Mitfanoe
Stue og stald

Æ stow 

Går vi så ind i storstuen (æ stow), har vi lige indenfor døren et faststående klædeskab delt i to rum, idet ene fandtes knapper til ophængning af tøj og i det andet hylder til lagener og linned og der var en skuffe forneden. Herudover stod der en dragkiste, hvorpå husmoderens kludeskrin var placeret samt salmebøger og enkelte andre ting. Var man så velhavende at eje et chatol, stod dette også i denne stue. Når rokken og karterne ikke brugtes blev de sat herind. Stuen blev egentlig kun brugt ved større gilder, navnlig bryllupper, og da egnede den sig fortrinlig med sine tre fag til danselokale. Fra stuen kunne der være en dør ind til et lille kammer med en seng – kammeret var nærmest bestemt for en hjemmeboende søn, eller for at huse en gæst.

B00153 018

en-gammel-soemand-strikkende

chatol

Stalden 

Fra forstuen modsat køkkendøren kommer vi ind i stalden (æ ødel). Koen stod bundet ved et bindsel der kunne gå op og ned. Til mugning brugtes en greb med tre flige samt en træskovl, jernskovle kom først til senere. Til malkning hørte en malkestol (æ malkskammel). Imellem bjælkerne var der opslået lister, som gav plads til forke og spader. Spaden var spids med træskaft og håndtag (æ kryk). På væggen hang adskillelige ting som staldklæder, kotøjr med træstager, koste m.m. i døren var der et hønsehul, som man holdt til husbehov. I stalden finder vi også loen. 

PICT0078

Gulvet er lagt af 1 ½ ” tykke brædder, men der var intet loft over loen. Over kostalden var der et loft af brædder, men over hølade, brænderum og fåresti lå der kun løse brædder. I gangen indenfor døren var der plads til wc, der nærmest var en kasse med spand i (æ natskrin). Det var kun om vinteren fårene var inde, om sommeren var fårestien en svinesti.  

Nu har vi gået en tur gennem et almindeligt Fanøhus, men mangler endnu at nævne nogle ting og redskaber. I køkkenet skulle man bruge en ildklemme (æ klou), og ofte en ildpuster (æ puster). Svovlstikker til at tænde med, en stangvægt (æ vindser), en kærne (æ kjan), en ostekop (æ wostkop), en stor gryde til at gemme fløden i, baljer til vask, baljer til ølbrygning (ø brueballe), træspande, et rivejern (æ rywjern), et pressejern (æ pæsjen), mergeltøj, segle til at skære kornet, et sold, grydeskeer (æ grøske) og hornskeer. En kasserolle (æ kasterol), stegepande, en frø til at sætte kaffekanden på – låget kunne hæves uden at man behøvede at løfte kanden – en lille liste i forkanten hindrede kedlen i at glide.

PICT0095

Konen havde et hovedvandsæg (lugtedåse, lille beholder, ca. 5 cm høj, med hængslet låg, beregnet til at gemme en svamp, vædet med hovedvand, der kunne være en form for duftevand, fx rosenvand). Og manden sin tobakskasse, der var delt i to rum, manden havde tillige sin kasse med skrivetøj, delt i midten på langs, og to små rum, det ene til blækhuset og den anden til tørt hvidt sand, der blev drysset på det skrevne papir og med et rask knips med fingeren på bagsiden af papiret faldt af igen. Trækpapir kendtes dengang ikke og ej heller kuverter. Skrev man breve, undlod man at skrive på den ene side og brevet foldedes så sammen, så man kunne skrive adressen på denne side. Det sammenfoldede brev blev lukket med lak. Manden havde også sin kasse til barbersager og på denne og skrivekassen var der ofte smukke udskæringer. Konen havde et kridthus – en lille blikbeholder til at gemme penge i, med bund i midten og låg for begge ender. Manden havde sin pengepose der lukkedes med en lille knap og en tobakspung – helst i sælskind, til at gemme skråtobakken i. lommeure var ikke hvermandseje, og de der fandtes, var de store såkaldte tobaksure (tvebakker).

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles