Klittyper

Logo 900

Plantelivet i Fanø's Klitter


Klittyper

Klitterne ved Vestkysten følger en inddeling i typer, hvoraf det der er tættest på stranden kaldes forklit, der går over i ”den hvide” klit. Herefter følger ”grønsværklitten” , den ”grå klit” og længst inde finder vi ”klitheden”. På Fanø findes der dog flere variationer af denne typeopdeling.

forklit 3 web

forklit 2 web

kort-over-klitter-paa-Fanoe w

Kilde: Arnfred Pedersen, Floraen på Fanø og Manø, 1953, Botanisk Tidsskrift

 

”Fanø er en klitø med en 100 – 800 m bred bræmme af marskenge langs øst og nordkysten og en 50 – 200 m bred sandstrand i vest. Kortet viser i hovedtrækkene klitområdets struktur, i vest kan man over lange strækninger følge klitrækkernes parallelle forløb. Den inderste klitrække der går langs øens midte, har højder på 23 m, havklitten når i syd kun en højde på 3 – 4 m. mellem klitrækkerne ligger der lavninger med eng- eller hedepræg, de fleste steder stærkt opdelt af et virvar af laver klitter. Øst for den inderste klitrække antager klitterne parabelstruktur. Mellem klitterne her træffes klitheder og hedekær.

Fanøs ældste kerne ligger ved den højeste inderste klitrække under øens midte. Væksten vestpå har været betinget af en kombination af sandtilførsel og hævning, hvor sandtilførslen dog har været afgørende. Strandengene har kunnet trænge frem vest for den gamle klitrække (”Havside Bjerge”), mens sandtilførsel og havklitplanter har dannet grundlag for den nye klitrække vest herfor. Vegetationen i klitlavningerne har så i tidens løb undergået en vegetationsudvikling fra strandeng til kliteng og i de østlige efterhånden mer udvaskede og mer sure lavninger til klitheder-hedekær.

Det gamle klitterræn øst for klitrækkerne er stærkt præget af sandflugtens afblæsningsflader og parabelklitter. Sandflugten er først endeligt dæmpet ved beplantning i 1700-tallet. Fanøs vækst i nord og nordvest er en fed-dannelse med strandenge og smukt divergerende klitrækker med mellemliggende lavninger. Væksten her har været betinget af mødet mellem kyststrømmen og tidevandsstrømmen gennem Grådyb.”


Gå til top