Fangenskab i England - Prisonen

Danske søfolk i

umenneskeligt

fangenskab

Vanskæbne. Mange søfolk som englænderne opbringer på havene, bliver anbragt under forfærdende forhold i flydende prisoner. 

For de danske søfolk der blev krigsfanger under sejladsen i europæiske farvande stod valget mellem at sejle under britisk flag eller at henleve lange år i de berygtede prisonskibe. De kom til at betale en høj menneskelig pris for krigen. Og det samme gjorde deres familier, mens en mand, en far eller en søn søgte at få tiden til at gå i selskab med landsmænd og med at endevende de sparsomme nyheder hjemmefra.

Tegningen bærer teksten: ”Danske Prosong Skib Brawo 1807 den 16. December”. Det var det tidligere hollandske linieskib ”Bravo”.  Tegning af fangen Hans Christian Juhl.

PRISONEN

Prison betyder ret og slet fængsel på engelsk, men i dansk og norsk sprog kom ordet i samtiden og eftertiden til at få et særligt indhold: det blev fællesbetegnelsen på de fangelejre som englænderne oprettede under Napoleonskrigene.

 Der var to hovedtyper af lejre - skibsprison og landprison. Den sidste gruppe kan igen deles i åbne og lukkede landprisoner.

På prisonskibene og i de lukkede landprisoner sad fangerne bag lås og slå, under militær bevogtning og hovedsagelig på engelsk bekostning. I de åbne landprisoner, parolelejrene, sad fangerne på egen bekostning, men med tilskud af dagpenge fra den danske regering efter højere satser end de øvrige fanger. Parolefangerne var privilegeret, eftersom de med visse indskrænk­ninger kunne bevæge sig frit, men de måtte afgive æresord på at de ville afstå fra flugtforsøg.

I de åbne parolelejre sad flådeofficerer og andre militære officerer, enkelte civilister, og højere skibsofficerer fra handelsflåden. De havde ret til at medtage en oppasser, hovedsagelig en yngre dreng. Hovedantallet af parolefangerne kom dermed til at bestå af flådeofficerer, skippere og styrmænd, foruden en del mindreårige drenge. De fleste officerer fra kaperskibene blev derimod placeret på prisonskibene.

Hvor blev fangerne placeret?

Landprisonerne var stort set spredt over hele Storbritannien, mens skibsprisonerne fandtes ved syd- og sydøstkysten. De vigtigste parolelejre lå i Reading (ca. 50 km. vest for London) og Ashburton (i Devon, ca. 30 km. nordøst for Plymouth), andre lignende var i Moreton Hamp­stead (i Devon, ca. 15 km. nord for Ashburton), Northampton (ca. 90 km. nordvest for London) og Peebles  (i Skotland, ca. 30 km. syd for Edinburgh). Den største lukkede landpri­son var Greenlaw (i Skotland, ved den lille by Pennyqiuck el. Penicuik, nuværende Glencorse Barrack, ca. 15 km. syd for Edinburgh), af mindre betydning var Bristol, Yarmouth (i Norfolk) og Bishop´s Waltham (nord for Portsmouth). Af andre lukkede landprisoner kan nævnes Norman Cross i Huntingdon, som var den første specielt for krigsfanger, og Dartmoor i Devon, hvor de fleste fanger var franske. Langt de fleste dansk-norske fanger sad imidlertid på prisonskibene i bugten udenfor småbyerne Chatham og Gillingham (et stykke syd for udløbet af Thames), Plymouth i Devon og Portsmouth i Hampshire. Nævnes må også at 2-300 blev holdt som fanger på den britiske ø Barbados i Karibien de tre-fire første måneder i 1808, medens over 1200 personer sad i forvaring i Göteborg fra først på året 1809 til tidlig samme sensom­mer (Sverige havde sluttet forbund med England 2. februar 1808.).

”Irresistible”

Logiskibe i Chatham

Prisonskibe Chatham

Prisonskibe Chatham

Prisonskibet ”Brave”, Plymouth. Bemærk den tæt sammenstuvede fangeflok på bakken. Tøj hænger til tørring. Skibet isoleres ved rækker af bøjer.

Prisonskibet “La Couronne” i Plymouth. Forsyningsbåd lægger bi.

Prisonskibe ved Plymouth

Prisonskibe ved Portsmouth

Af de 8 eller flere skibe som lå i Portsmouth kendes kun ved navn Proteus (Prothee), Niger og hospitalskibet Gladiator. I Göteborg er nævnt den engelske prisonbrig Nelly.

Portsmouth havn.

Skibsprisonerne sorterede for øvrigt under det engelske Admiralitet. Det kontrollerende organ var det såkaldte Transport Office eller Transport Board . 

Alt i alt sad der under krigen omkring 7.000 søfolk fra Danmark, Norge og hertugdømmerne i kortere eller længere tid i britisk fangenskab; langt de fleste ombord på de udrangerede linjeskibe på Themsen og ved Plymouth. Deres antal svingede konstant. Nogle blev udvekslede med fangne britiske søfolk. Nogle døde under det lange ophold og nye kom til

Rømø-skipperen Chresten Hansen Mikkelsen har i en farvelagt tegning skildret sit lukaf ombord på et af de engelske prison-skibe. Som kaptajn havde han bedre vilkår end de menige søfolk, og endvidere fungerede han som regnskabsfører. Formentlig var det ham, der administrere pengene fra Danmark til de fangne landsmænd.

Niels Truslev forherligede i to stik de fangnes troskab mod fædrelandet. Sømanden lader sig ikke friste af englændernes tilbud om at gå i engelsk tjeneste og bliver ved hjemkomsten modtaget som en helt.

Skibsprisonerne var flydende, umenneskelige fængsler. Det var blokskibe, dvs. aftaklede orlogsskibe uden rigning, ror, spryd eller bestykning. Sorttjærede som de var, gjorde de et uhyggeligt indtryk.

Mange prøvede at flygte fra prisonskibene, men det lykkedes kun for få. Denne nøgle er fremstillet af omsmeltede tin tallerkener af Jens Holm fra Rømø til et flugtforsøg. Om det lykkedes, vides ikke.

Krigsfanger på arbejde i Woolwich i Kent. I baggrunden ligger prisonskibene. Fangerne betalte selv for deres kost m.m., og lønnen supplerede de med bidrag, som de modtog fra den danske stat og via private indsamlinger.