Naar den bekendte Sang af »Slægtningene« slutter med de Ord om Fanø: »Du er den fagreste Plet paa vor Jord«, saa turde det maaske nok være lovlig meget sagt; men ubestridt er det, at Fanø som kortere eller længere Sommer-opholdssted virkelig er en overmaade interessant og ejendommelig Plet og i visse Maader ogsaa godt kan kaldes »fager«. Tilmed kan man nu, efter at det storstilede Vesterhavsbad er anlagt ude paa Veststranden, vælge efter sin Smag, idet man enten her kan deltage i det komfortable, brogede Badeliv, saaledes som det former sig efter europæisk Mønster, eller, om man foretrækker det, kan søge ud til Sønderho, hvor alt er mere primitivt, mere gammeldags, men ogsaa adskilligt billigere, hvor man endnu kan se de levende Modeller til de kendte Exnerske Interiører og glæde sig ved landlig Ro og styrkende Søbade,

Fanøfolk morer sig over billede i kunstnerens fravær - Johan J Exner u å

Man kommer til Fanø via Esbjerg. Her ligger en lille Damp-færge eller Dampbaad rede, som besørger Overfarten til Nordby paa Fanø. Paa Grund af den fra Øen langt udskydende »Næssø Jord«, en Strækning, der er tør i Ebbetiden, styrer Dampbaaden lige i Vest, som om den vilde anløbe Øens Nordside; først naar den er naaet tæt ind til Øen, sætter den Kursen Syd paa ned ad indløbet »Fanø Lo« og lander ved Nordby. Ved Højvande kan Kursen dog sættes omtrent lige over. Overfartstid ved Lavvande 20 Min., ved Højvande knap 15 Min.

1. Nordby. Hotel Nordby. Værelse med Pension 4 á 5 Kr. pr. Dag. Hotelkarl ved hver Dampers Ankomst. Køretøjer udlejes. Færgegaarden og Krogaarden.

Øen er delt i to Sogne. Nordby og Sønderho. Nordby bestaar atter af tre Dele, af hvilke Odden er den egentlige, sammenbyggede By. Her findes Havnen, den eneste paa Øen. Færgegaarden, i Nærheden af Færgebroen, hvorfra en privlligeret Færgefart til Esbjerg. Navigationsskole, Posthus, Telegraf- ag Telefonstation, Real- og Borgerskole, Birkekontor, Toldbod, Apotek, Skibsværft, Bank etc. Den anden del af Nord­by Sogn hedder Nørby eller i Syd er Rindby med Sognets Fattiggaard.

I Nørby ligger Kirken, Præstegaarden, Raadhuset og Distrikts­lægeboligen. Kirken er bygget 1786; den ældre Kirke, som laa længere mod Syd, blev nedbrudt, fordi den var for lille og desuden brøstfældig. Nuværende er opført af Mursten med Pulpitur og Orgel, uden Taarn og uden Hvælvinger, med fladt, malet Bræddeloft. Midt paa Taget er et lille Spir. Orgelet er en Gave til Kirken af Chr. VIII; Døbefonten er af Metal og har en Indskrift med Munkabogstaver fra Katolicismens Tid. Samme Indskrift er bleven navnkundig derved, at Tydningen voldte de lærde utrolige Bryderier, indtil man langt om længe opdagede, at Skriften skal læses som Spejlskrift; det viser sig da, at det hele er »god Latin«.

Og udenfor den yderste Klitrække ligger Havet, det umaadelige, aldrig hvilende Vesterhav, og sender sine skumkronede Bølger i lange Rækker mod Land. Mellem den yderste Klitrække og selve Strandbredden findes den ualmindelig brede, jævnt skraanende Forstrand, bestaaende af fint, hvidt Sand uden mindste Sten, fast som et Stuegulv, en uforlignelig Kørebane for Cyklister. Denne Grund fortsætter sig langt ud i Havet, og derfor er her en Badestrand som kun faa steder i Verden. Vandet er klart og stærkt saltholdigt, Bølgeslaget kraftigt og Badningen ganske farefri, selv naar det stormer.

Badningen foregaar fra Vogne (60 Øre pr. enkelt Bad, 10 Bade 5 Kr., 20 Bade 9,50, Børnebade 30 Øre for hvert, Baderekvisitter faas til Leje). Badetiden er fra Kl. 7 - 12 Form. og fra Kl. 1 – 5 1/2 Em. Varme Saltvandsbade faas i en Badeanstalt, hvortil det salte Vand føres gennem underjordiske Ledninger (1,25 pr. Bad, for Børn 1 Kr.).

Paa smukke Sommerdage frembyder den brede, hvide Strand­bred et livligt og fornøjeligt Billede. De grønmalede Badevogne, der forspændes med en Hest, befordre de badende ud til passende Dybde og tilbage igen til Bredden; talrige Strandkurve af Form som store Kaleschestole staa i stort Antal på a Strandbredden og tjene Badegæsterne til Hvile samtidig med. at de danne Ly for Blæsten. Børnene more sig med, at bygge Skanser og Fæstninger af Sandet med dybe Grave, der fyldes ved Flodtid; hvert Barn er forsynet med sin lille Spade; store og smaa Flag vaje i Sommerbrisen, og ude i Synskredsen ses af og til fjerne hvide Sejl eller en Damper med sin lange Røgstribe. Det bemærkes, at Strandkurve udlejes ved Henvendelse til »Strandmesteren«; en Strandkurv koster for en halv Dag 25 Øre, hel Dag 50 Øre, pr. Uge Kr. 2,50 og pr. Maaned 9 Kr. 

Altid er der et Udtryk af højtidelig Storhed over den brede, hvide Strand, det uendelige Hav. de golde, blaagraa Klitter, men en henrivende Stemning fylder Sindet, naar man en stille Høstaflen staar paa den øde Strandvold Syd for Kurhotellet, medens Fuldmaanens rødgule Skive hænger lavt over Havet og kaster sin flimrende Guldstribe ind imod Land. Da ser man langt ude Brændingen løfte sin lange Bølgekam; det er, som om en Kystbræmme voksede op i Synskredsen. Pludselig brydes den i Midten med et sølvhvid Brud, løber som to sorte Slanger hver til sin Side og forsvinder med et Tordenbulder, der runger højtideligt gennem Mørket og Stilheden. Indtil 1890 var Fanø et meget besøgt, men tillige meget beskedent Badested for Folk, der søgte Hvile fra strengt Aandsarbejde, derhos styrkende Søluft og friske Saltvandsbade. Gæsterne boede i Nordby og spadserede derfra den halve Times Gang gennem Klitterne ud til Vest­stranden og tog deres Bad. Men da man omsider blev opmærksom paa de udmærkede Betingel­ser. Øen frembød for at blive et Badested af høj Rang, dannede der sig et Konsortium med dette Formaal for Øje; i August 1891 blev Grundstenen lagt til Kurhotellet, og i Juni del følgende Aar stod »Fanø Vesterhavsbad« rede til at modtage Gæster. Senere ere de ovennævnte Hoteller samt Villaer, Pensionater og forskellige Udsalgssteder skudt op i hurtig Rækkefølge ude mellem de golde Klitter, og Gæsterne ere heller ikke udeblevne. Hovedmassen ere Danske og Tyske, navnlig fra Storbyerne København, Berlin, Hamburg, Dresden og Wien.

I Sønderho findes en anselig Kro med Have, og mange Badegæster foretrække, som alt er sagt, dette afsides og fredelige Sted, som tillige er betydeligt billigere end Nordby, ikke at tale om Vesterhavsbadet. (Fuld Pension hos Beboerne fra 2 Kr. pr. Dag.) Man kan, om man vil, medbringe Madkurv fra Hotellet og spise sin Frokost i Klitterne, inden man naar Sønderho, derefter lader man Vognen køre hen til Kroen, beser den ret ejendommelige Landsbykirke, der 1782 blev opført paa den gamle Kirkes Ruin: lader sig derefter forevise et af de ægte, gammeldags Fannikehjem og drikker sin Kaffe i Kroen. Hjemturen tages langs Stranden, hvis faste, jævne Havstok frembyder en ypperlig Kørebane, og hvor man tillige kan gøre sig Haab om at finde Ravstumper, som ret hyppig opkastes paa Kysten, navnlig efter en Nordveststorm, naar Vinden springer om til Sydøst. Det er især de smalle, sorte Grusstriber, man hist og her ser i Havstokken, der ere Gemmesteder for Ravet.

Således blev Fanø berømmet og omtalt omkring år 1900. Selv om meget er forsvundet og me­get nyt kommet til så synger vi med god samvittighed stadig: »Du er den fagreste plet på vor jord«