Dannelse af klitter

 

klitdannelse 1 web

 

Hvor vinden har adgang til større sandmasser, som ikke bindes af vegetation eller fugtighed, blæser den sandet (som flyvesand) sammen i dynger eller driver, de såkaldte klitter. Klitter kaldes undertiden dyner efter plattysk »dunen«. Sandet føres frem af vinden over jordoverfladen,, til det møder en hindring: en sten, en busk, en plante; omkring hindringen samles sandet i en dynge, men denne virker nu selv som en hindring og forstørres mer og mer ved tilført sand, og således danner der sig en klit, hvis skråning mod vinden omtrent er 5°, og hvis skråning på læsiden omtrent er 30°. Klittens sand føres efterhånden af vinden opad i dens vindside til toppen og falder så ned på læsiden; herved »vandrer« klitten langsomt frem i vindens retning. Imidlertid indfinder klitplanterne sig, og ved at disse holder på sandet, mere på et sted end på et andet, bliver den regelmæssige klit brudt og får et uordnet og uregelmæssigt udseende.

 

klitdannelse 10 web

Begyndelsen til en ny klit

 

Uregelmæssigheden er dog kun tilsyneladende, idet klitten i det store og hele antager form af en parabel, hvis akse har vindens retning, og hvis konkave side vender mod vinden. Midterpartiet føres frem i vindretningen, og siderne drages ud og danner »rimmer«, som får vindens retning. I reglen består klitter af kvartssand, sjældnere af vulkansk aske (Island) eller kalksand. Ejendommelig for deres indre bygning er den afvigende parallelstruktur, som skyldes vindens vekslende retning og styrke.

 

sand-hjelme 11 web

Sand-hjelme

 

I et fugtigt klima vil den første klit, embryonalklit, oftest være betinget af læforhold bag plantetuer, hvor sandet ophobes i lange klittunger.

 

tunge web

 

tunge-2 web

 

Ved en tueformet plante, med åbne mellemrum, vil sandet for en del samles foran genstanden, men for en større del føres ind gennem mellemrummene, og da vinden brydes og svækkes af planten, vil det falde ned dels mellem hindringen, dels i læ af disse, og her opstår da de ejendommelige tungeformede sanddriver, sandtunger.

Ved den videre udvikling kan disse vokse sammen til sandrygge i tværklitter eller hvide klitter, der efter at være blevet helt plantedækket kaldes grå klitter. I grå klitlandskaber dannes kraterlignende erosionshuller, vindkuler, efter færdsel eller havets erosion. I det fugtige sand opstår stejle sider inde i vindkulen og læskråninger på ydersiden. Disse kan udvikle sig til brede vindrender i klitten, der strækker sig i vindens retning. På steder med rigeligt sand og vegetation opstår de kilometerstore parabelklitter, hvis sider, parabelarme, vender mod vindretningen. Den centrale front vokser ved sandtilførsel og vegetationsforarmning til en tværklit, mile, med små og store læskråninger som fx i Råbjerg Mile. Parabelklitter og miler er karakteristiske for humide klitter.

Klit. Almindeligt forekommende klittyper langs en sandstrand. Parallelle klitrækker dannes, hvor forklitrækker (havklitter) stabiliseres af vegetation, efterhånden som kysten udbygges. Under storme eller ved reduktion i plantedækket skabes vindkuler og vindrender. Disse kan udvikle sig til mobile parabelklitter. Ved yderlig reduktion i plantedækket dannes en mobil (transgressiv) klitrække.

 

392668 801

 

Kilde: Den store Danske

 


Gå til top