60 (59)
Melodi: Sød sup' o
ævvelkager.
Ja, vi elsker
hovedstaden,
Tivoli og vagtparaden
og det liv, der er i
gaden,
daglig som ved fester,
Strøget, ja, og
Stærekassen
og den larm fra
Rådhuspladsen
som et brum fra
kontrabassen
i vor bys orkester.
Selv om vi har
Søndermarken,
Christianshavn og
Fælledparken,
Zoo med fauna som i
arken,
hår vi møj o kla' o,
fynbo, jyde,
kiøvenhaner,
ingen blot det mindste
aner,
hvad det er, vi gær ø
saner,
det ka' en godt go a
o.
Bellevue og
d'Angleterre,
banker har vi, men
desværre
ingen Krobank eller
bjerre,
som mæ Helm er klæj o.
Her er folk, der gær
og føjter,
jo, o biler nok, der
sprøjter,
ja, men ingen ryl',
der fløjter,
ingen stykk' o kvæj o.
Runde pladser og
triangler,
børs med spir og
dinge'n-dangler
nytter intet, når der
mangler
både Pejr og Jenser.
Hvad er Tårbæks fine
strandvej
mod vor egen sand- og
landvej?
Hulke ømt af længsel
kan jeg
over alle grænser.
Her er ingen hus med
tækk'o,
ingen eng med græjs o
pækk'o,
ingen roll', som en ka'
træk o,
nær æ klæjr ska sånses;
ingen Verrer, en ka
peil' o,
ingen low o brog' æ
plejl o,
- o æ trin en tit er
fejl o,
hwær gång der skal
dånses.
Vi har Børsen rød som
lakmus,
Christian Firtals
gamle pakhus,
ja, men vi har ingen
stakhus,
hær, hvor nu vi bugge.
Det ka grow møj
klemmen vold' wos,
tit vi som en knyw må
fold' wos,
nær vi såen skal go o
hold' wos
væk fræ Synderhugge.
Fremme mad ka' nok te
nød go,
jo, men hjernmens kåg
mæ kjød o
småger bæjr end dem mæ
flød' o
te en swot kop kaffe,
bakskuld' - helst en
higgel las, ja -
brækket gryn i
hjemmens kass' ja,
det vil alti sæd' o
pass', ja,
det er swår o skaffe.
Som metal med ir o
rust o
er en skiv' mæ
bottewost o,
manne jen, a tror, vil
posto,
æd' en higgel kund'en.
Sakkuk, ja, med fjedt
og dug i
o en såltet bø'st og
sug i
kund' en smovs en
higgel ug' i
dale te sin unden.
Lad os Sønderho da
mindes;
ingen bedre by der
findes,
alles længsler, mands
og kvindes,
går mod den tilbage.
Ferie- og
barndomstiden
rummer byen, festlig,
liden,
og vi husker altid
siden
lyse
sommerdage.
N. S. Kromann
|