3. Nordre kirkegård

3. Nordre Kirkegård

Området omkring kirken blev samme år taget i brug som kirkegård, efter at det var blevet be­tydeligt forhøjet med tilkørt jord og indhegnet med et plankeværk.

Kirkegården havde i sine første år til dels henligget i græs. I et reglement for kirken 1792, udarbejdet af sognepræst og birkedommer, indskærpedes det, at det mod bødestraf var forbudt at indlade får eller andre kreaturer på den nye kirkegård eller på kirkegården i Rindby.

Kirkegården er med tiden udvidet med mindre jordstykker til de tre sider: 1847 mod nord, i 1850'erne mod vest, hvor der samtidig blev der plantet træer på kirkegården til en pris af 11 Rdl. 1 Mk.

I 1873 blev der udvidet mod øst, helt frem til gaden. Samme år blev opsat en ny mur ved den østre side og kirken indsømmet og afstreget. Samlet pris: 300 Rdl.

Dette seneste østre afsnit indrammes af en rødstensmur, ligeledes fra 1873. Hovedind­gangen midt i muren består af port og to låger, lukket af hvide stakitfløje mellem hvidtede pil­ler, der er afsluttet med pyramider og kugler. Muren, der hælder stærkt udad, er i 1947 for­længet frem til det sydvestre hjørne. Den afløste i sin tid en mur fra 1820, som frem til ud­videlserne indhegnede hele kirkegården. Vestre og nordvestre side omgives af tjærede planke­værker, således som det også ses på ældre af­bildninger.

nordvest

Nordre kirkegårds nordvestlige hjørne, set lidt fra oven 

Langs kirkegårdens nordside er en hæk af naur og inden for sydmuren vokser klippede seljerøn. To små alléer af stynede elmetræer mellem gaden og kirken er muligvis en rest af en ”forskønnelse” fra 1888, hvortil kirkeværgen Thomas Schmidt lod udarbejde en plan med alléer, gruslagte gange og ligusterhække. Denne plan blev stort set fastholdt ved den sidste renovering.  


plan



Kirkeværge Thomas Schmidt lod i 1888 udarbejde en plan til forskønnelse af Nordre kirkegård. 

Denne plan blev stort set fastholdt ved en sidste renovering  

I den nordvestlige vestlige side af kirkegården findes kapellet fra 1952, tegnet af arkitekt Søren Nørgaard, Esbjerg.  Det er øens eneste ibrugværende kapel og fungerer således for begge sogne.


kapel ny

Kapellet som det så ud før renoveringen i 2007. 

Dimensioner og rumfordeling kan ses på arkitektens hovedtegning herunder.


kapeltegning

Søren Nørgaards hovedtegning. 

I 2007 gennemgik kapellet en omfattende fornyelse og udvidelse. Arkitekt Peter Villadsen, Grindsted stod for arbejdet.

Som man kan se, ændrede kapellet fuldstændig karakter ved denne renovering.

kapel nord

Kapellet efter udvidelsen 


Bygningen fungerer som kapel for begge Fanøs sogne.

Kisten med afdøde står i kapellet inden den overføres til kirken før begravelsen eller bisættelsen skal finde sted.

Kapellet bruges også til begravelser og bisættelser af afdøde, der har stået udenfor folkekirken.

kapel int

Kapellet set indefra, som det ser ud i dag

stele 

Øst for kirken står på kirkegården en stele til minde om fanøbriggen Claus’ forlis på den hjemlige strand. 

gravmale

Gravmæle af træ fra 1833 over kaptajn Vilhelm Martin Vinckler.  
 

nordby maps 

Luftfoto af Nordre kirkegård, 2010 


 

IMG 0522 

Plan over Nordre kirkegård, opmålt i 1985


Gå til top