Forord

2. Verdenskrig brød ud den 3. september 1939 og på Fanø mærkede man krigen ved at et tysk fly nødlandede i Statsplantagen den 8. oktober 1939.

Om morgenen blev alle vækket af lyden af rigtig mange maskiner, og der blev skudt fra Esbjerg. Så kom meldingen at tyskerne havde besat Danmark, og at al kamp skulle indstilles. I løbet af formiddagen lagde tre tyske skibe til kaj i Nordby, og tyske tropper satte kursen mod kabelhusene ved stranden, alle forbindelseslinier skulle afbrydes.

Under 2. verdenskrig blev Fanø et af de stærkest befæstede områder i Danmark. Da Rommel havde besøgt øen i 1943, kom der for alvor gang i byggeriet af befæstningsanlæggene.

Fanø havde 5 batterier, tre på det nordlige Fanø, et ved vestkysten ved nedkørslen fra Sønderho til stranden, og et ved Pælebjerg.

De normale bunkertyper var lavet i jernbeton i en tykkelse af to meter i loftet, to meter i ydervægge og en meter i gulvplader.

Ud over batteristillingerne fandtes der et stort antal militære installationer på Fanø. Thomas Sneum fotograferede de første opstillinger af radarer af typen ”Freya”.

Til transport af byggemateriale og mandskab til de store befæstninger anlagde tyskerne to tipvognsbaner på Fanø

Krigen forandrede mangt og meget. Vareknaphed, rationering, mørklægning, stærkt begrænsede adgangsforhold, både på Fanø og til Fanø. Fanø oplevede rigtig mange luftalarmer, hvor flakbatterierne afgav store ildmængder og lyskasterne forsøgte at indfange de allierede fly.

Straks ved besættelsen blev der indført en stærk pressecencur, og senere opstod den illegale presse, der bestemt ikke lagde fingrene imellem, når de beskrev udanskheder.

På Fanø oprettedes en ventegruppe med 24 medlemmer, der skulle træde i aktion ved en allieret invasion, men der blev nu også udført en del sabotageaktioner under besættelsen.

Nordby mistede 24 og Sønderho 8 søfolk under krigen, de allerfleste var gået i allieret tjeneste. Både i Nordby og Sønderho er der rejst mindesmærker for de faldne.

Da frihedsbudskabet lød den 4. maj om aftenen var jubelen stor. Der arrangeredes fester og optog, mørkelægningsgardinerne blev revet ned, og man glædede sig over at se tyskerne forlade øen.

I 1944 kom de første tyske flygtninge til Fanø og de sidste forlod øen i 1947.

På Sønderho kirkegård findes to allierede flyvergrave.

Der forestod en kæmpe oprydning efter krigen. Beslaglagte bygninger skulle renoveres, våben og ammunition skulle fjernes og tusindvis af miner skulle graves op.

Det er lykkedes at finde frem til flere meget spændende og personlige erindringer fra besættelsestiden

Ta’ med på en billed-kavalkade.