Laust Morten var døbt Laurids Mortensen Jepsen, men tidligt, før 1848, kaldte han sig Laust Morten. Ifølge efterkommere af familien er årsagen at han simpelthen bedre kunne lide det andet navn.

Laust Morten Jepsen lærte skibsbyggeriet i Sønderho hos Søren Jessen Sonnichsen. Han havde kendskab til at arbejde efter tegning. Men kunne ikke selv tegne, hvorfor han arbejdede efter træmodeller. Laust Morten Jepsen har i en bog, som han kalder "Optegnelser til vejledning ved de omtrentlige proportioner af skibe samt tillige deplacementberegninger. Fanø 1848" opnoteret alle de forhold, hvori de enkelte skibsdeles størrelse og stilling som bovspryd, master, rær, ror, sejl etc. skulle stå til hinanden for alle slags skibe.

Her skal lige noteres: For brigger - Stormasten er på 4/7 eller 3/5 af længden i øverste vandlinie. Bovsprydets længde udenfor stævnen er 37/53 af skibets største bredde. Underræernes længde er 1 47/53 gange skibets største bredde. Nokker er 1/12 af ræernes længde. Merseræerne er 21/25 af underræernes størrelse og nokkerne 1/8.

Laust Morten Jepsen, der boede i Rindby, har også bygget nogle fartøjer ved sit hus. Til disse mindre fartøjers søsætning var det ikke nødvendigt at bruge rullesystemet, der brugtes ved de større skibe. De mindre skibe blev nedslæbt på "Lunner", træstykker der var indsmurt i grøn sæbe. De blev lagt på tværs under kølen og flyttedes fra den ene ende til den anden eftersom det skred frem, hvilket skete ved at nogle kraftkarle satte ryggen under skibets sider, og ved at give det en vuggende bevægelse, fik det til at glide frem under kommando af bygmesteren og under en opsang, der var en omskrivning af den bekendte sang: "Dengang jeg drog afsted" og givet en til arbejdet passende tekst.