Det kendte danske smørrebrød har sin oprindelse på Fanø.  var en fin spise i gamle dage, hvor hvidt brød og fintskåret pålæg ikke hørte til almindelig hverdagskost. Brødet skal være hjemmebagt, og smørrebrødet skal helst laves dagen i forvejen og trække natten over.
Til en tallerken Fanø-smørrebrød skal der bruges 6 skiver brød, a ca. 1/2 cm's tykkelse. Lægger man to af dem sammen på en tallerken, bund mod bund, danner de en cirkel. Brødet smøres og herpå lægges 6 forskellige slags pålæg: rullepølse, skiver af frikadelle, flæskesteg, saltkød, ost og hakket æg. De enkelte skiver deles i tre dele og anbringes på tallerkenen i et bestemt mønster. Der kan lægges flere lag oven på hinanden. Smørrebrødet står nu og trækker natten over. Dette er hvordan det tilberedes i Sønderho.

Sakkuk

500 g mel
250 g rismel
3 - 4 æg
1/2 liter mælk
knap 1 pk gær
125 g margarine
lidt kardemomme

Fremgangsmåde

Dejen skal være så fast at skeen næsten kan stå. Hæves lidt. Bages i vandbad i ca. 2 timer.

Servering

Serveres med fedtegrever sirup og sprængt svinekød, samt "Øl med pind" som er hvidtøl med et (godt) stænk snaps.

Se en vise om Sakkuk her

Og her er en anden opskrift på Sakkuk:

1/2 kg. bygmel (kan købes i helseforretninger) røres med sødmælk til det bliver lind - en ske skal falde langsomt om i dejen.

Der tilsættes 2 store teskefulde bagepulver, 75 g smeltet margarine, 2 spsk. groft køkkensalt, 2 tsk. kardemomme og 4 æggeblommer. De stiftpiskede hvider vendes nænsomt i.

Sakkukformen smøres grundigt med smeltet margarine.

Lidt lys sirup hældes ned om pinden i formen.

Koges i stor gryde med vand 3/4 op om formen i 2 1/2 - 3 timer. Må ikke gå af kog. Hæld evt. kogende vand ved, hvis der fordamper for meget vand.

Sprængt lammekød (kølle eller bov) + sprængt nakkekam, i alt ca. 2 1/2 kg., koges i gryde med lidt vand ca. 3/4 time.

De skrællede kartofler kommes i kødgryden og de koger med den sidste halve time eller til kød og kartofler har fået nok.

Spæk, ca. 500 g., skåret i små terninger steges langsomt i en tykbundet gryde til terningerne er lysebrune. Pas på - de bliver pludselig for mørke!

Buddingen vendes ud på et fad, kødet skæres ud og anrettes sammen med kartoflerne.

Når man har øst op tå tallerkenen, hælder man lidt sirup over buddingskiven og lidt varmt fedt over kartoflerne.

Og så drikker man varmt hvidtøl med en snaps i til!

Denne portion rækker til  8 -10 personer.

Spises på Fanø om vinteren, til familiefester i i gode venners lag.

Serveres også til forsamlingshusfester garneret med de lokale sange og dans.

Fisk var omkring midten af 1800-tallet en langt mere almindelig spise end i dag. 

Der skulle helst være fisk i huset hele året rundt, saltet, tørret eller røget, så manglede man aldrig noget at sætte på bordet, hverken morgen, middag eller aften. 

Slap kartoflerne for tidligt op hen på foråret, og det skete ofte på Fanø, så spiste man i stedet salt fisk eller fersk fisk flere gange ugentlig og ofte 3 gange om dagen afvekslende mellem de forskellige arter. Der begyndes som regel om morgenen med en kaffepunch, et stykke fedtebrød og en røget bakskuld (issing). Til moddag var grød (ris- eller byggrynsgrød kogt i mælk eller kærnemælk) med en bakskuld til "en Herreret".  N.M. Kromann, bind 2, Fiskeri. 

RØGET BAKSKULD

Bakskuld er fremstillet af fladfisken ising, som er saltet, tørret og røget i en meget langvarig proces. Fremstillingstiden, som i nogen grad er vejrafhængig, kan strække sig over op til 4 døgn. Røget bakskuld er en traditionsrig specialitet fra Fanø. Almindeligvis nydes fisken flået på begge sider og stegt på en god varm pande. Der serveres rugbrød og kaffepunch til.

Se Bakskuldvisen her

Opskriften er næsten identisk med Fanøkringle, men der kunne måske nogle, der var interesseret i min mors opskrift på "kringle".

Min mor hed som ung Anna Nørby og var vokset op på Enggården, Gl. Postvej. Hendes opskrift lyder således:

500 g mel, 150 g margarine, 100 g sukker, 1 æg, 50 g gær, sukat, kardemomme, citron efter behag.

Gæren opløses i 2 1/2 l lunken mælk, resten æltes i og hæves.

Efter bagning "næes" kringlen med hakket vanille. Bagetiden skriver hun ikke noget om, men den er nok som for sætkage. Venlig hilsen  Vagn Spelman

Fanø Kringle - som vor mor laver den.

Ingredienser: 1 kg mel, 300 g margarine/smør, 3½ dl sødmælk, 1½ dl kaffefløde, 100 g gær, 100 g sukker, 1 tsk. kardemomme, saft af ½ citron (4-5 tsk. i alt), 2 hele æg, 50 g sukat, 75 g (1½ dl) rosiner, ca. ½ dl rom; 50-60 g margarine/smør & sukker med vanilje til pynt.

Fremgangsmåde: Rosinerne lægges i blød i rom til de lige knap er dækket, 6 timer eller natten over. Margarinen smeltes over svag varme, blandes med mælk og fløde.

Gær, sukker, kardemomme, sukat, rosiner, citronsaft og de sammenpiskede æg røres i den lune mælk-margarine-flødeblanding. Melet røres i. Dejen må gerne være lidt blød, men ikke så den flader ud.

Hæver en time.

Formes til 2 lange “brød” på bageplade, efterhæver ca. ½ time mens ovnen varmes op til 180º. Bages ½ time på nederste rille.

50-60 g margarine/smør smeltes ved svag varme. Må gerne være lidt tykt. Kagerne pensles hermed lige når de er taget ud af ovnen og drysses med rigeligt sukker med vanilje i (lav dit egen vaniljesukker med sukker og vaniljestang). - Smager godt lunken. Og kan fint fryses (på paptallerken!) og lunes forsigtigt i ovnen.

Jeg har ikke prøvet at lave den uden rom, så jeg står ikke inde for resultatet,

Thilde Henriksens sætkage

500 g mel, 125 g margarine, 1 æg, 2 spsk melis, 3 dl lun mælk, 25 g gær, lidt kardemomme

Æltes som franskbrød. Hæves i fadet 25 min.

Dejen kommes herefter i formen, som kan være en aflang franskbrødsform eller en rund form med hul i midten med bund der kan løsnes, for at efterhæve i 25 min. Bages ved 200⁰ i 25-30 min.

1 kg mel, 2 æg, 50 g gær, 1/2 l mælk, 125 g margarine.

Æltes som franskbrød (hæver første gang)

Lægges i bageform og hæves anden gang. Smøres med æg, kaffe el. lign.

Bages ved 175⁰ i ca. 45 min.

i gamle dage for sådan ca. 50 år siden, var sætkage noget der blev brugt, når hele familien med hestevogn skulle på udflugt ind i heden eller måske til Pælebjerg eller Fuglekøjen.

Oprindelig var sådan en sætkage, noget der blev bagt af den første fede mælk fra en ko, som lige havde kælvet, og derfor var en særlig lækkerbidsken.

Ca. 500 g mel, 1 æg, 4 dl vand, 1 spsk salt, 1 spsk kardemomme, 50 g margarine, 1 pk. gær

Gæren udblødes i vand, og det hele røres med så meget mel, at dejen er temmelig fugtig. Hæver i rund springform 30 min., pensles med kaffe. Bages 45 min. ved 170⁰.