Området omkring kirken blev samme år taget i brug som kirkegård, efter at det var blevet be­tydeligt forhøjet med tilkørt jord og indhegnet med et plankeværk.

Kirkegården havde i sine første år til dels henligget i græs. I et reglement for kirken 1792, udarbejdet af sognepræst og birkedommer, indskærpedes det, at det mod bødestraf var forbudt at indlade får eller andre kreaturer på den nye kirkegård eller på kirkegården i Rindby.

Kirkegården er med tiden udvidet med mindre jordstykker til de tre sider: 1847 mod nord, i 1850'erne mod vest, hvor der samtidig blev der plantet træer på kirkegården til en pris af 11 Rdl. 1 Mk.

I 1873 blev der udvidet mod øst, helt frem til gaden. Samme år blev opsat en ny mur ved den østre side og kirken indsømmet og afstreget. Samlet pris: 300 Rdl.

Dette seneste østre afsnit indrammes af en rødstensmur, ligeledes fra 1873. Hovedind­gangen midt i muren består af port og to låger, lukket af hvide stakitfløje mellem hvidtede pil­ler, der er afsluttet med pyramider og kugler. Muren, der hælder stærkt udad, er i 1947 for­længet frem til det sydvestre hjørne. Den afløste i sin tid en mur fra 1820, som frem til ud­videlserne indhegnede hele kirkegården. Vestre og nordvestre side omgives af tjærede planke­værker, således som det også ses på ældre af­bildninger.

Kirkeværge Thomas Schmidt lod i 1888 udarbejde en plan til forskønnelse af Nordre kirkegård. 

Denne plan blev stort set fastholdt ved en sidste renovering  

I den nordvestlige vestlige side af kirkegården findes kapellet fra 1952, tegnet af arkitekt Søren Nørgaard, Esbjerg.  Det er øens eneste ibrugværende kapel og fungerer således for begge sogne.