Set og sket på Fanø omkring 1960

 

Set og sket 1960 – 1969

Årtiet var på mange måder et godt årti for Fanø. Erhvervslivet havde gode kår, og det gjaldt både for butikshandelen og for håndværket. Byggeriet var ret omfattende både med helårsbyggeri og bygning af sommerhuse. Navnlig var der stigende aktivitet indenfor helårsbyggeriet, som var af den allerstørste betydning for hele den fremtidige udvikling her på Fanø.

Spørgsmålet om fredning af større arealer, der endnu er uberørt af sommerhusbyggeriet, kom til behandling i forbindelse med de undersøgelser, der var indledt vedrørende en kombineret frednings- og byplan for hele Fanø.

Den hastige og omfattende udstykning af jorderne til sommerhusbebyggelse, der var i gang i 60’erne, og den udensogns erhvervelse af hede- og klitarealer, der var medvirkende til stigningen i grundpriserne, måtte være et varsko til sognerådet om at træffe forholdsregler i tide, således at uberørte arealer kan fredes under former, der giver ejerne en rimelig erstatning.

Hovedgadens sydlige kloakledninger blev i 1962 omlagt og blev efterfulgt af en istandsættelse af både vejbane og fortov.

 

740 sommerhuse

er der omkring juni 1963 i området ved Fanø Bad og Rindby strand. Der var på dette felt en eksplosionsagtig udvikling på Fanø. I 1930 var der ved Rindby strand kun et par enkelte sommerhuse, det lille ubetydelige hus »Osnok« og frk. Karen Petersens sommerhus helt ude ved stranden, og ved Fanø Bad var der vel knapt 100 sommerhuse.

Udstykningen af grunde og byggeaktiviteten satte i 1964 rekord i forhold til noget tidligere år. Nye beboelseskvarterer viste sig både i den nordlige, vestlige og sydlige del af byen. Byggemodningen med kloakering og vandtilførsel nødvendiggjorde betydelige forskudsvise udlæg over kommunens anlægskonti. Udbuddet af byggegrunde indenfor det bymæssige område var endnu rigelige. .

Fra sundhedskommissionen blev der i efteråret 1963 rejst indsigelse over for sognerådet mod en fortsat anvendelse af septictanke og sivebrønde i sommerhusområdet, idet man fra disse anlæg kunne befrygte en forurening af grundvandet, der kunne blive sundhedsfarlig og medføre udbredelse af epidemiske sygdomme. Sivebrøndene måtte i så fald erstattes med tørklosetter. Et sådant påbud vil medføre uoverskuelige vanskeligheder og være en hindring for en fortsat udbygning af sommerhusområdet, modernisering af sommerhoteller, pensionater og udelukke etablering af offentlige toiletter ved stranden. Sognerådet førte derfor i årets løb forhandlinger med instituttet for Danmarks geologiske undersøgelser, sundhedsstyrelsen, den lokale sundhedskommission samt F/S Rindby vandværk. Ved årets slutning syntes den eneste løsning at være den, at Nordby vandværk må forsyne hele sommerhusområdet med drikkevand og samtlige private vandboringer nedlægges. En kloakering af området er økonomisk uoverkommelig, men en hvilken som helst løsning af problemet vil berøre kommunen økonomisk.

 

 

Nordby Vandværk

Et andet både meget stort og vigtigt problem var udbygningen af vandforsyningen i Nordby. Der blev ofret adskillige tusind kroner på at løse dette problem, uden at en tilfredsstillende løsning endnu blev nået.

Nordby kommunale vandværk stod overfor en fuld­stændig ændring både i det ydre og i det indre.

Gennem flere måneder i 1960 blev der udfoldet store anstrengelser for at finde frem til en bedre me­tode til at fremskaffe renere vand, end tilfældet havde været de senere år, hvor vandforbruget var steget med næsten eksplosiv hast.

Dette arbejde blev  overdraget det ansete vandtekniske ingeniørfirma J. Krüger, København, og dette firma foretog et omfattende undersøgelsesarbejde på Fanø og i firmaets laboratorier for at finde frem til årsagen til vandets forurening her i Nordby og for at finde midler til at fjerne forureningen. Man var nået så langt frem med disse undersøgelser, at arbejdet med bygningen af det ny vandværk blev udbudt i licitation i september 1961.

Der regnedes med en udgift til bygningen af det ny vandværk på ca. en halv million kr., men samtidig vil værket også være i stand til at producere en betydelig større vandmængde, og det vil endvidere være muligt at udvide vær­kets kapacitet endnu mere med en forholdsvis beskeden udgift.

Det nye vandværk var klar til afprøvning i begyndelsen af 1963 og ville være i virksomhed inden foråret. Hermed skulle problemet med hensyn til vandets kvantitet og kvalitet være i orden. Endnu mangler der en fornyelse af visse hovedledninger, og når det er sket, kan man med rette sige at Nordby vandværk er udbygget efter alle forbrugeres behov og krav.

Den økonomiske investering havde været betydelig men strengt nødvendig.

Ifølge Fanø Ugeblad den 6 jul.1963 bliver det nye vandværk afleveret til Nordby kommune.

 

 

Det-gamle-vandvaerk

Vandværket på Stadionvej

 

 

Indenfor samme område forestod nu en forbedring af vandforsyningen ved nedlægning af nye og større fødeledninger. Vandværket stod tillige overfor muligheden af at skulle vandforsyne Rindbystrand kolonien, da I.S. Rindby strand vandværk af sundhedskommissionen havde fået påbud om ikke at benytte værkets boringer efter 1. april 1967. Sommerhusområdets vandforsyning fra Nordby vandværk ville blive ret kostbar for grundejerne, da det selvsagt ikke under nogen form måtte belaste Nordby kommunes økonomi.

Da en yderligere udnyttelse og bebyggelse af hele strandområdet må imødeses og derfor kan blive en belastning for vort vandværks kapacitet, forhandles der for tiden om andre muligheder for strandområdets vandforsyning.

 

 

 

Rindby strand vandværk

I marts 1960 havde man lagt de første 3 – 4 km plasticledninger til det nye vandværk, der skal dække Rindby-området. Arbejdet blev udført som beskæftigelsesforanstaltning med henvist arbejdskraft – 22 mand – og med tilskud fra arbejdsministeriet.

Værket lå nordvest for redningsstationen og skulle forsyne hele området fra badets skel mod nord til Esbjerg kommunes grunde mod syd. Det er fortrinsvis sommerhuse, der bliver tilsluttet vandværket.

 

Boom i sommerhusbyggeri

I løbet af 1960 blev der opført mange sommerhuse i Sønderho af både danskere og tyskere. Det var særlig området langs Sønderho strandvej og i klitterne mod syd, der er bygget. Samtidig er der opkøbt mange grunde til kommende sommerhuse.

 

En udtalelse i et sognerådsmøde i Nordby i august 1960 vakte stor opsigt, og blev omtalt i landets aviser med store overskrifter, der fortalte, at der skulle nedrives 150 ulovligt byggede sommerhuse på Fanø.

Avisomtalen var i de fleste tilfælde skudt langt over målet, men der var det rigtige i sagen, at Nordby sogneråds bygningskommission havde konstateret, at en række bygherrer ikke tog bestemmelserne så højtideligt som man skulle. Der var indsendt tegninger af sommerhuse, som bygningskommissionen godkendte – ofte med krav om større eller mindre ændringer. Når så kommissionens tilsynsførende kom ud for at syne byggeriet, inden en bygningsattest kunne udstedes, viste det sig, at der i adskillelige tilfælde var sket ændringer, enten i husets placering på grunden eller i selve husets konstruktion. Det kunne ikke tolereres og derfor udstedte man ikke bygningsattest og dermed kunne husene ikke tages i brug. Når dette alligevel skete, måtte kommissionen indgive politianmeldelse om det ulovlige byggeri. Sognerådet stod fast på de krav der var stillet til byggerierne og det ulovlige byggeri ville blive hindret med de midler der var til rådighed.

 

 

 

Østvejen 1961

 

Sommerens voldsomme biltrafik gennem Nordbys hovedgade har sikkert hos mange åbnet øjnene for, at en radikal ændring af hele Nordbys gennemgående trafik er stærkt påkrævet. Projektet til en helt ny vej, »Østvejen«, er ved at være færdigudarbejdet på papiret.

Det drejer sig om et arbejde til ca. 1,2 millioner kr.

Der skal anlægges en helt ny vej øst om Nordby fra færgelejet til Rindby med tilslutning til Sønderhovejen og til Strandvejen. Der skal anlægges 2 m fortov, 6,5 m kørebane, en holdebane for ventende biler til færgen, denne bane får en bredde af 2,5 m, og endelig yderst mod vandet endnu et fortov på 2 meters bredde. Det vi! sige, at al kørende trafik kommer til at gå ad denne vej, således at vi i byens gader kun får de vogne, hvis brugere skal på indkøb eller andet i Nordby.

Vejen skal delvis lægges ud i vandet. Det gælder således for strækningen fra den gamle færgebro til Sønderbro og fra denne over skibsværftets tidligere areal til Svenskeren. Esbjergs havneingeniører har netop den del af vejarbejdet til behandling for at få det bedst mulige resultat ud af det. Vejen bliver anlagt i samme niveau hele stykket rundt, så risikoen for oversvømmelser bliver ret minimal, man regner med, at dette kan ske to gange årligt, så kun ved ekstraordinært højvande ved stormflod. Der vil også være et problem med afvanding af engstrækningerne indenfor vejen i de tilfælde, hvor vandet vil gå over vejen. Det er endnu ikke helt klaret, på hvilken måde dette skal ske, det er stadig til overvejelse i amtsvejvæsenet, da vandet gerne skulle kunne løbe tilbage så hurtigt, som det vil være muligt. Der skal endvidere sørges for det fornødne antal tilkørselsveje fra byen til Østvejen med henblik på de udenfor denne liggende engstrækninger.

Antagelig kan en del af arbejdet blive påbegyndt til efteråret, nemlig det stykke i Rindby, der skal tilslutte den nuværende Sønderhovej, men helt afgjort er påbegyndelsestidspunktet endnu ikke.

Ved dette store vejprojekt op­når man for det første at aflaste byens smalle gader for den voldsomme gennemgående trafik, men man opnår også den fordel, at der kan bygges huse ved den nuværende Sønderhovej på strækningen fra Nordby til det punkt, hvor Sønderhovejen støder til den nye Østvej.

I december 1961 blev overslagene over de sikkert indtil dato største vejprojekter i vor kommune indsendt til godkendelse i vejdirektoratet. Overslagene omfatter Postvejens nordligste afsnit, der nu forlægges øst om bebyggelsen, samt den nye Østvej, der med tilslutning fra Strandvejen og Postvejen føres ned til færgelejet. De sidste ændringer i projektet tilsigter en spunsvæg fra østkanten af den gamle færgebro og til Sønderbro, hvorved der skaffes plads til en fortrinlig bil parkering og opkørsel til færgelejet. De samlede overslag over disse vejarbejder andrager 2,100,000kr. Fra amtsvejinspektoratet er der udført et stort forarbejde, og det bliver nu sognerådets sag at opnå en hurtig godkendelse af overslagene og frigivelse af midlerne, så arbejdet kan påbegyndes snarest muligt. Vejprojektet vil over længere tid give arbejde til mange, og dets afslutning vil betyde en tiltrængt aflastning af trafikken i Hovedgaden.

En direkte henvendelse i ministeriet i efteråret 1963 banede vej for de økonomiske bevillinger, så arbejdet kunne påbegyndes i 1964. Ved årets slutning er den del af vejarbejdet, der omfatter udvidelse og opfyldning af havneterrænet ved licitation overgivet firmaet Kjær og Trillingsgård, og kan herefter forventes udført først i det nye år. Arbejdets fremgang har været sinket af det stadigt eksisterende sommerstop for offentlige arbejder. Kan der i 1965 indhentes dispensation fra dette stop, vil Østvejen antagelig være klar i 1966. Med prisstigninger og tilføjelser andrager hele vejarbejdet nu ca. 2 millioner kr.

Østvejen blev i juni 1966 åbnet for trafik, og selv om vejanlægget endnu ikke ved årskiftet er afsluttet, har åbningen af Østvejen dog medført en mærkbar aflastning af trafikken gennem byens gader og tillige skabt en hurtigere og bedre trafikmulighed til badestrandene, til sommerhusområdet og til Sønderho. At det nye vejanlæg og det tilknyttede havneterræn tillige har givet vor by en smuk facade mod øst, må vist godt anføres.

 

 

B6025 Anlaeg-af-oestvejen

Østvejen - langs med havnen

 

Se billedkavalkade over anlæggelsesarbejdet

 

B6018_Anlaeg-af-oestvejen
B6019_Anlaeg-af-oestvejen
B6020_Anlaeg-af-oestvejen
B6021_Anlaeg-af-oestvejen
B6022_Anlaeg-af-oestvejen
B6024_Anlaeg-af-oestvejen
B6025_Anlaeg-af-oestvejen
B6036_Anlaeggelse-af-oestveje
B6037_Anlaeggelse-af-oestveje
B6038_Anlaeggelse-af-oestveje
B6038_Anlæggelse-af-oestveje
B6039_Anlaeggelse-af-oestveje
B6040_Anlaeggelse-af-oestveje
B6041_Anlaeggelse-af-oestveje
B6042_Anlaeggelse-af-oestveje
B6043_Anlaeggelse-af-oestveje
B6044_Anlaeggelse-af-oestveje
B6045_Anlaeggelse-af-oestveje
B6046_Anlaeggelse-af-oestveje
B6047_Anlaeggelse-af-oestveje
B6048_Anlaeggelse-af-oestveje
B6049_Anlaeggelse-af-oestveje
B6050_Anlaeggelse-af-oestveje
B6053_Anlaeggelse-af-oestveje
B6054_Anlaeggelse-af-oestveje
B6055_Anlaeggelse-af-oestveje
B6056_Anlaeggelse-af-oestveje
B6057_Anlaeggelse-af-oestveje
B6058_Anaeggelse-af-oestveje
B6059_Anlaeggelse-af-oestveje
01/30 
start stop bwd fwd

 

 

Gasværk

Gasværkets fremtid gav anledning til grundige overvejelser. Af årsager, der ikke kunne modvirkes, kan gasværket ikke imødese den produktionsstigning, der vil være nødvendig for at opnå rentabel drift trods de stigende omkostninger. En betydelig investering til fornyelse af visse dele af værket vil indenfor overskuelig tid være påkrævet. Hvorledes vil en sådan investering prismæssigt påvirke værkets leverancer?

Det vil være en af sognerådets mest påtrængende opgaver at lade foretage en undersøgelse af gasværkets fremtidsmuligheder og samtidig hermed undersøge mulighederne for forbrugernes overgang til et andet varmemiddel.

De undersøgelser teknisk udvalg har ladet foretage vedrørende gasværkets fremtid,  viste, at næsten alle nybygninger lader installere oliegas, og at et stigende antal forbrugere svigter gasværket for at gå over til oliegas. På dette grundlag, og under hensyn til nødvendigheden af store bekostninger på værket, hvis det skulle fortsætte, vedtog sognerådet at nedlægge gasværket. Der blev fastsat en meget lang frist for forbrugerne til omskiftningen, og det har derfor overrasket sognerådet, at så mange forbrugere i årets sidste kvartal har forladt gasværket. Flugten har næsten været panikagtig, det har vist været uden årsag, og man kan ikke undlade fortsat at tilråde en mere rolig afbalanceret overgang til oliegassen. Leverandørerne kunne jo medvirke dertil. - - En fortsat voldsom nedgang i forbruget vil tvinge sognerådet til at tage den givne frist op til revision.

 

Brand på gasværket.

Tirsdag den 2. januar 1962 opstod der en kraftig brand på Nordby gasværk kl. ca. 10,30.

Ilden opstod, mens driftsbestyrer W. Holse sammen med værkets arbejdere var i færd med at udskifte en ventil til gasbeholderen. Ingen var da opmærksom på, at der i rummet, hvor ventilen var anbragt, brændte et lille gasblus, og denne forglemmelse var årsag til branden, idet den udstrømmende gas blev antændt, og  den kraftige f!amme, som fremkom herved, antændte hurtigt træværket

i rummet, som snart stod i lys Iue. Det var ikke muligt for mandskabet at komme hen til stophanen for at lukke for tilførslen af gas fra beholderen, der, da ilden

udbrød, indeholdt ca. 300—350 K kubikmeter gas. Først da behold eren var tom, lykkedes det at få ilden slukket. Men ved ihærdig se indsats fra mandskabets og brandvæsenets side lykkedes det heldigvis at begrænse ilden så meget, at der kun skete skade i den nordvestligste del af gasværket, således at man straks kunne begynde produktionen af gas, da branden var slukket.

En af gasværkets arbejdere, Bent Vinding, pådrog sig ved brandens opståen en hjernerystelse idet han løb hovedet mod et eller andet, da han ville søge ud af det brændende rum, Vinding blev indlagt til undersøgelse på hospitalet. Driftsbestyreren og et par arbejdere fik håret svedet ret betydeligt og fik nogle lettere forbrændinger.

Den materielle skade var ikke særlig betydelig, men der skal jo fornyes enkelte dele i målerrummet, hvor branden opstod, inden alt igen er i orden.

Gasværket var i drift indtil Nordby sogneråd på et møde 15 okt.1962 besluttede at stoppe gas produktionen den 1 okt.1963, men ifølge Fanø Ugeblad vedtog sognerådet at stoppe allerede den 15 jul.1963 på grund af det meget hurtige fald i forbruget samt vanskeligheder ved at holde ledningsnettet tæt.

 

 

 

Nordby overgår i 1963 til vekselstrøm.

I 1963 arbejdede Nordby sogneråd og teknisk udvalg med planerne om overgang til vekselstrøm. Man engagerede rådgivende ingeniører til de meget komplekse beregninger for overgangen. Det blev efterhånden helt klart, at en overgang var uundgåelig. Den tekniske udvikling gjorde det simpelthen nødvendigt. Med jævnstrøm gives der ikke adgang for Nordbys - eller Fanøs - beboere til at få del i alle de elektri­ske hjælpemidler, der kommer frem på markedet. Allerede nu er det jo vanskeligt at få et nyt radioapparat, der kan tilsluttes et lednings­net med jævnstrøm.

Det står altså fast, at der skal ske overgang til vekselstrøm, derfor var spørgsmålet egentlig kun at finde den bedst mulige udvej for at en overgang kan ske. Derfor har udvalget i nøje samarbejde med ingeniørfirmaet undersøgt de foreliggende muligheder.

Ingeniørfirmaet udarbejdede i første omgang 3 forslag:

  1. A.Vekselstrømsforsyningen fra eget ombygget kraftværk
  2. B.Vekselstrømsforsyning fra fastlande! ved køb af elektriciteten hos
    Esbjerg el- og varmeforsyning.
  3. C.Vekselstrømsforsyning fra fastlandet ved køb af elektricitet hos Es­
    bjerg el- og varmeforsyning, men med eget kraftværk stående som
    reserve.

 

 

      Der blev indledt forhandlinger med Esbjerg kommune og S. A. E. F. (Karlsgårdeværket). Sådanne forhandlinger blev indledt, uden at der var egentlig interesse herfor fra S. A. E. F.

Derfor blev forhandlingerne med Esbjerg fortsat, og Esbjerg kommune fremlagde et udkast til en mulig kontrakt mellem Esbjerg byråd og Nordby sogneråd om etablering af elektricitetsforsyning, således at Nordby kommunes forsyningsområde optages i Esbjerg kommunes for­syningsområde.

Såfremt denne overenskomst mellem Nordby og Esbjerg bliver ti! virkelighed, vil det for Nordbys vedkommende betyde en el-pris på 12 øre pr. kWh ved en tarifordning med faste afgifter eller 38 øre pr. kWh uden andre afgifter.

Omforandring og vedligeholdelse af gadebelysningen vil fortsat væ­re Nordbys opgave.

Nøgternt set vil Esbjerg-forslaget byde store fordele for el-forbru­gerne i Nordby, men disse må dog være klar over, at der for en del ejendommes vedkommende vil komme en udgift til omforandring af husinstallationen, og en sådan udgift vil udelukkende ramme huseje­ren, og navnlig være følelig i de ældre huse med gamle installationer. Ved overgang til vekselstrøm skal alle installationer gennemgås af en autoriseret installatør, da elektricitetsrådet kræver, at der på alle in­stallationer foretages en isolationsmåling, inden vekselstrøm tilsluttes. Kraftinstallationerne - herunder motorerne - skal fuldstændig æn­dres, da så godt som intet af jævnstrømsinstallationen kan anvendes til vekselstrøm. Der kan også blive vanskeligheder med forskellige elektriske brugsgenstande, ældre modeller af radioapparater, støvsugere og lign., men de allerfleste af disse, der er fabrikeret inden for de sid­ste 15 - 20 år, vil kunne benyttes til vekselstrøm.

Udgifterne til omforandringen af husinstallationen vil beløbe sig til ret store summer. Nordby kommunes rådgivende ingeniørfirma anslår denne udgift til over en halv million kroner. Til målerledninger skøn­nes et forbrug på 140,000 kr., omforandringer af lysinstallationer 200,000 kr. og til ændring af kraftinstallationerne 180,000 kr. Det vil vel stort set sige, at omforandringerne af almindelige husinstallationer vil komme til at andrage ca. 250 kr., alt efter installationens til­stand. Nogle vil slippe billigere, og andre vil komme til at betale mere. Værst bliver det for. de forholdsvis få kraftinstallationer, hvor der skal bruges penge til indkøb af nye motorer.

Vekselstrøm til Fanø.

Personalet fra Esbjerg el- og varmeforsyning i oktober 1964 i færd med de forberedende arbej­der til Nordby sogns overgang fra jævnstrøm til vekselstrøm. På Fanø er der allerede nedlagt ad­skillige kilometer kabel i vejene i Nordby og Rindby og ud til som­merhusområdet, og man er nu i færd med nedlægning af det ka­bel, der skal føre vekselstrøm til Fanø fra Esbjerg. Dette arbejde udføres af post- og telegrafvæse­net og forventes at være afsluttet ved indeværende uges udgang.

 

 

 

 

B1653-4 Kabel-nedlaegning

Nedlægning af kabel fra Esbjerg til Fanø

 

B1653-2 Kabel-nedlaegning

 

 

Det første område, der tilsluttes vekselstrømsforsyningen, bliver sommerhusområdet mellem Fanø-bad og Rindby. Selve ledningsarbejdet er man godt fremme med, men der er kun i mindre omfang udført egentlig installationsarbejde. Dette arbejde vil dog komme rigtig i gang i løbet af vinteren. Esbjerg el- og varmeforsyning sørger for ledningerne til målerne, og husejerne vil så få besked om at lade deres installatører sørge for installationerne inde i husene.

Man regner med, at hele Nordby sogn vil være forsynet med vekselstrøm i 1966 og indtil da skal produktionen på Nordby kommunale elværk holdes i gang, som således fra sommeren 1965 kommer til at arbejde med en stadig dalende produktion.

 

 

B1520-46 Opgravning-i-Hoved

Kabelnedlægning i Nordby Hovedgade 1966

 

 

Mandag den 1. august 1966 blev der stille i maskinhallen på Nordby kommunale elværk, der denne dag standsede sin produktion af jævn­strøm, idet sognerådsformand Marius Sørensen præcis kl. 12 stop­pede den sidste maskine, som med nogle få vemodige suk lidt efter stod helt stille.

Vekselstrøm i Sønderho

Da Nordby kommune besluttede at nedlægge sit jævnstrøms-værk og overgå til vekselstrøm leveret fra Esbjerg el- og varme­forsyning, var det ganske naturligt  at Sønderho ønskede at komme med i denne store forbedring. Et udvalg fra Sønderho sogneråd optog derfor realitetsforhandlinger med Esbjerg byråds tekniske udvalg, og resultatet af disse forhandlinger blev, at Sønderho kunne få vekselstrøm ført til byen, når arbejdet var afsluttet i Nordby.

Arbejdet i Sønderho var i december 1966 så vidt fremme, at de første huse fik lys fra Esbjerg i lørdags, den 18. december, deriblandt sognegården og »Brinchjem”. Inden jul vil adskilligt flere huse have tilslutning til vekselstrømmen, og man regner med at blive færdig med hele byområdet i løbet af årets første måneder, hvorefter der vil blive taget fat på sommerhusområdet, da mange sommerhusejere allerede nu har vist interesse for at få deres huse tilsluttet el-forsyningen.

Sønderho el-værk.

Vedrørende overgang til vekselstrøm.

Det meddeles herved, at Søn­derho el-værk standser sin produktion fra og med den 11. april 1967, hvorfor det henstilles til forbrugerne at få deres forsyningsforhold bragt i orden på anden måde inden denne dato.

 

 

 

Sognegård i Sønderho

I 1960 fremlægger sognerådsformand planer for en Sognegård i Sønderho der skal opføres i forbindelse med en ny rutebilstation. Sognegården skal rumme sogneråd og kommunekasserer, bibliotek og postekspedition samt lokaler til udlejning for turistkontor. Rutebilselskabet får garager og ventesal og der indrettes bolig til direktøren. Det var meget afgørende for sognerådet at bygningen blev opført i samme Fanø-stil som Brinch-hjem. Arkitekt Kr. Berg, Nordby stod for udarbejdelse af projektet.

 

 

B00097 Sognegaarden

Sognegården

 

 

Broplanerne

I 1962 opgav selskabet koncessions-ansøgningen og der blev stille om sagen. »A/S Fanø­broen« eksisterede til 1975 da det blev opløst. Der har ikke været tid til mange historiske tilbageblik ved den lejlighed for generalforsamlingen var indvarslet til kl. 8.30 og afsluttedes kl. 8,35.

 

»Nøne«s forlis.

Søndag eftermiddag den 17. juli 1962 ved halv-syvtiden skete der et kedeligt uheld for færgeriet, idet dets motorbåd »Nøne« sprang læk og sank i løbet af kort tid.

»Nøne« var netop gået fra kajen ved den gamle færgebro med ca. 100 passagerer og omtrent lige så mange cykler, da man om bord hørte et par voldsomme slag mod bunden af skibet, og straks efter konstateredes det, at skibet tog vand ind. Føreren, styrmand Peder Egetoft, satte resolut sit skib på grund på Søjorden og afværgede derved, at der skete større skade. Nogle tililende motorbåde sørgede for, at passagererne og de mange cykler blev bragt i land. Der var nogen tilløb til panik, men det lykkedes hurtigt at berolige passagererne, da de blev klar over, at skibet stod på grund, og at det ikke kunne synke dybere, i hvert fald ikke hurtigere end det indtrædende højvande gav mulighed for. Så næsten alle passagerer kom tørskoede i land.

Allerede søndag aften blev der gjort forsøg på at pumpe »Nøne« læns ved hjælp af et par mindre både fra havnevæsenet i Esbjerg, men det kunne ikke lade sig gøre, da »Nøne« efterhånden væltede om på siden og kom til at tage vand ind over rælingen. Mandag formiddag lykkedes det ved hjælp af havnens store rambuk at hæve »Nøne« så meget, at et par kraftige pumper kunne pumpe den så nogenlunde læns, så den kunne slæbes til Esbjerg, hvor den kom på bedding. En nærmere undersøgelse viste, at en stopklods for roret var gået løs, således at roret kunne komme i berøring, med skruen, og herved var skaden opstået, idel der var revet et stykke af kølen løs.

 

 

Noene

 

Noenes-forlis

Nøne's forlis

M/B Sønderho

 

mb-soenderho

 

 

I september 1961 planlægges en ny motorbåd til færgeriet

Det bliver Esbjerg jernstøberi og maskinfabrik, som kommer til at bygge den nye motorbåd, ”Sønderho”, der skal afløse »Nøne«.

Båden bliver hypermoderne i enhver henseende med radiotelefoner, varmeanlæg, luftkølet motor og udsøgt komfort. Den bliver 26,3 meter lang, hvilket er en halv snes meter længere end »Nøne«, bredden er 6,1 meter, dybgangen 1,25 meter, og der bliver plads til godt 200 passagerer.

Den nye motorbåd bliver bygget i stål, og på hver side forsynes den med passende brede indgange og ditto korridorer, hvor der i nødstilfælde bliver plads til en båre. Passagererne kommer til at opholde sig i behagelige omgivelser under overfarten, således bliver der bl.a. indrettet en afdeling for rygere og en for ikke-rygere.

Ved bestillingen på den nye motorbåd indfrier trafikminister Kaj Lindberg et løfte, som han gav Nordby sogneråds repræsentanter ved et møde i trafikministeriet for ca. et år siden. Det har taget sin tid at få båden tegnet, og få et værft til at bygge den, da der jo overalt var rigelig beskæftigelse.

Når man fra Nordby sogneråds side ønskede en ny motorbåd til afløsning af »Nøne, var det jo i høj grad fordi, »Nøne« måtte give op, så snart der var en smule is i farvandet, og da isen ofte følges med østenvind og lav vandstand, opstod der til tider vanskeligheder for de store færger -- og så var mulighederne for opretholdelse af blot nogenlunde planmæssig drift kun små.

Det nye motorskib bliver så kraftigt, at det vil kunne klare sejladsen under betydelig vanskeligere forhold, end »Nøne« har kunnet det, og det bliver i stand til under nogenlunde ordentlige forhold at kunne overføre en patient i en kritisk situation, hvilket sidste var stærkt medvirkende til at styrke ønsket om at få et nyt kraftigt motorfartøj.

M/B ”Sønderho” indsættes i 1962. Den 22. august 1962  blev den i Esbjerg byggede motorbåd ”Sønderho”, 93,2 brt., 210 hk. Motorbåden overførte ud over 200 passagerer tillige cykler og knallerter.

 

 

B1630-209 MB-Soenderho

 

 

Fanø Spillemandsorkester starter i 1963.

I 1963 henvender Harald Olsen sig til Aksel Nørgaard, om han ikke kunne sørge for musik til Fannikerdagen. Aksel henvender sig til Krølle (Sv. Aa. Hornum Hansen), og sammen får de fat i Bent Kokkenborg og købmand Lambertsen - senere stødte Ole Torben Jensen til. 

Man spillede musik på havnen ved "Sømandens Hjemkomst" og i optoget spillede Niels Skelmose og Karl Harry på harmonika.

 

 

spillemaend

 

 

Ved dragtvisningen på Kikkebjerg havde man fået stillet et klaver op, som Poul Hestbek trakterede. 

Fanø Spillemandsorkester spilleder "sønderhoninger" og "fanniker". Man havde fået noder fra en Jensen som var med til at stifte "Spillemandskredsen". 

Spillemændene øvede flittigt, som oftest hos Lambertsen, men synes det var lidt kedeligt at spille for sig selv, så de indkaldte til et møde den 5. februar 1964 på Krogården for at se om der var folk der var interesseret i at danse, og sådan blev Fanø Folkedanserforening startet.

Ole Torben Jensen trak sig forholdsvis hurtigt ud af orkesteret og ind kom Bernhard Pavar på klaver.

 

 

fanoe-spillemandsorkester

 

 

I 1972 trækker Aksel Nørgaard, Bent Kokkenborg samt Bernhard sig ud af orkesteret og Krølle får assistance af Bertel fra Sønderho på klaver. Bertel rejser fra øen og ind kommer Henning Jeppesen på violin. 

 1980 rekrutteres et par nye spillemænd, Stephen Lassen på guitar og Jennifer Maude på violin, så nu er der 5 i orkesteret. 

I 1985 kommer Tove Bahl og Erik Bay samt Henrik Gaardbo til som spillemænd.

 

 

 

I januar 1963 blev roredningsbåd, RRB.78 solgt til Grønlandske Handel for 2000.kr., og samme år blev Rindby Redningssstation omdannet til raketstation.

.

Nye Færger

1964 gav en løsning på trafikspørgsmålet. Ved indsætningen af de nye og større færger i overfarten må det med tilfredshed erkendes, at færgeriet nu, hvad materiellet angår, har imødekommet den længe forventede og stærkt tiltrængte modernisering af færgedriften. For de, der har haft trafikproblemet på sognerådets dagsorden i mere end 20 år, føles det som en stor lettelse, at denne sag nu er bragt til afslutning på en tilfredsstillende måde.

I 1964 indsættes to nye bilfærger, ”Nordby” og ”Esbjerg”. I 1964 blev to bilfærger, søsterskibe, 350 brt., 499 hk indsat på ruten Fanø - Esbjerg. Med en kapacitet på 500 passagerer og ca. 25 biler. Det første M/F ”Esbjerg” blev bygget på Ålborg skibsværft, blev taget i brug den 23. april 1964, og det andet, M/F ”Nordby”, bygget på Århus Flydedok, den 15. juli samme år.

 

 

faergen esbjerg 22april 1964      B1571-2 Faergen-Nordby-1966                                                                                        

 

Færgen ”Esbjerg” 22. april 1964.                                                                Færgen ”Nordby”

 

 

For hele året 1963 så tallene således ud:

915.000 passagerer

67.000 personbiler

16.800 lastbiler

4.200 motorcykler

11.500 knallerter

45.000 cykler.

Tallene for hele året 1964 så således ud:

 

1.105.000 personer

90.500 personbiler

18,500 lastbiler

3.500 motorcykler

10.000 knallerter og

43.000 cykler.

2 nye færger.

 

Generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet har i juli 1963 besluttet at gennemføre en omfattende modernisering og udbygning af færgeforbindelsen mellem Esbjerg og Fanø.

Efter at broplanerne må betragtes som skrinlagte for en længere årrække, er på post- og telegrafvæsenets foranledning udarbejdet forslag til en forbedring af forholdene ved færgeriet, hvis drift i de sidste 35 år er blevet varetaget af det samme materiel.

De planlagte reformer omfatter i første række bygning af to nye færger, som vil blive betydeligt større end de nuværende. Desuden vil det være påkrævet at anlægge et nyt færgeleje i Esbjerg, så man har et leje af tilstrækkelig størrelse til de nye færger, og ligeledes må der foretages en regulering af færgelejet i Nordby i denne forbindelse, men denne ombygning er allerede forudset i sin tid ved planlægningen af dette færgeleje, og den kan gennemføres uden at det bliver nødvendigt at suspendere færgefarten i mere end formentlig ca. en uges tid. I denne periode må passagerbefordringen varetages alene med den nye motorbåd.

Der er nu opnået bevilling til at påbegynde såvel anlægsarbejderne som bygningen af de nye færger. Derimod må opførelsen af en ekspeditionsbygning på Esbjergsiden vente til 1965—66 på grund af byggerestriktionerne.

De samlede omkostninger til anlægsarbejderne ventes at andrage ca. tre millioner kroner. Arbejdet med færgelejet i Esbjerg er begyndt. Moler og ledeværker udføres af firmaet Kjær & Trillingsgård, Kolding, og dette arbejde ventes færdigt til brug i forsommeren 1964.

Fartøjerne bygges af stål med isforstærkning som dobbeltendende bil- og passagerfærger, d. v. s. at færgerne udstyres med propeller og ror i begge ender, således at man undgår at måtte svaje. De udstyres med B. & W. Alpha dieselmotorer med en ydelse på ca. 500 BHK, hvilket giver en fart på ca. 10 knob. Kapaciteten bliver ca. 500 passagerer og 30 personbiler eller 2 lastvognstog på ca. 18 meters længde plus 16 personbiler.

Til sammenligning kan oplyses, at der med de nuværende færger, som er bygget i 1926 og 1932, kan overføres henholdsvis ca. 8 og ca. 12 personbiler, således at der ved indsættelsen af de nye færger til erstatning for de nuværende sker en tredobling af færgeriets kapacitet med hensyn til overførelse af personbiler.

De nye færger styres således, at maskinen manøvreres direkte fra styrehus. Ligeledes vil begge rorene og begge propellerne kunne manøvreres fra både agterste og forreste styrehus.

Den første færge vil blive leveret fra Ålborg værft d. 15. juni 1964 og den anden fra Århus flydedok og maskinkompagni den 15. juli 1964. Værfternes tilbuds-priser andrager ca. 3,25 millioner kroner pr. færge.

 

 

B1571-5 Faergebygningen-i-Es

Færgebygningen i Esbjerg i 1966.

 

 

faergeleje-1964 1

   Færgelejet i Nordby i 1964

 

 

Brandstation

Ved årsskiftet til 1965 stod man i sognerådet over for en fornyelse af kommunens kontrakt med Falcks redningskorps vedrørende brandvæsenet. Dette medførte, at justitsministeriets tilsynsførende med brandvæsen stillede krav til sognerådet om, at nyt og større materiel skulle anskaffes. Dette måtte imødekommes og medførte, at en helt ny brandstation blev opført. Den nye station og det nye materiel er taget i brug og fungerer tilfredsstillende. Kommunens udgift androg ca. 50,000 kr.

 

 

Fanoe-Brandstation 2

Fanø Brandstation i 2005.

 

Stadion

Efter at stadionanlægget nu har været benyttet i ca. 15 år uden at have haft de fornødne indretninger som toiletter, baderum og omklædningsrum, har sognerådet nu vedtaget at lade opføre en bygning til disse formål og imødekommer derved et længe næret ønske fra såvel skolen som fra idrætsklubberne. Udgiften vil andrage ca. 50,000 kr.

 

 

B1727 035

 

Stadion

Byggevedtægt i Sønderho

Sønderho fik i 1961 sin byggevedtægt, og både administrationsbygninger, der rummer kommunekontorer, postekspedition, sparekassekontor, bibliotek, lærerindebolig samt endvidere en bolig for direktøren for A/S Fanø rutebiler — såvel som vort alderdomshjem og vor 100-årige (nu moderniserede) skole — har alle stråtag, ligesom de nybyggede huse i dette kvarter alle er opført i Fanøstil. Kun i det udlagte sommerhusområde er der iflg. vedtægten lempelse/ for byggeriet. Dog kræves der til hver bygning 2500 m2, så noget slumkvarter kan det ikke blive.

To store kloakarbejder samt asfaltering af veje i den indre by er foretaget i 1964. I sommerhusområdet er der sidste år bygget ca. 20 huse, og adskillige helårshuse er opført. I samme forbindelse kan nævnes, at Den danske Landmandsbank, som siden 1914 har haft en afdeling i Sønderho, ofte i beskedne lokaler, i 1965 vil flytte ind i egen bygning med moderne, tidssvarende lokaler.

 

 

 

Fanø Folkedanserforening stiftes i 1964.

Onsdag den 5. februar 1964 indbød »Fanø Spillemandskvartet« til et møde på »Krogaarden« med det formål at starte en forening for bevarelse af gamle danse og melodier fra Fanø og andre dele af landet under navnet »Fanø Folkedanserforening«. Mødet blev en succes, idet der var mødt 30 deltagere. Der blev straks spillet op til gamle danse under kyndig ledelse af Anker Poulsen, og alle var enige om at fortsætte arbejdet for dannelsen af foreningen.

Næste aften, torsdag d. 13. februar mødte ca. 40 deltagere. I en pause blev der foretaget valg til bestyrelsen, som kom til at bestå af lærer Iver Petersen, formand, tømrer Aksel Nørgaard, næstformand, montør Hans Laurits Hansen, kasserer, samt fru Inger Bildsøe Hansen og fru Petra Svendsen, som suppleanter valgtes fru Vera Hansen og Martin Egetoft, Rindby.

14 aktive medlemmer å 1 kr. og 10 passive medlemmer å 2 kr. Aftenen bliver holdt som »legestue« for at introducere foreningen, og det er en stor succes. Økonomisk må man sige, at det er en fiasko, idet musikken bliver betalt i alt 60 kr. + »en omgang«, og foreningen starter hermed med et pænt underskud. I 1965 holder man i marts måned den første afslutning med opvisning på Krogaarden. Damerne har lyse bluser og mørke nederdele på, og herrerne er i hvide skjorter og mørke benklæder. Opvisningen går vældig fint, og det bliver foreslået, at man skal give opvisninger i sommerens løb for at tjene penge til anskaffelse eller leje af dragter.

I juni måned giver man den første opvisning på Kurhotellet i forbindelse med dettes genåbning. Krølle og Aksel leverer. musikken. Opvisninger følger på Hotel Esbjerg og Hotel Britannia, hvor Krølle, Aksel, Bent og Pavar spiller-

Foreningen holder øvelse hver onsdag aften kl. 20 på »Krogaarden« og danser til 4-mands orkester. Foreningen agter på et senere tidspunkt at tilmelde sig »Landsforeningen af danske folkedansere« for herved at kunne deltage i landsstævner her i Danmark. I øvrigt håber man, at der kan blive lejlighed til opvisning for turister og deltagelse i Fannikerdagen og lign. arrangementer.

Spillemændene har etableret sig og er parate. Foreningens første formand bliver Iver Petersen, og den første danseleder bliver Anker Poulsen. Man bliver enige om at danse hver onsdag på Krogaarden, og danserne skal betale et indmeldelsesgebyr på 1 kr. samt 6 kr. pr. måned i dansesæsonen. Spillemændene skal betales med hver 10 kr. pr. aften, og danselederen 15 kr. pr. aften.

Før sæsonens start holder man endnu et møde, hvor foreningens navn bliver ændret til »Foreningen til gamle danses værn«.

I tidens løb er der etableret kontakt med mange andre foreninger i Danmark og udlandet, Dette har resulteret i mange opvisninger her i landet samt i Tyskland og Holland.

Foreningen er således i godt gænge, i 1987 fik "Krølle" genoplivet traditionen med at hver første danseaften i måneden er kaffepunchaften, en tradition der stadigvæk lever og giver ekstra sving i skørterne.

Af de første spillemænd er Krølle eneste aktive i dag, men flere er kommet til

 

 

 

Nordby ungdomsklub.

I al stilfærdighed er der her i Nordby i 1965 blevet startet en ungdomsklub, som nu arbejder godt og har meget stor tilslutning blandt byens unge.

Det var lærer Gunnar Pedersen, mejeribestyrer Hans Rasmussen og fru Mary Vestergård, der tog initiativet til klubbens oprettelse, og et enigt sogneråd stillede tre lokaler i håndværkerforeningen til rådighed for klubbens arbejde. Lokalerne er udstyret med bøger, tidsskrifter, spil af forskellig art m.v.

Det gode ved netop denne klub er, at den åbner sine døre både for den skolesøgende ungdom og for de unge, som har forladt skolen, og det betragter vi som noget meget værdifuldt. Der har været behov for en sådan ungdomsklub, hvilket først og fremmest ses af den store tilslutning, som klubbens arbejde har fået. Der er 120 medlemmer, og tilslutningen til de to ugentlige mødeaftener har endnu ikke været under 80 deltagere. Foreløbig arbejder klubben på privat basis, men tanken er at få ungdomsklubben anerkendt som tilskudsberettiget ungdomsklub på linje med andre lignende klubber rundt om i landet.

 

Tysk øvelsesmarinefartøj strandet 

Et gammelt ubemandet tysk marinefartøj strandede den 14. november 1966 på Fanø strand, lidt syd for Pælebjerg. Det gamle krigsskib har været benyttet til skydemål for tyske marinefartøjer i Nordsøen, hvor det åbenbart har revet sig løs fra sine fortøjninger og gået i drift, indtil det strandede på Fanø så langt inde, at man ved lavvande kunne gå ud til det. Selve skibet er ikke meget værd, men der er en del ret værdifulde instrumenter ombord i det, men disse vil blive bjærget, og der blev sat vagt ombord. 

Man fulgte skibet fra stranden i adskillelige timer, før strandingen skete, og redningsbåden var klar til at gå til assistance; men da de tyske myndigheder oplyste, at skibet ikke var bemandet, undlod man at lade redningsbåden gå ud. 

Noget senere strandede et andet tysk målskib på Fanø strand og i april satte man en storstilet bjergningsaktion i gang for at søge de gamle, grimme tyske marinefartøjer fjernet fra Fanøs strand. Man gik i gang med det skib, der lå på Søren Jessens strand. Det var motoriserede enheder fra den tyske hærs ingeniør tropper der er sat ind på opgaven med kæmpekran, gravemaskiner og endda en stor kampvogn. Det er hensigten at grave en sø om skibet og derfra en kanal, gennem hvilket skibet skulle trækkes ud i sit rette element igen.

 

 

B00146 055

 

B00146 062

 

 

 

Brandkatastrofe i Nordby 26. december 1966

2 juledag udbrød der brand i en stråtækt ejendom på Skolevej i Nordby, og branden bredte sig i løbet af meget kort tid til 3 naboejendomme, således at i alt 4 stråtækte sammenbyggede huse blev total ødelagt af branden.

Alle beboere blev reddet ud og ingen kom til skade.

Nordby mistede ved denne brand et meget karakteristisk parti i sit bybillede, da det var 4 af Nordbys ældste huse, der blev ødelagt.

Husene blev genopført i gammel Fanø-stil.

 

 

B5304 Skolevej-10---14 1948

 

 

Fjernvarme i Nordby.

Januar 1965

A/S E. Rasmussen, Fredericia, fremsendte i januar 1965 til Nordby sogneråd, et skitseforslag til oprettelse af en fjernvarmecentral i Nordby kommune. Firmaet, der selv havde taget initiativet til planens udarbe­delse, gav bl.a. følgende oplysninger i den fremsendte plan;

Rørnettet er dimensioneret således, at hele byen kan forsynes med fjernvarme. Der er ca. 550 ejendomme med et skønnet rum­indhold på 160,000 m3. Der regnes med en tilslutning på 75 %. af ejendommene, altså ca. 400 ejendomme. Anlægsudgifterne beløb sig til 3,2 mill. kr.

Efter indbydelse fra Nordby sogneråd holdtes der februar 1965 et orienterende møde om problemet fjernvarme i Nordby. Mødet holdtes i Håndværkerforeningen's store sal, der var fyldt til trængsel, da sognerådsformand Marius Sørensen bød velkommen.

Efter foredraget blev der rettet nogle spørgsmål, som ingeniør Kønig besvarede.

Ved en prøveafstemning blandt de ca. 300 tilstedeværende husejere viste det sig, at der var overvejende stemning for at søge oprettet et fjernvarmeselskab i Nordby.

Der blev på mødet nedsat et udvalg, som skal være a/s Ras­mussen behjælpelig med de forberedende arbejder. Udvalget kom til at bestå af bankbestyrer Søren Svarrer, arkitekt Helge Nielsen, seminarieadjunkt Sv. Stidsholt, købmand M. Devantier og kirkegårds-gartner Harald Olesen. Udvalget vil blive tiltrådt af et medlem valgt af Nordby sogneråd.

Alle husstande i Nordby vil i den kommende tid få besøg af opmålere fra firmaet for at få klarhed over, hvor stor tilslutning der kan påregnes til selskabet, og bliver tilslutningen stor nok, vil der blive indkaldt til en stiftende generalforsamling i I/S Nordby fjernvarmeselskab.

Omkring 500 huse er nu i færd med at blive opmålt med henblik på oprettelse af en fjernvarmecentral i Nordby. Fjernvarmecentralen søges oprettet på privat basis og ikke - som nogle åbenbart har troet det - på kommunal basis. Det på det orienterende møde nedsatte udvalg er gået i gang med arbejdet og har på et møde valgt købmand M. Devantier som formand. Nordby sogneråd har udpeget sin formand, malermester M. Sørensen, som kommunens re­præsentant i udvalget. Når sognerådet har ønsket at være repræsenteret i det foreløbige udvalg, skyldes dette, at såfremt Nordby fjernvarmecentral bliver til virkelighed, skal der optages ret betydelige lån, hvortil man forventer kommunal garanti.

Når de påbegyndte opmålinger er tilendebragt, modtager husejer­ne et tilbud, som dog indtil videre kun er bindende for firmaet. Viser det sig, at interessen er stor nok, vil der blive indkaldt til en stiftende generalforsamling, og først når dette er sket, og når husejerne har skrevet under, er man bundet for en 20-årig periode.

19.11.1966

Ingen fjernvarme i Nordby.

Bestyrelsen for fjernvarmecentralen har nu opgivet at føre projektet om fjernvarme ud i livet her i Nordby, idet man har solgt de byggegrunde, man hav­de sikret sig til opførelse af varmecentralens bygninger, til den ny leder af Fanø Turistbureau.

Bestyrelsens formand, købmand M. Devantier, siger dog, at foreningen ikke opløses, og at bestyrelsen vil bestå og være pa­rat til at gå i gang med opgaven påny, dersom der viser sig en chance for genoptagelse af ar­bejdet, som jo kun blev afbrudt på grund af den meget stramme kreditrationering, som satte ind netop på det tidspunkt, da vi skulle skaffe pengene.

 

 

Ungdomsborgen opføres i 1966 (KFUM & KFUK).

 

Ungdomsborgen---moedested-fo

 

 

Nedlæggelse af radioafdeling

Det var med beklagelse - og ikke helt uden bitterhed - man sidst på året 1968 modtog handels­ministerens meddelelse om nedlæggelse af radioafdelingen ved Fanø navigationsskole. Radioafdelingen blev oprettet i 1936 ved økonomisk medvirken fra kommunen og privat interesserede her på Fanø. Navigationssskolens modernisering i 1956 omfattede også radioafdelingen, og man følte sig dengang forvisset om, at radioundervisningen ved skolen var sikret for et godt stykke ud i fremtiden.

 

 

 

p10b 1962

 

 

Sønderho Mejeri solgt

Mejeriet blev i 1968 solgt til daværende bogholder, Kjeld Mortensen, der købte bygningerne med tilhørende beboelseslejlighed, nyopført butikslokaler samt maskiner og andet inventar. Mortensen lod foretage forskellige forandringer, bl.a. også fjernet den gamle skorsten.

Under nedbrydningen fandt man i skorstenens grund indmuret et dokument, som gav interessante oplysninger af lokalhistorisk art. det kom således for en dag, hvornår grundstenen blev lagt, hvem bygmesteren var, og hvem der sad i den første mejeribestyrelse. Heller ikke byens indbyggerantal var glemt. Øverst på dokumentet stod prentet med smuk og sirlig skrift:

"Aar 1892 den 12. November nedlagdes Grundstenen til denne Skorsten til Brug til et Mejeri Dampanlæg (det første Dampanlæg her i Byen). befolkningens Antal er nu 1038.

Murermester Pedersen af Nordby opfører og indretter Anlægget i det Kjøbmand P. Sonnichsen tilhørende Hus, som af Andelshaverne er lejet til dette Brug.

Bestyrelsens Medlemmer bestaar af Kjøbmand P. Sonnichsen, Skibsreder A. M. Knudsen, Gaardejer P. Brinch, Gaardejer I. S. Frederiksen, Slagter S. Sonnichsen, Blikkenslager N. J. Anthonisen"

Derefter følger navnene på andelshaverne, 31 i alt, hvoraf de 11 var enker. På ny får man bekræftet, at Sønderho med rette kaldtes "Enkernes by".

Dokumentet var dateret den 12. november 1892.

 

 

 

B00095 031 Soenderhodag-1963

Sønderhodag i 1963

 

 

Nordby halvdagsbørnehave der havde lokaler i Nordby missionshus og blev drevet af Dansk Kvindesamfund, ønskede at få egne lokaler i maj 1966, og ansøgt sognerådet om at få en egnet grund stillet til rådighed. Kommunen stillede en grund il rådighed, der lå øst for Kikkebjerg ved Lodsvej. I juni 1967 godkendtes opførelsen af den nye børnehave og udgifterne beregnedes til at blive 203.000 kr.; grundudgifter 32.000 kr., håndværkerudgifter 153.000 kr. og omkostninger 18.000 kr. Hertil kommer 10.000 kr. til anskaffelse af løst inventar. Børnehaven blev indviet i november 1968.

 

 

 

Voldsom storm over Fanø

Fra Fanø Ugeblad nr. 3, 20. januar 1968:

 

”Straks fra tidlig morgen mærkedes stormen, og alle var klar over, at der var overhængende fare for en stormflod, da vinden var i sydvest, og man var også klar over, at stormfloden kunne blive ret voldsom, da det netop også var fuldmåne; men ingen havde vel troet, at stormfloden ville blive så voldsom, som tilfældet blev, og at den ville komme så pludselig.

Endnu ved middagstid udviklede stormen sig normalt, hvis man kan bruge et sådant udtryk i dette forhold. Men lidt over kl. 13 steg vandet med en voldsomhed som vist ingensinde tidligere her på Fanø. I løbet af uhyggelig kort tid væltede vandmasserne ind over engene nord og syd for Nordby og indover hele havneområdet, hvor vandet i løbet af en halv time stod over en meter højt.

Dele af Hovedgaden blev oversvømmet, det var et stykke omkring Tinghustorvet og på et stykke fra Landmandsbankens bygning (i dag Den danske Bank) op til mejeriet. Sidegaderne ned mod havnen og engene var oversvømmede og enkelte gadestrækninger mellem Hovedgaden og Mellemgade var under vand. Vandet nåede så højt op på Sparekassens bygning, at det kun var 5 cm under stormflodshøjden i 1909.

I hele det af vandet truede område fik beboerne travlt med at beskytte deres huse mod stormfloden ved at sætte skodder for dørene og lægge sandsække foran disse, men alligevel var der mange steder, hvor det var helt umuligt at holde vandet ude. Adskillige steder trængte vandet ind i husene, og nogle steder stod det op til en halv meter højt i stuerne og en masse kældre blev overfyldt med vand.

Værst ramtes vel nok området omkring det gamle skibsværft og omkring Svenskeren og de sydfor liggende huse og haver.

Nordby mejeri fik også vand ind i sine lokaler, hvilket bevirkede, at mejeriet ikke var i stand til at behandle mælken i nogle dage. Også flere forretninger blev overrasket af vandet, endda forretninger ved Hovedgaden fik vandet inden døre.

Mellem kl. 14 og 15 var stormfloden på sit højeste, hvorefter vandet begyndte at trække sig tilbage, først ganske langsomt, men senere omtrent lige så hurtigt, som det var steget.

Den nye tekniks indtrængende på Fanø med større anvendelse af elektricitet på mange områder, bevirkede også at adskillige huse blev ramt på dette område. Oliefyr gik ud dels på grund af svigtende strømtilførsel og p. gr. af vandets indtrængning.

I Sønderho

slap man med skrækken, siger man dernede. Det var dog tæt på, idet vandet stod meget nær ved digets kant. Man var dagen og natten igennem parat med sand og sække til at sætte ind, hvis der skete brud på diget eller vandet ville skylle indover dette.

Selv om man i Sønderho kommune har et lager på 500 sække til brug i en vanskelig situation ved diget, mener sognerådet, at det vil være påkrævet, at diget gøres en halv meter højere, og man har derfor allerede rette henvendelse til vandbygningsvæsenets kontor i Esbjerg for at få dette arbejde udført som en nødvendig beskyttelse af byen.”

 

 

 

Fanø Kommune

Forhand­lingerne om en sammenlægning af Sønderho og Nordby kommuner til en Fanø kommune kom i gang i 1968. De hidtil førte forhandlinger har vist en gensidig erkendelse af sammenlægningens berettigelse og tillige en gensidig vilje til at nå frem til et resultat, som kan være både acceptabelt og betryg­gende for begge parter, og som tillige kan danne grundlaget for et fremtidigt kommunestyre til gavn for hele Fanøs befolkning.

Året 1970 vil for eftertiden markere sig som året, hvori de største reformer indenfor den kommunale forvaltning og administration blev indført.

I forrige århundrede var det årene 1837 med forordningen om købstædernes lokalstyre og 1841 med indførelsen af sogneforstanderskabet i landkommunerne, i 1868 afløst af sognerådsordningen, der blev skelsættende for udviklingen af det lokale folkestyre.

Opgaverne og beføjelserne for det lokale styre var oprindelig ret begrænsede. Centralstyret var endnu dominerende på alle områder.

Lovgivningen og reformerne der træder i kraft 1. april 1970, har tydeligt præg af en gennem åre­ne tiltagende decentralisering, der medfører, at opgaver og økonomisk ansvar på det kommunale område i større omfang nu lægges ud til amternes og kommunernes folkestyre.

Det ydre billede af kommunalreformen viser sig bl.a. ved en reduktion af amternes antal fra 26 til 12 og kommunernes antal fra 1300 til ca. 300. Et af kommunalreformens hovedformål er ved en ændret inddeling at få dannet så store enheder i amter og kommuner (ca. 200.000 indbyggere i amterne og ikke under 7.000 indbyggere i kommunerne), at disse både økonomisk, teknisk og admini­strativt kan klare de foreliggende og kommende opgaver. Den hidtidige gruppering af kommunerne i amtskommuner, købstadkommuner, bymæssige kommuner og landkommuner ændres til fremtidig kun at omfatte amtskommuner og primær kommuner, idet alle kommuner nu får samme status indenfor amtskommunen.

Benævnelserne byråd og sogneråd ændres til kommunalbestyrelse.

Primærkommunen - Fanø kommune.

De forhandlinger, der fra efteråret 1968 førtes mellem sognerådene i Nordby og Sønderho om vilkårene for en kommunesammenlægning blev af­sluttet i april 1969. Ved et fællesmøde i Nordby d. 4. maj, hvori også repræsentanter for amtet var tilstede, blev sammenlægningsvilkårene tiltrådt og underskrevet af samtlige sognerådsmedlemmer og derefter gennem amtet tilsendt indenrigsministeriet med anmodning om godkendelse. Den 4. september stadfæstede ministeriet, at Sønderho og Nordby kommuner fra 1. april 1970 sammenlægges til Fanø kommune. Fra denne dato er Fanø kommune primær­kommune under Ribe amtsråd. Med et areal på ca. 6000 ha og en befolkning på knap 2800 vil den blandt amtets storkommuner være som en dværg blandt kæmper. Men nu - det lidet har dog sin ret, og i de kommende 4 år skal dværgen bestå sin prøve som selvstændig kommune under de ved kommunalreformen ændrede forhold. Selvstændigheden vil stille sine krav til borgerne, men vel især til den kommunalbestyrelse på 11 medlemmer, der skal vælges d 3. marts 1970.

Efter sognerådenes vedtagelse af sammenlægningsvilkår nedsattes et fællesudvalg med 3 medlemmer fra hvert sogneråd med den opgave at formidle de to kommuners fælles interesser, især de økonomiske, ind­til april 1970, og tillige at effektuere de i overenskomsten anførte opgaver, der skal være løst inden sammenlægningen.

 

 

B1520-14 Soenderho-og-Nordby

 

B1520-15 Soenderho-og-Nordby

 

 

 

Automatiseringen af Fanøs to telefoncentraler.

Automatiseringen af Fanøs telefonnet var i 1963 så vidt fremskreden, at Jydsk Telefon A/S har kunnet fastsætte datoen for overgangen til det nye system til den 30. april for Nordby og den 7. maj kl. 13 for Sønderhos vedkommende.:

Der er allerede installeret mange af de nye telefonapparater, og de resterende vil hurtigt følge.

I Nordby centrals område er der for tiden 365 abonnenter. Centralen har plads til 500 abonnenter og udvidelsesmuligheder til 1200.

Sønderho har for tiden 80 abonnenter, og der er en tilgang af 5 abonnenter om året. Anlægget er dimensioneret til at kunne tage 150 abonnenter. Også dette anlæg kan udvides til 1200 abonnenter.

Der vil et sted i byen blive oprettet en mønttelefon til offentlig afbenyttelse.

 

 

Sognerådsvalget i Nordby 1962 gav følgende resultat:

 

Socialdemokraterne (liste A) fik 74 listestemmer, de personlige stem­mer fordelte sig således:

Bogtrykker Otto Berg-Jensen              156

Overvagtm. Carl Chr. Funk.                32

Arbejdsmand Karl Jensen ...               33

Styrmand Peter E. Egetoft. .                16

Pedel Robert B. Jensen                       2

Snedker Friedrich Muller ...                 5

Installatør Søren Sørensen . .             7

 

Valgt blev Berg-Jensen, C. C. Funk og Karl Jensen.

 

Det konservative folkeparti (li­ste C) fik 56 listestemmer, de øv­rige stemmer fordeler sig således:

 

Malermester Marius Sørensen           187

Husmoder Mary Schmidt ...                 58

Gas- og vandm. C. H. Beck                 35

Navigationslærer Tage Jensen          62

Bankbestyrer Søren Svarrer..             96

Tømmerh. Joh. Brinch Hansen          12

Navigationsl. N. Å. Mathiasen            37

Direktør Per Olaf Lassen. . .                7

 

Valgt blev M. Sørensen, fru Mary Schmidt, Søren Svarrer, Ta­ge Jensen og C. H. Beck.

 

Venstre (lists D) fik 39 liste­stemmer, de personlige stemmer fordeler sig således:

 

Gårdejer Jens Severin Jensen,          68

Fabrikant. Erik Bundgård ....               23

Kirkebetjent Harald Olsen ...               10

Gårdejer Christian Nielsen ...              21

Gårdejer Tage Overgård 6

Mejeribestyrer Hans Rasmussen       2

Gdr. Hans P. Raskgård-Nielsen         1

Gårdejer Edvard Nielsen                     0

Valgt blev Severin Jensen. 6 stemmesedler var blanke. Stemmeprocenten var 73,7.

 

Fordelingen af mandaterne blev således; Valgforbundet mellem kon­servative og venstre gav valg af sognerådsmedlemmerne nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 8. Heraf tilfaldt nr. 1, 2, 4, 7 og 8 de konservative og ur. 5 tilfaldt venstre.

Liste A fik valgt medlemmerne nr. 3, 6 og 9.

 

 

Til sognerådet i Sønderho er indkommet nedenstående kandidatliste til sognerådsvalget tirsdag d. 6. marts 1962:

 

Liste G:

N. A. Nielsen, kontorbestyrer.

Hans Jensen, postekspeditør.

Kaj Jensen, mejeribestyrer.

Chr. Nissen, husmand.

Sigfred Thøgersen, installatør.

P. H. Pedersen, fhv.. slagtermester.

Max Petersen, snedkermester.

Chr. Andersen, direktør.

Martin Thygesen, snedker.

Ove Pedersen, vognmand.

 

Liste H:

Erik Nielsen, gårdejer.

Frits A. Brinch, gårdejer.

 

Sognerådsvalg 1966

Sognerådet i Nordby fik følgende medlemmer:

Malermester   M,   Sørensen

Bankbestyrer Søren Svarrer

Bogtrykker O. Berg-Jensen

Gårdejer Jens Severin Jensen

Navigationslærer Tage Jensen

Fru Anne-Lise Laxager

Fru Mary Vestergård

Direktør Per Olaf Lassen

Malermester Asger Jensen.

 

Liste A. Socialdemokratiet; 67

Otto Berg-Jensen 156

Anne-Lise Laxager 62

Asger Jensen 28

Anna Marie Brinch 37

Henrik Georg Olesen 11

Søren Marinus Sørensen 5

Friederich Gustav Muller 2

 

Liste C. De Konservative:   56

Marius Sørensen  144

Søren Svarrer 100

Tage Jensen 62

Esther Horsfeldt Jensen 7

Per Olaf Lassen  74

William Brag 31

Andreas Havkrog 5

Sigurd Enggaard Poulsen 7

Esther Veje Thomsen 46

 

Liste D.   Venstre: 37

Jens Severin Jensen  109

Mary Vestergaard  111

Knud Kastrup Knudsen  15

Christian Nielsen 16

Viggo Kolind  1

Hans Knud Rasmussen 1

Edvard Urban Nielsen  1

 

Det nye sogneråd i Sønderho fik efter valget 1966 i tirsdags følgende sammensætning:

Kontorbestyrer N. A. Nielsen

Mejeribestyrer Kaj Jensen

Smedemester Chr. Nielsen

Eksportør Vagn Fischer

Gårdejer Erik Nielsen

Speditør Johan Thygesen

Direktør Chr. Andersen.

 

De personlige  stemmer  på de 2 lister fordelte sig således:

 

Liste G (Borgerliste) 10

Kontorbestyrer N. A. Nielsen 23

Direktør Chr. Andersen 7

Mejeribestyrer Kaj Jensen 23

Gårdejer Erik Nielsen 16

Eksportør Vagn Fischer 31

Smedem. Henning V. Pedersen 8

Malermester Arne Anthonisen 0

Købmand Sigurd Rindom 2

Bankassistent Helene Jensen 6

Hotelejer Adolf Sonnichsen 0

 

Liste H (Borgerliste) 4

Smedem. Henning V. Pedersen 25

Speditør Johan Fr. Thygesen  17

Gårdejer Fritz A. Brinch 8

Malermester Arne Anthonisen 7

Bagermester Knud Engsted 0


Gå til top