Danske søfolk i
umenneskeligt
fangenskab
Vanskæbne.
Mange søfolk som englænderne opbringer på havene, bliver anbragt
under forfærdende forhold i flydende prisoner.
For de
danske søfolk der blev krigsfanger under sejladsen i europæiske farvande
stod valget mellem at sejle under britisk flag eller at henleve lange år
i de berygtede prisonskibe. De kom til at betale en høj menneskelig pris
for krigen. Og det samme gjorde deres familier, mens en mand, en far
eller en søn søgte at få tiden til at gå i selskab med landsmænd og med
at endevende de sparsomme nyheder hjemmefra.
Tegningen
bærer teksten: ”Danske Prosong Skib Brawo 1807 den 16. December”.
Det var det tidligere hollandske linieskib ”Bravo”. Tegning af fangen
Hans Christian Juhl.
Prison
betyder ret og slet fængsel på engelsk, men i dansk og norsk sprog kom
ordet i samtiden og eftertiden til at få et særligt indhold: det blev
fællesbetegnelsen på de fangelejre som englænderne oprettede under
Napoleonskrigene.
Der var to
hovedtyper af lejre - skibsprison og landprison. Den sidste gruppe kan
igen deles i åbne og lukkede landprisoner.
På
prisonskibene og i de lukkede landprisoner sad fangerne bag lås og slå,
under militær bevogtning og hovedsagelig på engelsk bekostning. I de
åbne landprisoner, parolelejrene, sad fangerne på egen bekostning, men
med tilskud af dagpenge fra den danske regering efter højere satser end
de øvrige fanger. Parolefangerne var privilegeret, eftersom de med visse
indskrænkninger kunne bevæge sig frit, men de måtte afgive æresord på
at de ville afstå fra flugtforsøg.
I de åbne
parolelejre sad flådeofficerer og andre militære officerer, enkelte
civilister, og højere skibsofficerer fra handelsflåden. De havde ret til
at medtage en oppasser, hovedsagelig en yngre dreng. Hovedantallet af
parolefangerne kom dermed til at bestå af flådeofficerer, skippere og
styrmænd, foruden en del mindreårige drenge. De fleste officerer fra
kaperskibene blev derimod placeret på prisonskibene.
Hvor blev
fangerne placeret?
Landprisonerne var stort set spredt over hele Storbritannien, mens
skibsprisonerne fandtes ved syd- og sydøstkysten. De vigtigste
parolelejre lå i Reading (ca. 50 km. vest for London) og
Ashburton (i Devon, ca. 30 km. nordøst for Plymouth), andre lignende
var i Moreton Hampstead (i Devon, ca. 15 km. nord for
Ashburton), Northampton (ca. 90 km. nordvest for London)
og Peebles (i Skotland, ca. 30 km. syd for Edinburgh). Den
største lukkede landprison var Greenlaw (i Skotland, ved den
lille by Pennyqiuck el. Penicuik, nuværende Glencorse Barrack, ca. 15
km. syd for Edinburgh), af mindre betydning var Bristol,
Yarmouth (i Norfolk) og Bishop´s Waltham (nord for
Portsmouth). Af andre lukkede landprisoner kan nævnes Norman Cross
i Huntingdon, som var den første specielt for krigsfanger, og
Dartmoor i Devon, hvor de fleste fanger var franske. Langt de fleste
dansk-norske fanger sad imidlertid på prisonskibene i bugten udenfor
småbyerne Chatham og Gillingham (et stykke syd for
udløbet af Thames), Plymouth i Devon og Portsmouth i
Hampshire. Nævnes må også at 2-300 blev holdt som fanger på den britiske
ø Barbados i Karibien de tre-fire første måneder i 1808, medens
over 1200 personer sad i forvaring i Göteborg fra først på året
1809 til tidlig samme sensommer (Sverige havde sluttet forbund med
England 2. februar 1808.).
Efterhånden blev en stadig større del af de dansk-norske fanger samlet i
Chatham, Plymouth og Portsmouth. Prisonskibene var kasserede
orlogsfartøjer, dels engelske, dels erobrede franske, spanske,
hollandske eller danske skibe. På række og geled lå de forankret eller
på svaj på Areviret, d.v.s. farvandet udenfor den egentlige havn,
nedrigget og uden ror, isoleret fra land. Ved Chatham-Gillingham lå 12
fangeskibe, foruden et hospitalskib. De tolv var Fyen,
Kronprins Frederik, Nassau (tidl. Holsten), Crusty (Thrusty?),
Samson (Sampson), Buckingham (senere erstattet af
Brunswick), Irresistible, Bahama, Canada (Candida?),
Glory (Gloire?) og Belliqueux. De tre førstnævnte var
blevet erobret ved København, henholdsvis i 1807 og 1801.
”Irresistible”
Logiskibe
i Chatham
Prisonskibe Chatham
Prisonskibe Chatham
I
Plymouth fandtes først 8, derefter 12 skibe, (1 hospitalskib) :
Prince, Panther, Bienfaisant, Brave, St.
Nicolas, Europe, St. Isidore, Hector, Fame,
Ganges, Genereux og Oiseau.
Prisonskibet ”Brave”, Plymouth. Bemærk den tæt sammenstuvede fangeflok
på bakken. Tøj hænger til tørring. Skibet isoleres ved rækker af bøjer.
Prisonskibet “La Couronne” i
Plymouth. Forsyningsbåd lægger bi.
Prisonskibe ved Plymouth
Prisonskibe ved Portsmouth
Af de 8 eller
flere skibe som lå i Portsmouth kendes kun ved navn Proteus (Prothee),
Niger og hospitalskibet Gladiator. I Göteborg er nævnt den
engelske prisonbrig Nelly.
Portsmouth havn.
Skibsprisonerne sorterede for øvrigt under det engelske Admiralitet. Det
kontrollerende organ var det såkaldte Transport Office eller
Transport Board .
Alt i alt sad
der under krigen omkring 7.000 søfolk fra Danmark, Norge og
hertugdømmerne i kortere eller længere tid i britisk fangenskab; langt
de fleste ombord på de udrangerede linjeskibe på Themsen og ved
Plymouth. Deres antal svingede konstant. Nogle blev udvekslede med
fangne britiske søfolk. Nogle døde under det lange ophold og nye kom til
Rømø-skipperen Chresten Hansen Mikkelsen har i en farvelagt tegning
skildret sit lukaf ombord på et af de engelske prison-skibe. Som kaptajn
havde han bedre vilkår end de menige søfolk, og endvidere fungerede han
som regnskabsfører. Formentlig var det ham, der administrere pengene fra
Danmark til de fangne landsmænd.
Niels
Truslev forherligede i to stik de fangnes troskab mod fædrelandet.
Sømanden lader sig ikke friste af englændernes tilbud om at gå i engelsk
tjeneste og bliver ved hjemkomsten modtaget som en helt.
Skibsprisonerne var flydende, umenneskelige fængsler. Det var blokskibe,
dvs. aftaklede orlogsskibe uden rigning, ror, spryd eller bestykning.
Sorttjærede som de var, gjorde de et uhyggeligt indtryk.
De
fleste af dem rummede til tider over 1000 fanger stuvet sammen på de
nederste dæk under så uhygiejniske og trange forhold, at mange døde og
andre blev sindsyge
Mange
prøvede at flygte fra prisonskibene, men det lykkedes kun for få. Denne
nøgle er fremstillet af omsmeltede tin tallerkener af Jens Holm fra Rømø
til et flugtforsøg. Om det lykkedes, vides ikke.
Krigsfanger på arbejde i Woolwich i Kent. I baggrunden ligger
prisonskibene. Fangerne betalte selv for deres kost m.m., og lønnen
supplerede de med bidrag, som de modtog fra den danske stat og via
private indsamlinger.
|