At samles, skilles ad, velkommen og farvel,

at blive kendt og glemt, ja, det er livets del,

at nyde vennelag og savne det igen,

og fremad søge sig på ny en trofast ven.

Det er nu en gang så, jeg rejse skal, min ven,

til fjerne lande og til fremmed selskab hen,

men glem dog ej så snart, hvor du har været glad,

da du blandt muntre venner her i aften sad.

Løft glasset, venner, da til munden på engang!

Lad høres lyden af vor muntre selskabssang!

I gravens mørke jeg langt hejre være vil,

end leve her på jorden, hvis ej venskab var til.  

C.S.