Plantelivet på Fanø's Klitheder
Blåtop
Molinia coerulea
FOREKOMST .vokser på fugtig morbund i lysåbne skove, især egekrat og birkeskove. Desuden på sur tørvebund i moser, navnlig i hedekær og randen af højmoser.
LEVEVIS. Flerårig. Danner store tuer. Stråenes nederste del (neden for det lave knæ) er grønt hele året og er om vinteren opsvulmet af næring (stivelse) til næste års knop. Tuerne grønnes sidst i maj. Der hvor skedehinden sidder hos de fleste andre græsser, dvs. hvor bladet når ind til stænglen og bladskeden, er der hos Blåtop i stedet en krans af hår. Blomster bestøves ved hjælp af vinden. Frøene spredes med vinden og måske også med dyr.
.
FORVEKSLING Flere arter af star og andre græsser danner også tuer, bl.a. topstar og mosebunke. Blåtop kendes på de tætte tuer med de lange stive strå, der er næsten uden knæ oven for tuen.
Piberensegræsset
De lange stive knæløse strå kan bruges som piberensere og kaldes også ”piberensegræs”.
En græs som Blåtop er meget følsom over for ændringer i jordbunden. Hvor jordoverfladen skråner, og der er trykvand, vil den danne vældige tuer. Men på flad mark med stillestående jordvand og stor vandmætning forbliver den lav. Rødderne hos Blåtop indeholder luftkanaler store nok til, at ilt oppefra kan tilføres rodcellerne.