtaget ladning til Europa. 23. februar kl. 4 eftermiddag øjnedes fyret på Zapara-halvøen. Vinden var S.S.V., og det blæste en storm.
Zara krydsede og blev sejlet hårdt for om muligt at kunne klare landet og få en lods om bord. Da det viste sig umuligt at få lods under den herskende storm, forsøgte man at vende udefter mod det åbne hav, men desværre lykkedes det ikke at komme klar af landet.
Den 25. februar 07.30 drev skibet ind på Goajera-kysten, ca. 15 Kvartmil fra Zapara i staten Zulia, Venezuela.
Af den voldsomme storm og sø kastedes skibet højere op på land, og efter at have afholdt skibsråd forlod besætningen ”Zara” i storbåden, der forinden var blevet forsynet med lidt proviant og besætningens tøj og ejendele. Det lykkedes også at komme velbeholdent i land, hvor en grim overraskelse mødte de skibbrudne, da de betrådte strandbredden. Der var 8 besætningsmedlemmer.
De blev modtaget af ca. 30 bevæbnede, halvvilde indianere, der truede med at plyndre de forliste søfolk for alt. En ridende Venezuelaner, senor Manuel Reverol, søgte at afholde indianerne fra plyndring, hvilket dog kun delvis lykkedes, idet de stjal de fleste af de skibbrudne søfolks ejendele, samtidig med at de truede dem på livet.
For at opnå øvrighedens beskyttelse red kaptajn Hansen til Maracaibo i følge med den nævnte Venezuleaner, og efter to dages ridt nåede man med stort besvær til Maracaibo, hvor kaptajn Hansen meldte sig til konsulatet, der sørgede for, at toldmyndighederne ydede assistance.
Ved tilbagekomsten til strandingsstedet fandt kaptajn Pedersen sin besætning i god behold, medens skibet i mellemtiden var blevet udplyndret for alt af værdi, såsom tovværk, sejl og proviant. Besætningen havde intet kunnet udrette, da de plyndrende indianeres styrke i mellemtiden var vokset til mere end hundrede Mand. Da besætningen forlod strandingsstedet, stod "Zara" som vrag i havstokken, fuldt af vand og plyndret for alt.
Kilde: F. Holm-Petersen + Rosendahl
Læs herunder styrmand Peder Brinch's første oplevelser til søs.
Peder var søn af skibsreder og skibsfører Hans Peder Brinch, der efter salget af "Zara" til "A/S Zara's Rederi" blev medreder af samme.
Peder blev senere bestyrer af sømandshjemmet i Hull - ikke at forveksle med onklen, Peder Brinch, skibsreder, skibsfører mm.
Peder og hustruen Olga's datter - Eva Marie Hedevig Brinch, var gift med statsminister Viggo Kampmann