59
Ved Sønderho Kro's 250
år's jubilæum, maj 1972
Melodi: Den gl.
skærslippers forårssang.
Nu skinner solen
udover landet
og atter drager jo
Sønderho,
der ligger dejligt og
frit ved vandet
og har en hyggelig
gammel kro.
Der har den ligget fra
fjerne tider
og indbudt gæstfrit
hver kvinde, mand -
og sekler kommer og
sekler skrider,
men KROEN ligger der
ligedan.
Her kan med venner vi
os fornøje
og kvæge ganen og
sindet med,
men ho'det det må vi
ydmygt bøje,
thi lavt er loftet på
dette sted.
Her sad vor Olde, her
har han sværmet
og her han valgte nok
ud sin brud,
måske han bad her, han
blev beskærmet,
når han igen sku' på
søen ud.
Var vel han hjemme, så
har han givet
en kaffepunch i den
gamle kro,
og venner fandt han
nok her for livet,
thi brændevinen kan
bygge bro.
Her gik »i råd« han,
her har han sunget
de gamle viser, som
det var skik.
Sin fanø-pige han her
har svunget
til Brinch'emes
Sønderho-musik.
Her har han »sejlet«
hver gråsprængt skipper,
berettet »grabbers«
fra dengang mænd
var gjort af jern,
mens af træ hver clipper,
før dampen gjorde hans
skib mondæn, -
og medens øllet i
kruset skummed',
de ordned' datidens
politik,
og over den har de
sikkert brummet,
som mandfolk altid har
haft for skik.
Omkring os stadig er
disse stuer,
hvor mange slægtsled
har sat sit spor,
mon ej de giver enhver
beskuer
fornemmelse af de
mange år.
Vor sømand bragte fra
andre lande
de gamle fliser så
kønne, blå -
og nu vort værtspar,
det må vi sande
de gamle minder ret
skønner på.
Ja, mange fandt her
for sjælen lise,
hr. Exner vidne jo kan
derom.
Hans skønne billeder
kan nu vise
en tid, der aldrig
tilbage kom.
Og se - i vores så
travle dage
moderne gæster her
finder fred,
vor gamle kro kan om
hjertet tage
dem alle med sin
beskedenhed.
SIGRID
|