Fanøbogen Kapt. P.H. Clausen blev født i Nordby d. 27. november 1847. I 14 års alderen fulgte han i sine forfædres spor og valgte søerhvervet til sin livsgerning. Sin første sømandsuddannelse fik P.H. Clausen om bord i Fanøskibe på farter i Østersøen og Nordsøen og derefter på langfarter til Kinakysten, Ostindien og til vestkysten af Sydamerika. I en ret ung alder tog han de nautiske eksaminer og blev tidligt fører af Fanøbriggen “Johanne”. I 1875 lod han på 5. Ahrahamsens skibsværft i Nordby bygge tremastskonnerten “Sørine” og senere barkskibet “Laura der blev navngivet efter Clausens hustru, Laura Ussing. I 1892/93 forlod kapt. Clausen søen og blev reder for flere af Fanøflådens store sejlskibe. Halvfemserne var sejlskibstidens glansperiode, og for at styrke og forberede tilgangen af unge til søerhvervet oprettede P.H. Clausen sammen med kapt. Morten Warrer i 1895 Fanø Sømandsskole med det i Nordby havn forankrede skib “Fortuna” som skoleskib. Her fik i de følgende år mange unge, både fra Fanø og fra andre steder i landet, deres første oplæring til sømandslivet, og flere af skolens elever gav siden på forskellig måde udtryk for deres tilfredshed med og deres tak for en god og nyttig start til deres fremtid på søen.

Kapt. P. H. Clausen var en af sin samtids mest initiativrige mænd på Fanø. Hans interesser spændte vidt. Skibsfartens og sømandsstandens anliggender stod ham naturligt nærmest; men næsten alt, hvad der i øvrigt kunne gavne Fanø og medvirke til trivsel og fremgang for hjem stavnen, kunne påregne hans støtte og medvirken. Han var medstifter af Fanø Skibsrederforening og af Fanø Søassurancefond. Fanøs fortid og udviklingen på øen gennem de sidste århundreder optog ham stærkt, derom vidner adskillige artikler fra ham i FANØ UGEBLAD, og han var sikkert den første, der i samme blad fremførte tanken om at få skrevet Fanø Historie.

I året 1911 nedskrev P. H. Clausen de optegnelser om Fanøs fortid, som han havde kendskab til, og føjede dertil oplysninger om liv og virke på Fanø, som ældre folk på hans tid kunne berette om. Men det er særligt forhold og begivenheder udviklingen på øen i hans egen tid, han fortæller om og indfletter deri sine betragtninger om tiden og fremtiden.Det nedskrevne blev manuskriptet til en bog om Fanø, som Clausen derefter søgte at få udgivet. Han fandt dog, af flere årsager ikke den fornødne støtte til udgivelsen og deponerede før sin død i 1924 manuskriptet i Søfartsmuseet på Kronborg, uden at dets tilstedeværelse var kendt eller blevet omtalt på Fanø.

Mange år senere fik Fanøboen, diakon Anton Dam, Viborg, kendskab til P.H. Clausens manuskript i Kronborg museet. Anton Dam, der er en både initiativrig og dygtig forsker af fortidige forhold vedrørende Fanø, fik museets tilladelse til at foretage en afskrivning af P.H. Clausens Fanøbog og overgav mig venligst et eksemplar af afskriften.

Da kapt. P. H. Clausens søn, Max E. Clausen, der er bosat i Portland, Oregon, U.S.A., under et hjemmeophold på Fanø i sommeren 1973 fik oplysning om og kendskab til faderens manuskript, følte han sig forpligtet til at gennemføre, hvad der ikke lykkedes for P. H. Clausen selv, at få manuskriptet udgivet i bogform.

Kapt. P.H. Clausens bog er ikke en “Fanøs Historie” og udgives ikke for at være det; men det er en bog om Fanø, og den vil være et værdifuldt og nyttigt supplement til “Fanøs Historie”, og den være herved anbefalet til alle, der interesserer sig for fortidens Fanø. 

Nordby, Fanø i december 1974.

Marius S. J. Sørensen.