Hjemve

Oh, hjemstavn jeg føler din kærlige arm.

(Mens tårerne trille så sagte ad kind.)

Ømt om min skulder trods byens larm,

når tanken om dig ta'r fangen mit sind.

Så sælsom du hvisker til hårdeste hjerte,

du snehvide strand, din bølge så grøn.

Så sælsomt du avler en knugende smerte,

når mindet om dig, ta'r mig fangen i løn.

Årene randt og viden omkring

for han tillands og tilvands.

Altid om hjørnet stod lykken på spring,

men fanged han kun dens glans?

Ak, hjemstavn! når jeg vel endnu en gang

hjem til din herlige strand?

Eller er jeg fordømt til at leve i trang

udi et fremmed land?

Normen- gunstig og skæbnen huld

når jeg velsagtens en gang,

hjem til din strand med en skæppe guld,

hjem til Danemarks land.

Og vinden hvisker i høje træer

om Danmarks dejlige vang,

og fuglene synger fjernt og nær

til Danmark en jubelsang.

Og tåren triller så sagte ad kind,

mit hjerte bli'r vox i mit bryst.

Når tanken om dig ta'r fangen mit sind,

til dig står mit hjertens lyst.

Harry til Fanø og Danmark 

Fanø Ugeblad 26/11 1976. (Harry Carl Frederiksen)