Skifter

Klitter støver, lyngen vifter,

knitrer under mine tæ'r,

tyste vogter vore skifter

deres skat af tranebær.

Heden skutter sig og gemmer

i sit ekko fortids stemmer;

går jeg hurtigt, stiger de,

står jeg stille, tier de!

Gamle fodspor præger sandet,

svinder, når jeg kigger ned,

de vil, li'som alt det andet,

nok betrædes men ha' fred,

fred til at bese - og lure

på den vandrer, som går ture;

han er deres kød og blod,

som nu sætter fod i fod.

Kjæruld står som lysestager,

flammen bøjes under vind,

og jeg bukker mig og tager

én og stryger den om kind.

Alt er mit - jeg ejer heden, -

duften, lyngen, hjelmen, freden,

lægger mig på mos og lyng ...

Kom så, lærkelil, og syng!

Dine triller er jo salmen,

som gi'r dybest fred i sind,

mens jeg ligger, tygger halmen,

dysser hen og sover ind,

vågner op, - og klart fornemmer

ikke bare lærkestemmer,

men den krible-krable-sang,

som er hedens dagen lang.

Midt på dagen står en stjerne

over mig og blinker stift,

men - du nattens gæst må gerne

skue stjålent på mit skift!

For når tranbærmarken blunder

i de klare midnatsstunder,

stirrer vel dens bær på dig

her fra hedens mælkevej!

Fanø, september 1971                                            Skytten

Med »Skytten« som pseudonym har lektor Hans Brinch skrevet flere dejlige digte. Endvidere har Hans Brinch udgivet de kendte bøger om gamle Sønderhoslægter.                                                    RS.