11 (12)

Melodi: Når mit øje er lukt

Til min elskede mand vil jeg skrive en sang,

og jeg dig den af hjertet har givet -

når jeg tænker på dig, frydes jeg så inderlig,

thi du er al min trøst her i livet.

Udi ungdommens år, udi blomstrende vår,

da vi gav jo hinanden vort hjerte    -

vi var begge så glad', når vi hos hinanden sad,

vi da glemte al jordlivets smerte.

Ud på bølgen den blå må du bort fra mig gå,

men min tanke dog stedse dig følger -

ofte lider du nød, ofte truer dig død

på de vilde, de frådende bølger.

Oh, du brusende hav, tit du åbner din grav,

og utallige sømænd du favner -

pigen mister sin ven og en fader sin søn,

ja, en kone sin mand tungt hun savner.

Du, min Gud, stå os bi, gør for kummer os fri,

vær vor støtte i alderens dage -

gør vor dødstime let, vore synder udslet,

når vi afsked fra verden skal tage.