7
I barndommens dage
I barndommens dage,
når glade vi går
med roser på smilende
kind,
da ser vi og englen,
som skærmende står,
og titter i hjertet
ind.
Nu vide vi først, hvad
vi ejed en gang,
nu ved vi først, hvad
det var værd,
det var en så dejlig
bedårende sang,
som aldrig vi høre mer.
l barndommens dage var
alt som et hav
af perler og flydende
guld,
da vidste vi ikke, der
fandtes en grav,
et gemme blandt stene
og muld.
Hver sorg, som vi
havde, var dræbende stor,
endskønt den var lille
mod dem,
som senere knuged os
ned imod jord,
langt bort fra vort
barndoms hjem.
l barndommens dage, da
ønskede vi:
Gid blot du var voksen
og stor,
gid skole og tvang og
al skænd var forbi,
og selv vi var Fa'r
eller Mo'er! ;
Men når vi så voksne
blandt sorgerne går,
da ser vi så sorgfulde
hen,
og ønske, mens tåren i
øjnene står:
Ak, gid jeg var barn
igen.
L. Møller |