FOREKOMST Moser, klithede, engmoser, gransumpe. Naboerne er Hedelyng, Revling, Tyttebær, Blåbær og hedens øvrige vækster.

LEVEVIS Grenene er brune, cylindriske og jævne, og kan blive meget gamle.

Blomsterne er hængende og krukkeformede med tilbagebøjede flige. Blomsterfarven spænder fra hvid, sart lyserød til rød. 

Bærrene er blåduggede og aflange til kantede og har farveløs midte. Smagen er sødlig og uden videre smag. Bærrene er modne omkring august afhængigt af året, men indtørrede bær ses ofte på busken senere på året.

Rodnettet består af meget fint trævlede rødder (rodfilt), som har symbiose med én eller flere svampe i form af mykorrhiza.

Forgrening sker ved sideskud i de øvre bladhjørner. 

Mosebølle er foderplante til nogle sommerfugle, bl.a. Bølleblåfugl og Grøn busksommerfugl

   Bølleblåfugl (Plebejus optilete).

www.biofix.dk

   Grøn busksommerfugl (Callophrys rubi). www.biofix.dk

Mosebøllebær kan bruges til bjesk, uden den store smagsfylde, men med stor dyb farve.

FORVEKSLING Kan for nybegynderen forveksles med blåbær, men denne plante har kantede grønne grene, savtakkede blade og runde saftige bær. (Man bliver blå i munden af at spise blåbær).

Mosebølle er en meget langlivet dværgbusk. Den kan nå en alder på næsten 100 år. Det er en insektbestøvet plante, hvis stærktlugtende blomstre lokker især bladhvepse. Efterårsfarverne hos Mosebølle, som består af flere afskygninger af violette, orange, gule, og røde, er meget dekorative. 

Både blåbær og mosebølles bær er blå, men mosebøllens bær er derimod hvid indeni og har et anderledes sammensat indhold af stoffer. I plantelitteraturen anser man plantens bær for svagt giftigt/euforiserende.

Lyngmykorrhiza, dannes af stilk- og sæksporesvampe, findes hos arter af lyngfamilien, fx hedelyng, mosebølle, blåbær og tranebær. I lyngmykorrhiza danner svampene hyfenøgler i rodcellerne. Lyngmykorrhiza har vist sig at være vigtig for lyngplanters optagelse af kvælstof på sure jorde, idet svampen kan udskille enzymer, der nedbryder organiske kvælstofforbindelser, som ellers er utilgængelige for planterne.