Mel.: Fanø, o, Fanø.  

Nordby, o Nordby, hvor vuggen min stod,

du i mit hjerte har fæstet en rod,

som stedse vokser mens årene går

og som mig minder om ungdom og vår.

Nordby, o Nordby, bag klitter i ly,

hyggelig hjemstavn, jeg værner dit ry,

derfra udsprang mine tanker og færd,

der har hver vej og hver gade jeg kær.

Nordby, o Nordby, med nøjsomheds præg,

lærkernes kvidren og lammenes bræg,

fryder mit øje og stemmer mit sind,

barnligt og yndigt med rødmende kind.

Fanø, o Fanø, jeg nyder din luft,

renset og liflig af søen en duft,

havvandets styrke som frisker min krop,

tankerne stiger mod himmelen op.

Nordby, o Nordby, din kirke med spir

pryder ved vejen og minder mig gir.

Livet og døden, du kalder på dem.

Klokke ring fred, når mit støv kommer hjem

P. Cl. Nielsen