|
Kravene til navigatørernes uddannelse har naturligvis skiftet gennem
tiderne. I Københavns Skipperlaugs artikler af 1685 nævnes bl.a., at
styrmænd skal eksamineres af navigationsdirektøren "for saa vidt de farer
på Øster-, Vester- og Nordsøen samt paa lange rejser hinsides Bugten
(Biscayabugten)". Heraf synes at fremgå, at der på de tider kun krævedes
særlige teoretiske kundskaber i den større fart, og at man i det store og
hele kunne klare sig med praktisk uddannelse i småfarten.
Fra
1802 foreligger en kongelig resolution gående ud på, at den, som vil være
styrmand, skal have mindst 7 års fart som sømand (matros) og mindst have
gjort 2 rejser på Middelhavet eller Vestindien eller mindst en rejse på
Kina eller Ostindien, samt at han skal fremlægge et skudsmål fra
navigationsdirektøren eller anden af kongen beskikket eksaminator.
Den
første officielle bestemmelse over kravene til styrmandseksamen er angivet
i plakat af 11. april 1837, hvorefter den fuldstændige eksamen er det i
breddeeksamen eller den almindelige styrmandseksamen og længdeeksamen.
Kravene var gældende til 1. januar 1870, på hvilket tidspunkt en ny lov af
6. marts 1869
var trådt i kraft.
Kravene fra 1837 lyder:
Ved
breddeeksamen fordredes kendskab til den terristiske navigation og så
meget af den astronomiske, at man derved var i stand til at beregne sin
"Bredde" ved observation af solen eller en stjerne i Meridianen, på sit
højeste eller laveste, eller ved to højder af solen udenfor Meridianen,
når tiden mellem observationerne var givet. Endvidere beregning af
misvisning ved pejling af solen og beregning af tiden for høj- og
lavvande.
Eksamen holdtes alene af navigationsdirektøren, den skriftlige såvel som
den mundtlige på samme dag. Eksaminanden kunne til enhver tid blive
eksamineret i København og til bestemte tider i provinsen. Karaktererne
var "Bekvem" - "Ej bekvem" eller "Afvist".
Ved
længdeeksamen krævedes kendskab til observationer, hvorved "Længden"
findes, heri distanceobservation. Karaktererne ved denne prøve var "Godt"
eller "Temmelig godt".
Loven
af 6. marts 1869 trådte som nævnt i kraft 1. januar 1870. Fordringerne
ændredes en del; der afholdtes nu eksamen ved de autoriserede skoler 4
gange om året. For styrmandseksamen, der også betegnedes som I. afdeling,
fordredes kendskab til det internationale signalsystem, regler for
lanterneføring, søvejsregler, redningsmidler m.m., og den omtalte
breddebestemmelse ved solens højde målt før og efter kulminationen
bortfaldt; de øvrige krav var nogenlunde som før. For at kunne indstille
sig til denne eksamen, krævedes en søfart på mindst 6 måneder. II.
afdeling af styrmandseksamen omfattede observationer vedrørende månen,
planeterne og fixstjernerne, månedistanceobservationer samt bestemmelse af
skibets sted ved stedlinieobservationer.
Yderligere var der en III. afdeling med fagene dansk, engelsk, geografi,
vejrlære, søret og handelsvidenskab samt maskinlære, det sidste fag var
frivilligt indtil 1876, da det blev forlangt som nødvendig betingelse for
at blive styrmand eller fører i dampskibe af en vis størrelse og i visse
farter.
Ved
loven af 24. juli 1880, der trådte i kraft 1. april 1881,
deltes eksamen i to afdelinger - første afdeling eller den almindelige
styrmandseksamen kom i det store og hele til at omfatte de samme krav som
efter loven af 1879, dog bemærkes, at der nu kom en prøve i dansk, der
skulle afholdes, før eksaminanden blev prøvet i navigation; i sidstnævnte
fag indførtes stedlinieobservation ved højdemåling af solen samt en
instrumentprøve omfattende højdemåling og vinkelmåling.
Undervisningen i astronomisk navigation blev med loven af 1880
moderniseret en del allerede ved undervisningen til 1. afdeling af
styrmandseksamen. Foruden denne afdeling undervistes der ifølge
sidstnævnte lov til 2. afdeling, der var frivillig, når undtaget faget
maskinlære, der, som tidligere omtalt var obligatorisk for
dampskibsofficerer. Fagene til denne afdeling var udvidet med undervisning
i navigation, engelsk, geografi og vejrlære, søret og handelsvidenskab.
Hvert fag til 2. afdeling kunne tages særskilt.
![]()
![]()
Ved
lov af 28. februar 1916 indførtes en skibsførereksamen som afløsning for
den tidligere 2. afdeling af styrmandseksamen, og skibsførereksamen blev
nu obligatorisk for den der ville have bevis som skibsfører. Kravene
ændredes, og der indførtes nye fag så som sømandsskab, der omfattede en
maritim teknik, engelsk til styrmandseksamen m.m.
Nedenstående er et eksempel på et eksamensbevis fra 1867, hvor vi kan se,
hvad der krævedes for at få sin eksamen:
"EKSAMENSBEVIS
Anders Bertelsen Hansen,
Født
i Nordby 17. November 1845 har jeg eksamineret i det, der efter Plakat af
11. april 1837 skal læres til den
Almindelige Styrmandseksamen,
Nemlig:
Kort begreb om Regning med Decimalbrøker, Talforhold og Brugen af
Logaritmer; de allerførste Grundbegreber af Geometrien samt Begreb om de
trigonometriske Linier og deres Anvendelse til retvinklede Trianglers
Beregning.
Kundskab om Kompassets og Loggens Indretning og Brug.
Kundskab til Jordens Figur, dens Bevægelser samt de Linier og Punkter, man
tænker sig paa den, og som tjener til at bestemme Stedets Beliggenhed.
Begreb om det platte og voksende Kort samt om Afsætning i Kortene og de
dermed forefaldende Beregninger om Misvisningens Foranderlighed og
Lokalattraktionen i Skibe, Kundskab om de forskellige Maader at et
bestemme et Skibs Afstand fra Land saasom ved 1 eller 2 Pejlinger, ved
udsejlet Distance eller Maaling af Vinkler imellem Genstande paa Land, om
Loddets Vigtighed for Navigationen i Almindelighed og som Middel til at
berigtige Bestikket, samt om Brugen af den for Tiden erkendte bedste
Loddemaskine.
At
holde Journal, regne Bestik ved de dertil indrettede Tabeller og kende
Rudekvadranten, samt at afsætte og stille sin Kurs i Kortet og forbedre
den for Strøm, Afdrift og Misvisning.
Begreb om den Maade, hvorpaa Himmelegemernes almindelige eller Daglige
Bevægelse sker, om de Cirkler, man tænker sig paa Himmelkuglen, om Solens
egen Bevægelse, samt hvad Kimmingdaling, Refraktion, Halvdiameter og
Parallelaks er.
At
undersøge og rette Spejlenes Stilling paa Okstanten eller Sekstanten, samt
at bruge Instrumentet til at maale saavel Højden af Solen eller en
Stjerne, som Afstanden lemme Genstand paa Land.
At
finde, hvile Stjerner, der til en given Tid kommer i Meridianen paa deres
Højeste eller Laveste, eller hvad Tid og hvor høj en given Stjerne kommer
i Meridianen, at finde Bredden saavel ved Meridianhøjden af Solen udenfor
Meridianen, med Tiden imellem Observationerne given, at finde Kompassets
Misvisning ved en eller tvende Pejlinger i Horizonten samt ved
Azimuthpejling, at beregne Tiden af Solens Op- og Nedgang samt Tiden af
Høj- eller Lavvande.
Og
finder, at han fortjener Karakteren Bekvem.
Fanø
den 24. April Aar 1867.
G.
Tuxen
Navigationsdirektør.
Betalt den anordnede Gebyr:
Til
Navigationsdirektøren 5 Rdl.
Til
Navigationsskolen på Fanø 7 Rdl. 4 Mk.
Stempel og Blanket 4 Mk. "
|
