Mit barndomshjem
Nu nærmer sig da den sidste time,
snart barndomshjemmet mig fremmed er,
førend det sker, vil farvel jeg sige
til øen og byen, jeg har haft så kær.
Farvel du gamle, velkendte skole,
hvor fader sled gennem mange år,
mens tider skifted, han røgted trolig
det kald, han valgte i ungdoms vår.
Farvel da hus, som har hjemmets hygge
i barndoms, ungdoms og manddomsår,
skal vi nu alle langt fra dig flytte,
jeg vil dig mindes - trods hjertesår.
Farvel du hav, ved hvis stille susen
jeg tit er slumret i søvnen ind,
du og har mødt mig med oprørt brusen,
med stormesus og med vestenvind.
Farvel du hus med de mange minder
om dem, jeg elskede her på jord,
nu ikke spor mer af dig man finder,
men mindet lever om Far og Mor.
Farvel du strand og i kendte steder,
hvor barndomslegen så ofte gik,
skønt tider skifter, jeg mindet freder
og favner alt i et kærligt blik.
Farvel du gravsted, hvor Fader hviler,
nu har han fred i sit stille gem,
se dage svinder, og tiden iler,
snart når vi alle dit fredens hjem.
Farvel nu alle, som mig har glædet,
Farvel nu Fanø, min fødeø,
en vemodståre min kind har vædet,
men mindets blomster skal aldrig dø!
S.
Amorsen
Forfatteren til ovennævnte digt er søn af Iærer J.J.L. Amorsen, Rindby
skole.
|