21 (25)
Egen melodi.
Oh, hør, bette Tammes,
hwa a no vil sej dæ,
di gywtemol det vil
ves nok sio dej fejl,
for Anne do ålder skal
fo i di dawe,
så læng som æ degn i
wor by hier Mads -
aa trej gång der ett
skal blyw lyst i di daw,
far at de mæ ska i
jorden begraw.
lfjøwr do
lowed, te do vild hold a mæ,
så længe som bøgen i
skoven støj grøn,
a ga dej mi hjaat, men
fy who do må skam dæ,
så manne gång, som a
no hår vat di nar,
men synden å skammen
den rejner do ett,
for det er ves ganden
dej øver så tit.
A sy' ve di bowser a
bandt dej ti vanter,
aa tow gang a ga' dej
now strivet te en vest,
a sy' ve di blues så
køn om æ kanter,
just
dawen far do skuld i skowen te fest,
men ålder do ga' mæ så
møj som en tro,
te a kund ha' gavn a å
swøv om en to.
No tror a da nok, at
di skudsmøl er skrøwen,
å bejer do hår ikke
heller fortjent,
å hvis do no tækkes,
der er nowed løwen,
så ka'do jo kraw mæ te
hwa ti do vil -
å så no fåwal - gid a
ålder sku' sie dej,
a blæser en styk o di
kjærlighed.
Æ'blikkenslors styk!
|