PRESSEN
I den legale presse var der ikke mange oplysninger at hente under
besættelsen, i hvert tilfælde ikke de oplysninger og nyheder som man
gerne ville have.
Tyskerne havde straks fra starten af besættelsen lagt en jernring af
censur omkring de danske dagblade. Denne censur tilkom det bl.a.
udenrigsministeriet at håndhæve. Der forelå klare aftaler om, hvad
dagbladene måtte skrive om, og overtrædelse af aftalerne blev indbragt
for et nævn, der var udpeget af Danske Dagblades Fællesrepræsentation.
At man med censurvirksomheden gik endog meget grundigt til værks, vidner
følgende eksempel om.
FANØ UGEBLAD bragte 23/9 1940 følgende notits i anledning af den danske
damper S/S HALLANDS krigsforlis:
Efter forlydende er den danske damper HALLAND forlist og styrmand Niels
Arthur Pedersen derved omkommet.
Styrmand Pedersen var født i Nordby 10. maj 1914 som søn af nu afdøde
kaptajn. J..N. Pedersen.
S/S
HALLAND
Udenrigsministeriet påklagede denne meddelelse til pressenævnet, der
fandt, at "den pågældende notits var en klar overtrædelse af de aftaler
og underskrevne forpligtelser med hensyn til at bringe meddelelser om
skibes bevægelser og krigsforlis."
Nævnet afgjorde sagen med en bøde til FANØ UGEBLADS redaktør Chr. Sneum
på 25 kr.!
Nævnets afgørelse var strengt fortrolig og måtte ikke offentliggøres.
Den illegale presse
Skulle man have noget at vide om, hvad der foregik måtte man ty til de
illegale blade.
I Esbjergområdet udkom under besættelsen 2 illegale blade, nemlig "FRIT
DANMARK - SYDVESTJYLLAND" og det kommunistiske blad "VESTJYDEN". Andre
af de store landsdækkende blade dukkede naturligvis også op i området.
"FRIT DANMARK-SYDVESTJYLLAND" blev udsendt første gang 22. juni 1943 i
et oplag af nogle hundrede eksemplarer. "VESTJYDEN" udkom første gang i
august 1943 i et oplag af 300 eksemplarer. Senere steg oplaget til
1.200.
Begge blade blev for de fleste numres vedkommende duplikeret af de samme
folk.
I de illegale blade blev ordene ikke vejet på guldvægt. Tingene blev
sagt lige ud. Ofte blev personer, der var lidt for samarbejdsvillige med
besættelsesmagten hængt ud i bladene med navns nævnelse. Ellers prøvede
de illegale blade, der var meget populære, at holde folk underrettede
om, hvad der skete i lokalsamfundet. Her et par få eksempler fra de
illegale blade:
Tyskerne ødelægger vort land.
Et af de steder, hvor ødelæggelserne er mest omfattende er Fanø. Efter
fire års vanvittig og nytteløs byggeri af tankgrave, betonbunkers,
pigtrådsafspærringer osv. er øen i dag ændret til ukendelighed for dens
egne beboere. Uden hensyn til folks ejendom har man i mange tilfælde
tyvstjålet og tilintetgjort sommerhuse for at benytte materialet til
andre formål.
Der vil gå meget lang tid inden folkelivet igen kan tage øen i
besiddelse. Tusindvis af farlige landminer spærrer adgangen til havet,
og skal først uskadeliggøres, og hvem garanterer for, at man ikke hist
og her glemmer en af disse farlige tingester, så det bliver forbundet
med livsfare at færdes på stranden.
Medlidenhed med flygtningene?
Også på Fanø er man nu blevet belemret med udenlandske flygtninge, og
her som andetsteds sker det, at folks medlidenhed løber af med dem. De
giver flygtningene brød og smør, penge og rationeringsmærker. Det er
utidig øllebrødsbarmhjertighed, at overøse dem med gaver. Vore "Gæster"
har aldrig været beskedne; de har taget, hvad de havde brug for, og mere
til. Forøvrigt erfarer vi, at flygtninge forsynet med danske købekort
har aflagt besøg i Esbjergforretninger og købt strømper.
Det
gør os ondt at konstatere, at det mange steder kniber med at iagttage
den rette holdning overfor tyskerne. Lige fra Storhanserne, der er helt
i tyskernes sold, og ned til menigmand, der skulle kunne holde sin sti
ren med lethed, skorter det i mange tilfælde på den nødvendige
tilbageholdenhed. Vi har adskillige forretningsfolk i kikkerten, og vil
uden skånsel afsløre dem, hvis forholdene ikke bedrer sig. For nogle år
siden, havde Fanø det lov, at der befandt tyskerne sig ilde - det skulle
vi gerne nå hen til igen!
På Fanø er støbt en betonvej fra Kurhotellet til midt i Nyby, den er vel
ca. 1½ km lang, og vejen skal have kostet 100.000 kr. Grunden til
anlæggelsen af denne vej er - hold Dem nu godt fast - at en kran skulle
transporteres til Nyby! - Men hvad! 100.000 kr. mere eller mindre!
I vort forrige lokalnummer omtalte vi den nyanlagte cementvej på Fanø,
uden at kunne ane, at det var et vejnet det drejede sig om. Cementvejen
går fra Fanø Bad til Rindby Kirkevej med en tværvej fra Nyby over de
høje klitter til Nordby - Sønderhovejen, alt i alt ca. 5 km. For øvrigt
trodser vandalernes fremturen på Fanø enhver beskrivelse.
For nogen tid siden fandt følgende tildragelse sted på Fanø: 6 arbejdere
på vej til færgen mødte en "tyskerpige", hvem de lempeligt - for at vise
deres mishag - gav et lille klask i enden med bagsiden af en skovl.
Feltmadrassen mobiliserede straks tyskerne, som omgående stillede ved
færgen, men da var det allerede lykkedes arbejderne at komme væk. I tre
døgn stillede tyskerne nu ved hver eneste færge for at få fat på
arbejderne, en underofficer og fire mand og så selvfølgelig madrassen.
Det lykkedes ikke, men senere har de ved hjælp af arbejdskortene fundet
folkene,
og de er nu under arrest.
UDDRAG FRA INFORMATION - NORDISK NYHEDSTJENESTE:
27/6 1944
Betingelserne for indrejse til Fanø strammes pr. 1. august. Det bliver
vanskeligt for andre end beboerne på Fanø at komme til øen.
16/9 1944
Der er tegn på, at visse fundamenteringsarbejder på Fanø er de første
skridt til oprettelse af startbaner for V 1 på Fanø.
27/11 1944
Natten til søndag blev der i Nordby på Fanø fundet nogle ueksploderede
flyverbomber. Bomberne har tilsyneladende været rettet mod
transportmål.
16/3 1945
De hjælper selv til.
Tirsdag morgen ved 9 tiden blev fem tyske soldater, der var belagt med
håndjern, af en afdeling Marinesoldater ført ud i klitterne nord for
Badet på Fanø og skudt.
Det er i øvrigt ikke sjældent, der finder sådanne eksekutioner sted på
Fanø.