Underligt er del at gå tur i sin barndoms gader — gader, hvis daglige liv ligger begravet i ens sind, og som kan tages frem i erindringens blå time,  .. gader, der var rammen om ens første leveår, de år, hvor man selv begyndte at gå på opdagelse i barndommens by, der, hvor man med stolthed gik til bageren første gang alene, og der, hvor man efterhånden lærte alle husene at kende og mange af de mennesker, der levede i dem. Nogle kendte man godt, fordi der boede familie eller venner, andre kendte man, fordi der kom man for at købe et eller andet, som mor havde brug for derhjemme ... og hvad hed de så, alle disse mennesker, ja, i alle tilfælde kender jeg ikke deres rigtige navne, de havde jo ofte et kaldenavn, som vi, der hørte til i barndommens by, brugte, andre kendte ikke disse navne, men det var jo ej heller nødvendigt...

Barndommens gade er vel egentlig den samme, som den var dengang, da jeg for omkring 30 år siden forlod den for at finde ind i ungdommens gader, ind i de voksnes gader. Nej, den er ikke den samme. Husene måske. Men de mennesker, der lever i dem, er andre, det er sønner og døtre af dem, der boede i min barndomsgade, ja, måske er det i nogle tilfælde helt fremmede. Men sådan skal det vel være, det er udviklingens lov, siger man. Mange gange har jeg hastet gennem denne gade uden egentlig at skænke det en tanke, hvad der var forandret i årenes løb ... ikke så forfærdelig mange år, men alligevel nok til at ændre en hel gades eller en hel bys levende indhold . ..

Der på hjørnet i hovmester Withs tidligere hus bor nu en gasmand, Niels Skelmose, der sælger Kosangas. Apoteket er tilsyneladende det samme, som det var dengang i min barndoms gade, ligesom sadelmager Møllers forretning, men begge steder er der også kommet nye folk, sadelmagerens søn og i apoteket landskampmålmanden Erik Gårdhøjes far. Der boede fotograf Kromann, hvor man også kunne få rundstykker, nu er der en urmagerforretning, og lige før ser vi en pæn slagter­forretning, hvor der tidligere lå et gammelt fanøhus med en grønthandel i. I barbér Hansens butik sælges der nu cigarer og vin. I den gamle købmandshandel, hvor H. Svarrer Hansen stod bag sin disk, er der også kommet nye folk, nu er det A. Meinertz efterfølger. I den lille urmagers forretning er der nu farvehandel, og i huset ved siden af driver slagtermester Johs. Albers søn forretningen videre.

I Sine Laustsens hus er der kommet en isenkræmmer, og i købmand Nielsens en radioforretning. Den samme købmand Nielsen hørte til de mere markante skikkelser i byens persongalleri. Jeg hørte ham en dag sige til en mand. som han talte med: »De vil ha' bro, nej, idiotanstal­ter skulle de ha'«. Han hentydede sikkert til de »tossede« mennesker, der ville have en bro. Fru Elisabeth Andersens viktualieforretning er lukket, men'fru Andersen bor dog stadig i huset. Overfor, hvor frk. Nicoline Sørensen i sin tid startede »Centrum«, er der nu bolchebutik.

På det modsatte hjørne er der kommet en cykelhandler, Evald Hansens forretning er der stadig, navnet er det samme, selv om der vel stadig er nogen, der kalder den Flensborg Lager. Se her er for en gangs skyld stadig den gamle indehaver bag disken, selv om en søn i reali­teten har overtaget forretningen -  og det var vel det eneste sted i ga­den, hvor vi fandt den samme mand bag disken. I samme hus er der kommet en. flot slagterforretning, hvor der tidligere blev solgt sko i én butik og brød fra bager Pedersen i en anden. Ovre på den anden side af gaden er der kommet noget så fint som en antikvitetshandel. Af de gamle forretninger fra den tid er der nu kun brugsen tilbage, men der er jo også kommet ny mand. Ja, så er der fru Eriksens lille papirhandel, der helt er forsvundet og blevet til en butik for elektriske ar­tikler. Længere ude er der kommet nogle nye forretninger, som bortset fra mejeriet, ikke rigtig hører med i min barndoms gade.

Se, er det ikke underligt, at der kan ske så meget med en gade og dens beboere i løbet af ca. 30 år. Mennesker, som jeg kendte og butik­ker, som jeg ofte kom i, er ikke mere det samme. Det er nye folk næ­sten over alt og i nye omgivelser. I købmandsforretningerne, hvor man ofte drejede kaffemøllen ved håndkraft, kommer maskinen det nu i posen. Der hersker mere travlhed, og fremmede sprog høres næsten lige så meget som dansk i butikkerne . . .

Men alligevel er det dog en af min barndoms gader, ja, min barn­doms hovedgade . . .                                                                     

-en.