Mystikken breder sig -  

Borgerforeningens og Handelsstandsforeningens nytårsfest den 18. januar 1958.  

Mel.: Pigerne fra Småland.

Når folk fra andre egne højligst spørger, hvor man bor,

er svarets virkning ofte meget større, end man tror.

For mange rummer navnet Fanø tonsvis af lyrik,

- et drømmeland som svæver i det blåeste mystik.

»Det er der man går i dragter, det er dér, der kun er sol-«

»Det er der, at Peter Brinch, han spiller på sin gulvfiol«

»Der hvor fiskeren han lever dybt i Fuglekøjens fred«

Om det paradis på jorden ved enhver - hver sin besked.

Jovist er der mystik - og det er klart, det griber folk,

når alt det sjælne sjæles ud - og Torpe han er tolk.

Hans skønne røst den buldrer gennem æt'rens stille fred,

den lyd alene kan godt bringe flere ænder ned.

Kan De huske, da han så på »Halens« krager - det var flot -

mikrofonen li'frem snøftede og øjet, det blev vådt -

også Fuglekøjens anderumper fik det store sus -

og i tilgift fik hver lytter lidt af Vesterhavets brus.

Jovist er der mystik - og det langt mer' end godtfolk tro

Her har vi den »frit svævende i luften« Fanøbro.

Snart er den der - og snart har borte taget den igen -

et spøgelse, der viser sig og atter manes hen.

Når man taler om den, bli'r man som gelé i sine knæ,

skal man tro på den? jo, nogle mener jo, og andre næ -

Vi må gætte! men forklaring kan vi vente længe på -

det er det, der er så mystisk! hvorfor må vi ingen få?

Jovist er der mystik! man li'frem gyser og bli'r kold.

Hvem husker ikke sagnet om den fæle sorte trold,

der natten lang rev ned, hvad man om dagen fik i stand?

Går sådan en og spøger hist i færgelej ets sand?

Man sku' tro det, når man ser, hvor langsomt lejet skrider frem,

det gi'r kuldegys og søvnløshed i mangt et Nordbyhjem

Der er noget der, som ingen kan gi' udtryk for i ord -

Tænk hvor er der meget mystik til imellem vand og jord!

Jovist er der mystik! men mangt kan klares i en fart.

Der stod i landets blade - og det passer, der er klart! -

at »Kongen« og at »Kuren« kun gav underskud, men at

det hele ville lysne, hvis man slap for lampeskat!

Det var godt at man fandt ud af, hvad det var, der var i vej'n -

når man ikke ved det, står man der og virker så forleg'n.

»Frem til kamp mod lampeskatten«, med det motto ta'r vi fat,

hele øen den vil blomstre, når vi slipper for det pjat.

Jovist er der mystik! - nu har man altid hørt det her,

at penge var en ting, der ikke voksede på træer -

De kan ej plukkes ned som pærer, bær og andet stads,

nej, de skal graves op på Svenskervejens losseplads.

Det er ikke guld, der graves i det dyrebare skidt,

men en sækfuld gode »femmere«, det findes der så tit,

Hvorfor grave efter orm og grave timevis

når man ved et enkelt nap kan fylde gode sedler i sin spand.

Jovist er der mystik! det skal alverden stadig tro.

Man så i fjernsyn her fra Nordby og fra Sønderho,

at kvinderne i hundredvis - og mænd med - gik i dragt,

og den slags tøjeri, det har en ganske sælsom magt.

For alverden kom - og kommer stadig - for at se det syn,

og så skal der held til for at finde een i dragt i byen.

Lad mystikken længe leve - værn om den, så det forslår -

den kan skaffe os en masse spøg endnu i mange år.

Herluf Jensen