For Grundloven

Med dumpe Brag et vældigt Vejr

henbruste trindt om Lande,

og Frihedstanken vandt sin Sejr

i Skær af Blod og Brande.

Men her en Luftning frisk kun drev,

der bort alt dødt og vissent rev;

-         i Grødeluft vor Frihed blev

os født ved danske Strande.

Og der blev kaldt paa Kraft, der sov

som død og helt udslettet,

da Skudens Ror og Bondens Plov

af Frimandshaand blev rettet.

Og Daad saa kæk for Danmarks Sag,

den Gang vi drog afsted til Slag,

med Mindet om hin junidag er herligt sammenflettet.

Hvem tæller vel den hele Sum

af Fremskridt, som blev vunden,

mens Seklet halvt er drejet om,

og Slægt for Slægt er svunden!

Men fik vi gode Folkekaar,

det bunder i vor Friheds Vaar,

og derfor hin Tid for os staar

med Morgenguld i Munden.

Du Aand, som skabte denne Tid,

mal den for Folkets minde,

hver Gang i Døgnets Slid og Strid

det ej sig selv kan finde!

Og bind til et de skilte Lag

med Ild for hver en Folkesag,

mens Smældet fra vort stolte Flag

vor Festdag hilser inde!