Sønderho gamle kirkegård

2. Sønderho Gamle Kirkegård

Kirkegården, der omkranser kirken, blev allerede etableret da den første kirke blev bygget på samme plads omkring 1540.  I 1856 blev den udvidet mod syd i forbindelse med skolens flytning, men ellers har kirkegården stort set haft samme form og størrelse siden matrikelkortet fra 1820. Dog må det formodes, at kirkegården i starten i 1500-tallet har været noget mindre, og gradvis er blevet udvidet, efterhånden som behovet meldte sig.

Herunder ses et udsnit af matrikelkortet fra 1820. Det viser kirkegårdens udbredelse i forhold til kirken. Bygningen vest for kirkegården er præstegården. Den lille bygning mod syd er den gamle skole, der ved sin nedrivning gav plads til en udvidelse af kirkegården. Der var tale om en lille skole med to skolestuer på hver fire fag.

 

 

matrkort

Udsnit af matrikelkort fra 1820.

 

Kirkegården er omkranset af klippede hække. Dog er nordsiden forsynet med et hegn af sitkagran.

Hovedindgangen i syd er en køreport med ganglåger på hver side. Lågerne hænger på fire hvidmalede, murede piller, der sandsynligvis er fra kirkegårdens udvidelse i 1856. Porten består af jerngitre og fodgængerlågerne af trætremmer. Også i kirkegårdens øst- og vestside har fodgængerlåger, identiske med dem man finder i sydsiden.

I kirkegårdens nordøstlige hjørne står fire elmetræer, men derudover er der ingen træer.

I 1900 årenes begyndelse var det på mode at indhegne de enkelte gravsteder med hvidmalet stakit, men de fleste af disse gravsteder er efterhånden nedlagt, så kirkegården har fået sit tidligere udseende tilbage, karakteriseret af et samlet græstæppe.

 

1910

Billedet fra 1910 viser de mange hvide stakitter rundt om gravstederne

 

Om dette udseende også var det oprindelige, er næppe sandsynligt. Der har muligvis bare været jord, og naturligvis sand pga. sandfygning, hvor der nu er græs.

I 1600- og 1700 tallet var kirkegården, i lighed med resten af området, stærkt plaget af sandflugt, og i 1738 satte man et plankeværk op rundt om kirkegården i et forsøg på at holde sandet ude. Tilsandingen var så slem, at man i to omgange måtte forhøje den første kirke, fordi sandet havde hævet kirkegården, så kirkegængerne ikke længere gik ind i kirken, men ned i kirken. Dette gav problemer med vand på gulvet. Vedligeholdelsen af plankeværket var fordelt på beboerne, så hver mand havde et stykke på 2x2 alen at holde.


Gå til top