Ved en tueformet plante, med åbne mellemrum, vil sandet for en del samles foran genstanden, men for en større del føres ind gennem mellemrummene, og da vinden brydes og svækkes af planten, vil det falde ned dels mellem hindringen, dels i læ af disse, og her opstår da de ejendommelige tungeformede sanddriver, sandtunger.

Ved den videre udvikling kan disse vokse sammen til sandrygge i tværklitter eller hvide klitter, der efter at være blevet helt plantedækket kaldes grå klitter. I grå klitlandskaber dannes kraterlignende erosionshuller, vindkuler, efter færdsel eller havets erosion. I det fugtige sand opstår stejle sider inde i vindkulen og læskråninger på ydersiden. Disse kan udvikle sig til brede vindrender i klitten, der strækker sig i vindens retning. På steder med rigeligt sand og vegetation opstår de kilometerstore parabelklitter, hvis sider, parabelarme, vender mod vindretningen. Den centrale front vokser ved sandtilførsel og vegetationsforarmning til en tværklit, mile, med små og store læskråninger som fx i Råbjerg Mile. Parabelklitter og miler er karakteristiske for humide klitter.

Klit. Almindeligt forekommende klittyper langs en sandstrand. Parallelle klitrækker dannes, hvor forklitrækker (havklitter) stabiliseres af vegetation, efterhånden som kysten udbygges. Under storme eller ved reduktion i plantedækket skabes vindkuler og vindrender. Disse kan udvikle sig til mobile parabelklitter. Ved yderlig reduktion i plantedækket dannes en mobil (transgressiv) klitrække.