Europa blev kastet ud i krig med
Frankrigs krigserklæring til England i 1793. Danmark førte en
neutralitetspolitik, der betød, at der stadig kunne indtjenes gode penge
ved søtransport. Neutraliteten ophørte i 1800, da danskerne valgte at
lade en konvoj følge nogle handelsskibe. I 1801 angriber englænderne
Danmark, og vi har slaget på Københavns Red. Danmark indgår en aftale,
der betyder, at vi fortsat kan sejle frit, men i 1807 bliver englænderne
bekymret over, om den danske flåde skulle overtages af Frankrig.
Englænderne går til angreb og bombarderer København i fire dage. Men det
værste var nok, at de også ranede den danske flåde. Dilemmaet for
Danmark, var nu at vælge side; man var en lus mellem to negle, og man
valgte fransk side. Englænderkrigen var nu en realitet og varede fra
1807 til 1814.
Dansk konger under krigen:
![]() |
Christian 7.
1766 - 1808
Konge af Danmark og Norge 1766-1808; søn af Frederik 5. Efter
1768 åbenlyst sindssyg; regeringen førtes af hans livlæge
Struense 1770-72. Ove Høegh Guldberg 1772-84, fra 1984 af
kronprins Frederik, søn af den engelske prinsesse
Caroline-Mathilde, som Christian 7. havde ægtet 1766; hun
landsforvistes ved Struenses fald 1772 til Celle i Hannover.
|
![]() |
Frederik 6.
1808 - 1839 (Norge 1808 - 1814)
Konge af Danmark 1808-39, af Norge 1808-14. Søn af Christian
VII. Frederik voksede op under triste forhold (faderen sindssyg,
moderen landforvist efter affæren med Struense) og greb allerede
som 16-årig magten ved statskup; han regerede som kronprins
1784-1808 med A.P. Bernstorff som udenrigsminister til 1797.
Frederik var ivrig for de landboreformer 1787-88, som C.
Colbjørnsen og brødrene Reventlow gennemførte sammen med A.P.
Bernstorff; som tak rejstes Frihedsstøtten i København. Et andet
eksempel på Frederiks oplyste enevælde var ophævelsen af
slave-handelen 1802. 1797-1814 ledede Frederik selv
udenrigspolitikken, men uden dygtighed. 1801 tvang en britisk
flåde ved Slaget på Reden Danmark ud af neutralitetsforbundet
med Sverige og Rusland, og 1807 tvang briternes bombardement af
København Frederik til at afstå flåden. Hans forbund med
Napoleon 1807-14 førte til statsbankerot 1813 og tabet af Norge
1814, hvilket Frederik forgæves søgte at råde bod på under
Wiener-kongressen; han fik kun Lauenburg, og et forsøg på at
indlemme Holsten i Kongeriget måtte opgives. Skønt Frederik ikke
tålte indgreb i sin enevælde ("Vi alene vide"), blev han meget
populær, ikke mindst pga. sin iver for landets genopbygning
efter krig og bankerot. Frederik var gift med Marie Sofie
Frederikke af Hessen-Kassel; de fik otte børn, men kun to døtre
overlevede barndommen; den ene, Vilhelmine, var en tid gift med
den senere Frederik 7.
|
Neutralitetspolitik
Kronprins
Frederik, senere kong Frederik den 6, indtog som 16-årig sit sæde i
statsrådet, forelagde sin sindssyge far et dokument til underskrift og
udnævnte en ny regering, bestående af erfarne og fremsynede mænd.
Rigest
strakte sig fra Elben til Nordkap - Slesvig, Holsten, Norge, Island og
Grønland. Danmark og de to hertugdømmer var landbrugslandet -
kornkammeret og Norge var til gengæld industrilandet med masser af
nåletræer, store drønende fosser, savværker, glasværker og
jernstøberier. En stærk flåde dannede en gyngende bro mellem rigerne. |