Skibe på sælhundefangst
Fra Hjerting og Ho udsendtes fra
omkring 1720 skibe på sælhundefangst og der blev anlagt et trankogeri i
Hjerting, der lå der indtil 1758. I 1769 blev trankogeriet flyttet til
Nordby.
![]()
![]()
I 1748 udruster rådmand og handelsmand
Jens Rasmussen Rahr fra Ribe et skib til hval- og sælfangst i Nordishavet.
Kommandøren og styrmanden var fra Rømø, men matroserne fra Fanø og
Hjerting. Hyren for en matros var 5 ½ Rdl. Månedlig, 2 Rdl. Af hver hval
og 8 Sk. Af hver sælhund der fangedes. En hval af mellemstørrelse gav ca.
120 tønder tran.
Hvalolie indgik som hjælpestof i
beklædningsindustrien, ved garvning af læder og rebslagning. Som
hovedråstof fandt hvalolie især anvendelse ved fremstilling af sæbe-
produkter til rengøring og vask, samt til produktion af skibstjære, lak og
maling. Hvaloliens bestanddel af glycerin blev brugt ved fabrikation af
kosmetik og sprængstoffer. Hovedparten af hvalolien gik dog til belysning
og som smøremiddel i industrimaskiner. Barder var et andet vigtigt råstof
fra hvalfangsten. Deres anvendelse var dog meget modepræget, og afsætning
og priser var derfor uberegnelige. De elastiske og stærke bardefibre blev
benyttet til mange formål, fx. som stivere i parasoller, korsetter,
vifter, ridepiske, lampeskærme og som afstivning i overklassekvindernes
omfangsrige »fiskebensskørter«. Også kunsthåndværkere kunne anvende barder
til drejerarbejder samt til fremstilling af knivskæfter, hårspænder m.m.
og snedkere og skræddere benyttede råstoffet til mange formål.