Skibsfører J. Chr. Becks dagbog om en rejse med "Anna" af Kolding i 1898

 

 

Et pust fra søen

 

Optegnelser eller journal for rejsen fra Barcelona til Campeche, Mexiko,

i året 1898 med 3 mastet skonnert »Anna« af Kolding.

Af Jørgen Chr. Beck, Nordby.

 

Kilde: Fanø Ugeblad 20. oktober 1983, 27. oktober 1983, 3. november 1983, 10 november 1983, 12. januar 1984, 19. januar 1984, 21. og 28. juli 1928

 

Skibsfører og glarmester Jørgen Christensen Beck

Glarmester Jørgen Beck døde i en alder af 60 år, 16. juli 1928. Han var f. i Nordby 21. juni 1868, som søn af smedemester Hans Morten Beck og Severine Marie Vinther. Han kom i sine unge år til søs og på langfart på barken ”Embla”. Senere tog han eksamen fra navigationsskolen og sejlede som styrmand, indtil han blev fører af 3m. skonnerten "Anna" af Kolding.

 

 

Smed-becks-smedie-1860

 

Til venstre faderens smedje, forrest tømmerpladsen, hvor de store skibe blev bygget.

 

 

B1674 056 Navigationselever-aargang-1880 1890 scannet

 

Navigationsskole elever.

 

I 1903 år sagde han søen farvel. Han kom hjem og påbegyndte lægterfart mellem Nordby og Esbjerg. Han havde bygget hus til familien på Mellemgaden 18, hvor hustruens, Mette Louise, f. Madsen, forældre og en bror også boede på en form for aftægt. Endvidere var der udlejet til en systue med fire syersker. Beck havde købt lægteren ”Theodor” af bådfører, Niels Hansen for 450,- kr. i november 1908 solgte han lægteren for 750.,- kr.

Siden slog han sig på glarmesterskabet, som han ernærede sig af de sidste år i forbindelse med den cigarhandel han havde ved byens Hovedgade. Det var hans svoger, Andreas Carl Madsen, forvalter og bademester ved Badet, der havde købt huset Hovedgaden 36. Der var to butikker i gavlen ud mod Hovedgaden, mod nord Jørgen Becks glarmesterbutik og mod syd svigerinden, Mette Marie Madsens frugt- og grønthandel.

 

 

B1143 glarmester bech

 

Billede Nordby Sognearkiv.

 

B8515

 

Glarmester, Frugt & Grønthandel, Hovedgaden 36. Billede Nordby Sognearkiv.

 

Træskohandel og glarmester Jørgen Beck. Grønthandel drevet af fru Madsen (Carl Madsen), ophørt ca. 1920, ejendom nedrevet. Nybygning med glarmester og tobak, Jørgen Madsen. Grønthandel, Hoffman Pedersen. Frisørbutik. Senere ombygget til Handelsbank.

I afholdsbevægelsens kreds var han en fremtrædende skikkelse; han var således til sin død leder af den stedlige Børneloge, hvilket arbejde han omfattede med megen kærlighed. Ved sit jævne væsen og sit altid ligevægtige sind vandt han sig mange venner i de kredse, hvor han færdedes.

 

 

B1632-4 Brudebillede Beck Joergen Chr

 

Brudebillede. Jørgen Beck og bruden Mette Louise. Billede Nordby Sognearkiv.

 

 

 

 

5. februar til 4. marts 1881 

Fra 5. februar til 2. marts 1881 lastedes stykgods i Marseille. Den 3. marts gik vi ud fra Marseille og satte kursen mod Barcelona for at indtage en del me­re ladning. Hen på eftermiddagen begyndte det at blæse op, og om aftenen havde vi en regulær krasser, som man benævnte en storm til søs. - Vi gjor­de sejl fast, og hen på eftermiddagen lå »Anna« for klodsrebet sejl og drev ned på siden, modsat den retning, vi skulle. Næste dag blev det ved med at blæ­se, så der var ikke tale om at sejle - men bare drive den forkerte vej. Samtidig rejste søen sig temmelig meget og »Anna« slingrede meget, og vi havde en masse vand på dækket. 

Samme dag, altså den 4. marts slingrede kokken over på kabyssen, hvorved han brændte sin højre arm ret slemt, og som fik kokken til at »jævle«, eller ret­tere til at mane 7000 jævle frem i alle mulige skikkel­ser, han var nemlig svensker. 

Om eftermiddagen løjede vinden af, så vi kunne sætte sejl igen. Tog tørre strømper på og tørrede sø­støvlerne og olietøjet. 

5. marts 

Den 5. marts om formiddagen, stiv kuling NV. -På eftermiddagen begyndte det at blæse op igen, og vi gjorde sejlene fast. Kl. 1 om natten blev vi pur­ret ud for at gøre fokken fast. Storm, høj sø. Fik en brådsø ind, så vandet stod på dækket. - Den 6. marts om formiddagen aftagende kuling, og vi kunne nu sej­le ret roligt videre til Barcelona. 

17. marts 

Den 17. marts, havde vi her resten af lasten inde, og kaptajnen lod mig vide, at vi skulle gøre alt klar til at afgå næste morgen kl. 6. 

18. marts, 1. dag i søen: 

Tørnede til kl. 6, samtidig fik vi en båd med mand­skab, som skulle hive vores ene anker ind, som ski­bet var fortøjet ved agter. Besætningen hev ind i det andet anker. - Kl. 7 ½ fik vi lods og damper, der slæbte os ud af Barcelonas havn under lodsens vej­ledning. - Kl. 9 gik lodsen fra borde. - Satte fuld sejl og stod bidevind ud fra landet men med stadig kending. Vind SV, flov kuling lagde ankrene på svine­ryggen, klarede dækket og gjorde samme rent. Kl. 12 spiste vi bønner og flæsk med en appelsin til des­sert. - Eftermiddagen stille og kedelig, kommer ingen steder, håber snart at få vind. Om aftenen kom vin­den NV, meget flovt. 

Vagterne er begyndt at dreje. Jeg skal have hun­devagten i nat, kedelig vagt, var det - er stille. 

19. marts, fredag, 2. dag i søen: 

Pænt fint vejr, stille, dejlig varmt i solen, men ski­bet vil ikke styre. På eftermiddagen. vind SV, stod bide­vind ind mod landet. Kl. 7 vendte klods til luvart ca. 4 qml. af Salon fyr. Hen på natten god vind, hav­de to vagter på dækket, i alt 9 timer.

 

 

 

 

Lørdag, 3. dag i søen: 

Smukt vejr, god vind men flovt. To mand repare­rer sejl, resten arbejder på dækket. Almindelig vaske-og lappedag om eftermiddagen. - 3 mand sidder al­lerede i geled i læsiden med hver sin vaskebalje og forsøger at fjerne 14 dages skidt fra bukser og skjor­ter, med piben i munden og fører en gemytlig pas­siar, formodentlig nok om kvinder i almindelighed og om piger i særdeleshed som jo er sømandens yndlings­emne at tale om. - Jeg ved det af erfaring, da jeg var ungkarl. 

Altså var det vaskedag, og i anledning deraf har jeg vasket mig generelt, det er hovedsagen at gøre hovedet godt rent, når det kun sker een gang i ugen. 

For med en sømands renlighed, ved enhver ej rent besked, sparer han med dygtighed på vandet, når han er klar aflendet. Sagen den er simpel hen den, at vi ej har vand til vask, dertil har vi ingen plads. 

Søndag den 21. marts, 4. dag i søen: 

Det er meget fint vejr, vindstille, styrer ikke, og der er ingen til rors. Det er noget så åndsfortærende, som man bliver syg af. Vind skal vi have, så er der i det mindste liv og sang. - Har sprættet et par gamle bukser op i kirketiden, de var over 9 år gamle og hav­de gjort deres tjeneste, siden læst i aviserne. - Tog en middagshøjde, og så da, at vi skulle have grønkål til middag, en slags præserveret kødsuppe da der in­gen grønsager gror i den eng, hvor vi nu befinder os. Havde frivagt og gik til køjs. 

22. marts, 5. dag i søen: 

Atter begyndte en ny uge med nyt arbejde, nye for­nøjelser og fortrædeligheder. Fik hvidkålssuppe med allehånde på i stedet for peber. Kokken kender nem­lig ikke forskel på disse to krydderier. Nå, det går ikke så nøje til på søen. - Når man kan spise fisk, som har været spist en gang før, kan man også bruge allehånde for peber. - Vind SV, jævn kuling agter ind. En masse dampere er passeret. 

23. marts, 6. dag i søen: 

Ikke noget nyt, stille og tåge, kommer ingen veg­ne. 

Onsdag den 24. marts, 7. dag i søen: 

Om morgenen havde vi springere for boven, men inden jeg fik harpunen gjort klar, var de gået igen; men næste gang får vi vel nogle. - Vi skurer overalt med sand, med alle mand i gang. Det er et urenligt og kedeligt arbejde, men man skal jo holde skidtet fra sig. Det er stadig stille, den rene undergang. 

Torsdag d. 25. marts, 8. dag i søen: 

På morgenvagten drømte jeg, at vi sejlede hjem­me i Nordbys havn med »Anna« tæt forbi Søren smedje - på rejsen til Campeche - og at en af folkene råbte til mig, at han tydeligt kunne se min sø­ster så jeg fik fat i kikkerten, og ganske rigtig, der stod Valborg og grinede over hele ansigtet med strik­ketøj i hænderne, mens vi sejlede forbi. Jeg tænkte, at det var den sidste hilsen fra mor og far, og så våg­nede jeg. - Det var stadig stille og modstrøm, men vi havde alligevel fået hvidkålssuppe, kød og kartof­ler med grøn sovs! - ikke sandt, - vi lever flot i det lille Danmark, det er første gang, jeg har spist grøn sovs. 

Fredag den 26. marts, 9. dag i søen: 

Det er stadig stille og strømmen imod. Gud ved, hvornår vi kommer Gibraltar ud, det har lange ud­sigter - ellers ikke noget af interesse. Alt ved det gamle.

 

 

 

 

Lørdag den 27. marts, 10. dag i søen: 

Pillede kartofler med på formiddagen, siden vaske dag overalt. Pænt vejr og god vind med meget flov kuling; alligevel bedre end stille. - Jeg øver mig i at tygge barnemad, vi har nemlig to killinger, som ikke selv kan knuse deres føde, hvorfor jeg engang om dagen tygger kiks til disse to fyre, som er meget glade derfor. 

Søndag d. 28. marts, 11. dag i søen: 

Jeg befinder mig VNV cirka 20 qml fra »Cape Gab« Vinden er sydvest og frisk tiltagende kuling. En stor behagelighed, at man endelig kan få lungerne gjort rene i frisk luft, ellers ville man ligge her og rådne op. Helligholdt dagen med at ryge tobak læse og fortælle røverhistorier. Man skal jo uddanne sin ånd om søn­dagen - til andre tider har man andet at tage vare på. 

Mandag d. 29. marts, 12. dag i søen: 

Det er middag. Vi har just fået halvt kogte ærter, dernæst har vi rebet storsejlet og pimpet læns og lagt skibet på den bov, hvorved vi alle blev mere eller mindre våde, det er nemlig blevet dårlig vejr, hun slingrer den ene side under vandet, så man dårlig kan holdt sig fast. Jo, søfolk har gode dage, det vil sige, når man regner de dårlige fra. - Jeg går til køjs nu, kl. er 3, og jeg tørner ud igen kl. 7 for at overtage min vagt til kl. 12. 

Tirsdag d. 30. marts, 13. dag i søen: 

I dag blæser hun en middelhavsstorm. Jeg kom på dækket i morges kl. 3, og den hilsen var en grøn sø over nakken, så blev jeg i hvert fald helt vågen. -Dernæst gjorde vi sejl fast og vendte, hvorved alle mand lå og svømmede på stordækket mellem ender, jeg mener tovender, og andet skramleri, som var kom­met i drift i løbet af natten. - Nu ligger »Anna« og driver tilbage med 3 mils fart, det som vi nu har haft møje med at sejle op. - Men lige meget jeg har fået tørt halm i støvlerne, og går til køjs nu, og glæder mig til, at vi skal have fisk og kartofler til middag -og gaffeltopsejlsvælling at stive af med. 

Onsdag d. 31. marts, 14. dag i søen: 

Fra morgenvagten aftagende kuling, satte sejl i løbet af formiddagen., opfriskende kuling, gjorde sejl fast, vinden er stadig imod, vi tjener ikke til føden. - Jeg havde et par strømper til tørring, og da jeg ville ta­ge dem ned var den ene blæst overbord - mine dej­lige grå strømper med huller i - nå, ulykken var jo ikke stor. Vi er drevet 30 qml tilbage i de sidste 2 dage. Det skal nok blive til noget. - Vi skal have hestetømmer til middag. Godnat Ole, kl. er halv formiddagen. - jeg går i køjen. 

Torsdag d. 1. april, 15. dag i søen: 

Uha, uha. Hvad skal dette blive til, stadig storm, modvind og slingren, så skråen slingrer ud af mun­den på een, ellers ikke noget at berette. 

Fredag d. 2. april, 16. dag i søen: 

Det er stadig det samme svinevejr og modgang men efter omstændighederne ret godt med humøret. Der er jo meget fugtigt overalt, og min køje lækker, så dynen er ubehagelig våd, men det varer dog nogen tid, før vandet går helt igennem det! ellers ingen mærkværdigheder

.

 

 

 

 

Lørdag d. 3. april, 17. dag i søen: 

Vinden er endnu imod, men det er moderat kuling. Gid pokker havde Middelhavet, det dejlige blå, hvor man snart får lus i maven, hvis man skal sejle længe hernede. - I løbet af dagen kom vi klods ind under land, og en båd kom ud til os og solgte os fisk og grønsager, og samme båd fik kaptajnen til at tage et brev med i land for en betaling af 3 kroner i dansk mønt. - Nu er der stille, kl. er 6. 

Søndag den 4. april. 18. dag i søen: 

Det har været stille hele natten, men nu har vi igen fået frisk kuling. På formiddagen. passerede vi en flåde på i alt 12 orlogsskibe. De skal rimeligvis ned til Kreta og tampe tyrkerne, der som vi ved er i krig nu for ti­den. Det er vaskelørdag, men på grund af, at den tager vand ind over dækket, har søfolkene opgivet at vaske og ryge tobak. 

Mandag den 5. april. 19. dag i søen: 

Helligkristimatrosdag hele dagen. Jeg havde formid­dagsvagt på dækket, hvorfor jeg gik i gang med at sæt­te lapper på knæerne på et par bukser. Vi har endnu det samme vejr med frisk kuling. Det er til at få tand­pine af. Det er intet under, at søfolk bliver lidt rå, som man siger, men de har også med det mest rå og uregerlige klima at gøre, og jeg er vis på, at ikke een af de herrer og damer, som læser dette, vil sige andet, end at søfolk er meget rare og tålmodige, eftersom vi nu i dag er på samme plads, som sidste søndag, trods det, at vi har sejlet alt, hvad skib og rig har kunnet holde til, men ikke een gør vrøvl og modsigelser, man begynder blot at tale om, at det bliver langvejlig og om det ikke snart skulle have en ende fra den kant. Det er, hvad der tales om, efter at have gået våd i 9 dage. 

Tirsdag den 6. april, 20. dag i søen: 

Det er smukt vejr, som vi ikke har haft i længe. Har sat alle sejl, vinden er SV flov kuling og klar luft, ellers ikke noget at bemærke. 

Onsdag den 7. april, 21. dag i søen: 

Hurra! Endelig har vi fået god vind i dag til morgen på min vagt, men det er meget flovt, dog håber jeg, vi snart får mere. Sikken behagelighed det er at kom­me til at styre på kurs igen, men det kommer jo alt af sig selv, bare man venter længe nok.

 

 

 

 

 

 

B1680-anna-af-kolding

3-mastet skonnert ”Anna” af Kolding. Billede Nordby Sognearkiv

 

 

Torsdag den 8. april. 22. dag i søen: 

Sidste nat har det været stille, men nu er der god vind igen til 5 mils fart. Vi er ca. 30 skibe i flåde i-dag, som alle skal Gibraltar ud, de har også ligget og ikke kunnet komme frem for modvind. Når vinden bli­ver stående, så skulle vi i morgen passere Gibraltar og komme ud i Atlanten, der er mere plads og der kan man bedre komme frem. 

Fredag den 9. april, 23. dag i søen: 

Vi har god vind men meget flov, så vi kommer ik­ke til Gibraltar i dag, men engang når vi det vel. 

Lørdag den 10. april, 24. dag i søen: 

Hurra ! Det var en drøj tur, det er jo nemlig vaske dag, og jeg har i den egenskab vasket 2 skjorter, 2 par underbukser, 2 par strømper, 2 par bukser og et håndklæde, det tog næsten en hel time, for vandet var ikke rigtig fersk, og jeg har heller ikke vasket i en hel måned. Dejlig frisk brise, da vi passerede Gibraltar, denne store sten med en uindtagelig fæstning kl. 11. - Kl. 1.30 eftermiddagen. har vi signaleret til fæstningen om at rapportere os, alt vel. Og nu befinder vi os i Atlan­terhavet med god vind og jævn kuling, og håber det vil blive ved, til vi kommer ned i Passaten. (Det er vist Påskeøsten). 

Søndag den 11. april, 25. dag i søen: 

Dejlig er en smuk søndag når man er hjemme om bord, da er den også god, især efter en langvarig dår­lig vind. Så kan man få sit tøj efterset, som det for det meste trænger til. Jeg har i dag helligholdt dagen med at stoppe nogle gebummerlig store huller i mine strømper. Jeg trænger snart til at komme hjem og få dem kølhalet. Vinden er god endnu, og vejret er godt, og fersk suppe har vi fået til middag, hvad mere kan man så forlange. Jo, vi har det godt i det lille Dan­mark. - Når så tiden bliver for lang, så tar man sin pibe og giver sig til at trave op og ned ad dækket og taler med sig selv om politik eller noget helt andet, som vedrører og henfører under søfartens område, ind­til man bliver uklar med sig selv om det, tager fat på en strømpe og stopper med fuld kraft. - Enhver må tilstå, at han ikke sejler til søs for sin fornøjelse, der er ikke meget hygge ved det. 

Mandag den 12. april, 26. dag i søen: 

Nu har vi igen begyndt på en ny uge med forskelligt arbejde. Vinden er god, og vi har sejlet fint i det sid­ste et mål hen på kursen, og det er jo temmelig godt. Vi har fået halvkogte ærter til middag, som ikke var så godt. Jeg har en størrelse af letmatros på min vagt, han hedder Knud Højer og er fra Kolding, men større idiot end ham har jeg ikke i hele mit liv sejlet sam­men med. Jeg tror nok, han har nogle pletter i kup­len buler i blikfanget, eller er skrue løs i øverste eta­ge, og det kommer af, at han har læst for mange ro­maner. 

Tirsdag den 13. april, 27. dag i søen: 

God morgen igen. Ja, det går godt. »Anna« ding­ler langs med 8 á 9 mils fart, ligesom en kælling, der har fået 3 pægle sprut inden for vesten, hun sling­rer, så man dårlig kan holde sig fast, men alligevel har vi fået fisk og kartofler til middag, og så har vi sejlet den styrbords kronbjælke og vores patentlog i stykker, og 4 mand blev drivvåde ved pumpen i af­ten, og det hele stammer fra stiv kuling og høj sø. Men vinden er god, og så lader vi den dingle, hr. løjt­nant, bare vi kommer frem, det er hovedsagen. Ja, det er det minsæl.

 

 

 

Patentlog: Den almindelige log, anvendt fra 1600-1900-t., bestod af en ca. 20 cm høj træplade, logflynderen, fastgjort til en logline med knuder, knob, med jævne mellemrum. Logflynderen blev kastet i vandet, hvor den stillede sig lodret og forblev på samme sted. Loglinen løb i en afmålt tid frit ud fra skibet, og det udløbne antal knob var et mål for farten (heraf stammer enheden knob for hastighed til søs). Slæbeloggen eller patentloggen blev almindeligt anvendt fra 1865. Den bestod af et torpedoformet legeme med påsatte finner, logrotatoren eller flynderen, hvis rotationer gennem loglinen overførtes til loguret på skibet. Tilførtes loggen en tidsimpuls, kunne den sejlede fart gennem vandet beregnes. Denne logtype har været almindeligt brugt indtil 1980'erne.

 

 

 

Onsdag den 14. april, 28. dag i søen: 

Uh, det var en klam en, sagde styrmanden idet han faldt på stordækket, så lang han var, og vandet spulede over ham. Dækket er glat, og »Anna« slingrer, så I skal ikke grine for meget af det, det kan ske for jer alle. Men der er god vind. 

Torsdag den 15. april, 29. dag i søen: 

Det er skærtorsdag, siger almanakken, og det er jo i den anledning også helligdag om bord, dog ikke i den forstand som på landjorden, hvor folk pynter sig og går i kirke. Nej, hellighed er der ikke noget, der hed­der til søs. Vi har rigtig nok fået bønner og flæsk til middag, det vil sige ikke bordbønner, men store hvi­de hestebønner, hvis den ærede læser har den fornøj­else at kende disse. Det er mad, som kun søfolk kan fordøje, der skal en lige så god mave til som til pum­pesøm og glassplinter. Men heldigvis har man jo ma­ven i fuldstændig orden. Efter forholdene og klimatisk beskaffenhed går det meget godt. Nu er vi snart nede ved Passaten, og vi begynder at kunne mærke somme­ren komme her nede. 

Langfredag den 16. april, 30. dag i søen: 

Igen en lang helligdag at plages med til søs, enten med det ene eller med det andet. Men god vind har vi, og det gode kommer aldrig dårlig tilbage. Vi er nu i Nordostpassaten, og håber at være i Campache om 35 dage, det er en lang tid, men det er også en læng­de på 6000 kvartmile. - I dag har vi passeret en dam­per og en bark, som styrede samme kurs som os. Vi har fået frikadeller og sagosuppe til middag og dertil et glas vin fra fad - Nu vil jeg befale mig at gå og lægge mig for at få resten af den lange fredag til ende. 

Lørdag den 17. april, 31. dag i søen: 

Nu har vi en arbejdsdag igen, som vi benytter til at skifte vores sejl, og hejse læsejl på begge sider. Vi gør jo, hvad vi kan for at forkorte rejsen så meget som mulig. Passaten er fin og agterlig, så »Anna« gør det med stor fart, men det kan jo ikke gå lige godt alle tider. 

Søndag den 18. april, 32. dag i søen: 

Det er påskedag også her på søen om bord i »Anna«. Men bedre havde det jo været, om man havde været på Fanø, så var man måske kommet til kaffegilde og fået en gemytlig passiar, som man nu går glip af, da »Anna«s agter besætning ikke er meget oplagt til at fø­re en underholdende samtale på denne rejse. Der er visse personligheder som ikke får munden opslidt for tidligt. Nå, men så er det godt, man kan klare sig selv, hvad dette punkt angår. - Som styrmand er man jo næsten tvunget til at beholde sin veltalenhed for sig selv for at kan vedblive at opretholde skik og or­den om bord, og holde alle i tvende skridts afstand med undtagelse af, at man kan sympatisere med sin under­ordnede kollega. - Nu er kl. halv 12 middag, og jeg skal op at måle solen og se, hvad vi skal spise til mid­dag i dag.

 

Mandag den 19. april, 33. dag i søen: 

Det er 2. påskedag, som jo også er en fridag. Men da vi nu har haft så mange fridage, så har jeg benyt­tet denne dag til at gøre lidt husligt arbejde. Jeg har sat halvsåler under mine søstøvler, som trængte hårdt dertil, da vandet løb ud og ind i dem, og det er ikke sundt for gigtsvage søfolk. Jeg havde nemlig i morges, da jeg tørnede ud kl. 4 gigt i mit venstre bagben, så jeg ikke rigtig kunne kommandere det, men i løbet af dagen er det flyttet op i ryggen, og der forulemper det ikke så meget. - Jo, hele verden er fyldt med gigt og krampe, siger jeg altid, og søfolk har deres part af den slags. Endvidere har jeg børstet det franske støv af mit landgangstøj, og siden røg jeg en cigar, som jeg fandt i inderlommen, og dertil læste jeg i Familie Jour­nalen. Passaten synes at være lunefuld nu er det næ­sten stille. Jeg fangede en flyvefisk sidste nat.

 

Tirsdag den 20. april, 34. dag i søen: 

Det er fint vejr, men ellers er der intet at fortælle om denne dag. 

 

 

Onsdag den 21. april, 35. dag i søen: 

Den ene dag kommer efter den anden og efterhån­den snegler tiden sig af sted, imens vi ligger her med flov kuling og kommer ikke ret langt hver dag. Vi må jo tage det, som det kommer. I dag har jeg skrevet vel 100 gange i journalen, og så har vi fået bønner med melklumper til middag. - Perle har spist 2 halve pølser, som han har kunnet række, og katten har spist min flyvefisk, som var bestemt til at fiske med. Jeg har selv fået vasket i disse dage i saltvand. 

Torsdag den 22. april, 36. dag i søen: 

I dag er det temmelig varmt og meget flov kuling. Vi har skåret et nyt sejl til i dag, som skal bruges, når vi skal gå i land i Campeche. Vi kommer nemlig til at ligge 8 qml fra land, da der ikke er vand nok til at komme ind til byen. Vi har fået grønkål til middag. I aften har badesæsonen taget sin begyndelse om bord i »Anna«. Jeg har taget styrtebad, men jeg vil ikke på­stå, at det var særlig varmt, men det er jo godt for sundheden. Dejlige lange nattevagter ønskes pokker i vold, ifald nogen ved, hvor det har sin beliggenhed. -Sidste nat så vi en ildkugle i VSV som lyste hele him­len op. 

Fredag den 23. april, 37. dag i søen:

 

God morgen højstærede. Fint vejr, god vind, men for lidt. Har fået en flyvefisk i nattens løb. Jeg har i dag været i gang med at plombere storbåden med tjære og mønje ovenpå blyplader. Det skal vi gøre tit, men må så ofte gå det efter, da den har adskillige svag­heder, ligesom jollen. Sidste nat gik jeg på vagten og spekulerede over, hvorvidt det kunne lade sig gøre at bjerge en mand fra »Anna«, hvis en sådan skulle fal­de overbord i søen, og jeg kom til det resultat, at det ikke var muligt, som bådene her står inden i hinanden, og såfremt skibet blot går 4 qml. Det vil tage ca. en halv time at komme manden til hjælp. (Er det ikke uforsvarligt). 

Lørdag den 24. april, 38. dag i søen: 

Det er igen sidst på ugen. Ensformigheden træn­ger sig på, det er jo altid det samme i de samme trø­stesløse omgivelser, samme ansigter at se på, så der er ingen afveksling. Vi lever som i en verden for os selv, vi kan ikke komme udenfor skibets planker, men tankerne flyver vist ud, især hjem til Fanø og fantasien arbejder med alle mulige og umulige planer uden at nå noget resultat. Nu og da ser vi en eller anden fisk, som vi kan fange, og det er det eneste liv, som viser sig for sømandens øje hele den lange rejse, sådan er livet og tilværelsen om bord i søen på langfart (er det ikke trist for unge mennesker at til­bringe hele sin glade tid på denne måde). 

Søndag den 25. april, 39. dag i søen: 

Frisk kuling, god vind, ville det bare blive ved så­dan i 3 uger, så kan vi få de meget omtalte breve, som vel ligger og venter på os i Campeche, men så godt går det heller ikke for os. Men lige meget, vi kommer der nok. Vi har fået præserveret suppe til middag, en dårlig mad. Af bare kedsomhed har jeg repareret min stortrøje, for at få tiden til at gå lidt bedre. 

Mandag den 26. april, 40. dag i søen: 

Så går det godt igen, alle mand i fuld arbejde, og jeg går langs dækket og ser efter, hvad hver især bestiller, og så bliver tiden væk. Jeg har meget arbej­de endnu som skal gøres, før vi kommer til land. - Måske vil du spørge, hvad vi haver at gøre på et skib som »Anna« til 8 mand. Det kan jeg ikke her nær­mere gøre rede for, men bare, at vi har fuldt op af arbejde hele tiden til enhver tid. Jeg tror at vores killing har fået pip, da jeg ofte ser den komme fa­rende på dækket som en besat, eller den kan måske ikke døje det tropiske klima. 

Tirsdag den 27. april, 41. dag i søen: 

Gudskelov for den gode brise, at vi snart kan kom­me på plads. L øvrigt er jeg i mellemfornøjet tilstand i denne tid. Mig og far er blevet uklar om arbejdet. Han siger, at jeg er - eller mener at være klogere - end andre, fordi jeg ikke vil lade mig lære noget af ham, og nu er vi ikke venligt stemt for hinanden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

B1680-annas-besaetning

Besætningen på ”Anna”. I midten med hvid kasket, kaptajn Kaas, og til venstre for ham J. Chr. Beck. Billede Nordby Sognearkiv.

 

 

 

 

 

Onsdag den 28. april, 42. dag i søen: 

Fint vejr og efter klimaforholdenes beskaffenhed går det godt fremad, dog ikke hårdere, end at vi kan holde maden i livet. Vi har en Bonnit, som har fulgt skibet i 6 dage ca. 660 qml; om dagen går den bov­en og om natten under låringen, at se til befinder den sig i bedste velgående. Den vil ikke lade sig fange.

 

 

 

Låring: Den rundede udadhældende yderside af skibets agterende omtrent fra mesanrøstet på et sejlskib og agterud. Der er en styrbords og en bagbords låring. Fartøjs sider nærmest agterenden, hvor det begynder at snævre ind og krumme og til agterspejlet.

 

 

Torsdag den 29. april, 43. dag i søen: 

Alt ved det gamle. Fremmede plages vi ikke med, der kommer ingen, undtagen dem, man drømmer sig til. Grønkål med havregryn med skaller på har vi få­et til middag, der skal gode fordøjelsesorganer til at stå for den slags mad, som når det kommer i maven holder revolution, som tilkendegiver sig på udsiden, lig en vulkan med torden og usunde dunster, det er, hvad man kalder brøddampe. 

Fredag den 30. april, 44. dag i søen: 

De fleste mennesker sover, bortkaster eller driver - om jeg så må udtrykke mig - det meste af deres korte levetid væk. Men det modsatte er tilfælde med sømænd, da disse har ca. 8 timer fri hvert etmål til at sove i, lappe og vaske tøj og til åndelig udvikling. De andre timer af etmålet må de holde sig i det mindste vågne, om ikke just i arbejde, men at holde sig vågen ikke mindst om natten, er hårdt i sær i varmt klima. Men mennesket er et vanedyr, så det kan man også vænne sig til, men det tager sin tid. løvrigt behøver man ikke at have næringssorger, det kommer af sig selv, mangen gang bliver man purret ud for at skaffe, efter at man kim har sovet et par timer og så skal man spise, hvad enten man har ap­petit eller ikke, ellers får man ikke noget, og man skal kunne sove tit, midt på dagen i brændende varme, ellers kan man ikke holde øjnene åbne på sin vagt, og så bliver man straffet efter den danske sølov. Alt går efter kommando, intet under, at søfolk morer sig i land efter endt rejse.

 

 

 

Etmålet: Døgn, tidsforløb fra klokken 1200 en dag til klokken 1200 den næste dag. Ændres urvisning pga. længdeforskel kan etdøgnet have mere el. mindre end 24 timer. I ældre tid skiftedes klokkeslættet på grund af længdeforandring i timen før middag. I dag ændres klokken oftest mellem midnat og klokken fire morgen. Etmålet, skifter dato klokken 1200 og er om eftermiddagen en dag forud for den borgerlige kalender, hvilket skal erindres ved hændelsesforløb til søs.

 

 

 

Lørdag den 1. maj, 45. dag i søen: 

I de sidste 3 uger har vi sejlet 3600 qml., hvori­mod vi i de første 20 dage i søen kun sejlede ca. 600 qml. Sådan er det, når man er afhængig af vind og vejr. Man kan snart sejle et stykke, når man har god vind. Ingen vaskedag, meget at bestille, behage­lig klima, ryggen fuld af gigt. Mig og Schmidt blev enige om i aftes, at vi trænger til at få lidt kvindelig pleje, man bliver ellers for salt. 

Søndag den 2. maj, 46. dag i søen: 

Christimatrosdag. Vaskede og lappede oliefrakke på formiddagen, midt under prædikenen, satte 2 lap­per på et par sko om eftermiddagen. De arme sø­folk har aldrig fri de skal selv gøre alt. Bare man kunne blive millionærstudent. 

Mandag den 3. maj. 47. dag i søen: 

På den igen med trækanoner og krum hals. Vi har nok at bestille i denne tid. Ærter har vi fået til mid­dag, derfor er det mandag. Ved man ikke, hvad dag det er i ugen, kan man se det på middagsmaden, det slår aldrig fejl. Den gamle troede i dag, at en af vores katte var druknet i et vand, hvorfor vi fiskede efter den med kroge, men vi fik den ikke, - da det ved nærmere eftersyn viste sig, at den sad forude un­der bakken. 

Tirsdag den 4. maj. 48. dag i søen: 

Hun dingler stadigvæk vester efter med 4-5 knobs fart. Hele tiden smukt vejr. Det er forbi med at sove om dagen på frivagten, det er blevet for varmt, og man kan da ikke sove for sved, der løber af en, så madras og hovedpude bliver fuldstændig gennemblødt. Men når aftenen kommer, tager man styrtebad, og det er meget behagelig efter en varm dag, og tillige om natten fylde lungerne med den rene, friske og blide behagelige sø luft, den styrker legemet for uden søvn og hvile, som man ikke får. 

Onsdag den 5. maj 49. dage i søen: 

Puh! hun bliver lummer. Havde man så bare haft en sjat hjemmebrygget øl til at væde kanalen med, så kunne det endda gå an. Men vand, vand, det er bare vand alt sammen. Nu kan vi lugte land igen. Vi har 225 qml hen til de vestindiske øer, som vi skal imellem, og dem skulle vi gerne passere på fredag morgen efter alle kunstens regler. Vi har jo rigtig­nok ikke set land siden Gibraltar. - Men jeg tror på vores kronometer som på mit Fadervor, og så skal det nok slå til. Flyvefisk i massevis.

 

Torsdag den 6. maj, 50. dag i søen: 

Det går godt, i aftes fik vi land i sigte, øen Gua­deloupe 20 qml's afstand, så det slog til, som til skrædderens barselsgilde, da de åd barnet. Vi nåede dertil lidt før beregnet, fordi hun løb mere fart i dag, end sædvanligt. Det er egentlig sjov sådan at kunne bestemme, hvornår man skal have land i sigte, uag­tet vi ikke har milepæle at se efter sådan som bøn­derne i land. Vi må selv finde vores plads på havet, hver dag, ved hjælp af solen. Gudskelov for den gode sol. Vi har i dag passeret den, det vil sige det samme som at solstrålerne falder lodret på os, som det aldrig kommer til at gøre over Fanø. 

 

Fredag den 7. maj. 51. dag i søen: 

Sidste nat gik jeg til køjs kl. 12, og som følge af den smule søvn, man får, faldt jeg straks i søvn og drømte følgende: Jeg kom ned i mit kammer, og da jeg slap dørhåndtaget, sprang den ind i hånden på mig igen, som var den skudt ud af et gevær, og som gjorde ondt i hånden, så jeg kastede den fra mig og slog en bette band, hvorefter jeg blev klemt mod skottet, så jeg dårligt kunne trække vejret, dernæst syntes jeg, at to hænder greb om mine knæer og tryk­kede mig ned mod dørken. Jeg slog omkring mig som en besat, og jeg opdagede, at det halve af mine fød­der var ned i dæksplanken, og da jeg så ikke kunne klare mig, begyndte jeg at stønne og råbe på kapt. som hørte mig . . . . og samtidig blev jeg vågen (en uhyggelig drøm). - Om morgenen passerede vi mel­lem øen Montserat og Redonda, sidstnævnte var vi ikke længere fra, end der er mellem Fanø og Esbjerg, det er en eneste stor sten med et enkelt træ på, og fuldstændig lodret, så man må hejses op på toppen ved hjælp af tykke jemtrosser, som er spændt fra øens top ned til et lille Rocks nedenfor. Øens størrelse er vel kun som en tyvende del af Fanø. Undskyld, højstærede, men jeg har ikke mere at meddele i dag. 

Lørdag den 8. maj. 52. dag i søen: 

Det er slut med vaskedag om bord i »Anna« på grund af forstyrrelser i luften, altså må vi vaske om søndagen. Der har været Bonitoer om boven hele da­gen - en havde jeg på krogen, men den faldt af igen. Ærgerlig tildragelse. 

Søndag den 9. maj. 53. dag i søen: 

Hu, det er næsten stille og som følge deraf meget varmt. Bare man havde haft en skål tykmælk med re­vet brød og sirup, det er det eneste, jeg har appetit på. Det er skidt at komme så nær land, det giver al­tid forstyrrelser i vinden. Vi kunne komme til vores plads på 12 dage under almindelige forhold, men som det nu skaber sig, vil det mindst tage den dobbelte tid. Fanøpigerne har fået sig en omgang i dag af d' herrer styrmænd.

 

Mandag den 10. maj. 54. dag i søen: 

Så er det det samme igen. kapt. har været uklar med en svensk matros, fordi han styrede dårligt, idet han stod og sov ved roret ved højlys dag, som føl­ge af at han havde været i lasten og borede vinfade og stjålet vin, hvoraf han havde drukket for meget. 

Tirsdag den 11. maj. 55. dag i søen: 

Det går stadig fremad, omend småt. Vi kommer jo nok til vejs ende engang. Det er for varmt om dagen til at sove, så jeg er skrupsøvnig hele tiden, men det kan jo blive en vane til sidst. Har ikke noget nævne­værdigt at bemærke. 

Onsdag den 12. maj. 56. dag i søen: 

Det er varmt. Vi er tværs for Haiti, ca. 70 qml. Jeg sveder tran, og bliver som følge deraf tør og hård som en stokfisk, der har hængt til tørring i 2 år på Norges klipper. Fed bliver vi ikke, i hvert fald ikke om bord i »Anna«, da vand næsten er vores eneste føde, og deraf plejer man jo ikke at blive fed. Vi le­ver som den fattigste mand. Det er den simpleste føde, jeg har fået i de 14 år, jeg har sejlet til søs. Men gudskelov, at man ikke er forvænt med den slags. I aftes talte jeg med »Anden« om de menneskelige in­dividers tilblivelse, og om deres evne til at overleve. Man må jo oplive sig med noget for ikke at falde helt i dvale i denne trykkende åndsfortærende ensformig­hed. 

Torsdag den 13. maj. 57. dag i søen: 

Frisk kuling. Herligt. Vi sejler langs med Haiti. Hun går godt, så nu skal vi nok snart have de omtalte breve, som ligger og venter på os i Campeche, og høre hvorledes det står til i den gamle verden. Undskyld, men jeg har ikke mere tid denne gang.

 

 

 

Fredag den 14. maj. 58. dag i søen: 

I dag er det St. Bededag, som også vi helligholder. Som ægte søfolk beder vi for, at det lille Danmark ikke oftere skal blive hjemsøgt af den sorte død. - Det er meget varm og som følge deraf har mig og Schmidt

 

1                    kompagni lavet en luftig seng, som er bestående af min kiste og en stol og som underlag 2 madrasser,

 

2                    stortrøjer, og et par gamle underbukser, en rest af en 7 år gammel manchetskjorte, og endelig en hovedpude at ligge på, og til sidst et flig af et tæppe at trække over det dårligste sted, maven. I køjen er der ikke til at være, der er ca. 50 grader celsius.

 

Lørdag den 15. maj. 59. dag i søen: 

Almindelig vaskedag over hele linjen, man skal jo holde skidtet fra sig. Jeg stak en delfin i dag på ca. 20 pund, og da jeg langede den til tømmermanden faldt den fra ham, hvorfor jeg naturligvis gav ondt af mig. Det er kreperligt sådan noget, jeg var nær sprunget bagefter. Man mister madlysten. I dag fik vi vandgrød og kogt flæsk med kartofler, hvoraf man spiste 10 skefulde grød og en lille stump flæsk, så det skal man nok blive fed af. Schmidt påstår, at han spiser 7 gange mere i koldt vejr, end her. Så stor forskel tror jeg nu ikke på, men mere end det dobbelte spiser man i kulden. Når jeg taler om kulden, mener jeg en almindelig sommerdag med mellem 15 og 20 graders varme. 

Søndag d. 16. maj. 60. dag i søen: 

Det er så stille på havet. Søen er blank som et spejl. Der lå en eneste skude med slappe sejl, ingen fremdrift. Nu burde vi have været i Campeche, men det tager nok en halv snes dage endnu (tålmodighed behøves).

 

Mandag den 17. maj. 61. dag i søen: 

Stille, stille båden gynger i det Caribiske hav, ikke en ånde rører sig. Kedeligt, ingen fisk. Jo, de matrosungersvende har gode dage. 

Tirsdag den 18. maj. 62. dag i søen: 

Hele tiden flovt og stille. Det tager tid, før vi kommer frem til Campeche. I formiddag stak jeg en fisk, en delfin på 13 pund, hvori der var udmærket rogn, spiste det samme til middag, brillant mad. Efter middag stak vi igen en delfin, men kun 2 tænder af lysteren havde fat, så den forsvandt. Den går og følger skibet tæt ved, jeg ser den af og til med 2 temmelig store sår i siden, men den kommer ikke så nær, at jeg kan stikke den. Kapt. har fanget en lille haj på ca. 20 pund, som vores hund, Perle, leger med. Hajer er ikke godt at spise. - Godnat Ole, nu går jeg og lægger mig. Klokken er 4, og jeg skal have vagt på dækket til natten. Vores luftige seng er god, vi kalder den brudesengen, minus bruden. Ha, man har meget i hovedet, men det meste er utøj. 

Onsdag den 19. maj. 63. dag i søen: 

Nu går hun godt igen, vi har fået kuling til 5-6 mils fart, som kan bringe os til pladsen om 5 dage, når den vil blive stående. Ingen fisk og heller ikke så varmt. Vi har labsalvet rigningen i de sidste dage.

 

 

 

Labsalve: Riggens vedligeholdelse med tjære, grafit, maling, blyhvidt, talg eller anden smørelse. Navnet kommer af, at det blev gjort med en klud i hånden.

 

 

 

Torsdag den 20. maj. 64. dag i søen: 

Nu er det igen stille og meget varmt. Vi skurer halv-dækket, og jeg er fuld af gigt i alle knoglerne, så vi får måske regn og byger - ubehagelig. 

Fredag den 21. maj. 65. dag i søen: 

Ja, nu går hun fint igen i en herlig frisk kuling, hvor foranderligt. Det er bedre med gigten. Vi går bidevind mod landet, og i morgen skulle vi efter crono-metrets regning få Mexicos kyst at se. Bare vi var på hjemrejsen i stedet for, men det varer nok noget endnu. Jeg har været ved at årelade i dag, og det gik godt, må jo forstå sig på alt som sømand.

 

 

 

 

B1680-kaptajn-joergen-beck

Billede af Jørgen Beck, efter at han var blevet kaptajn. Billede Nordby Sognearkiv.

 

 

Lørdag den 22. maj. 66. dag i søen: 

Hurra ! Klokken 12 middag fik vi Mexico i sigte. Det er et lavt land med skov overalt. Håber at komme til Campeche på tirsdag, efter almindelige omstændigheder og alle solmærker at dømme. Der vaskes over hele linjen. Jeg skulle også vaske, men har ingen lyst. Jeg har vasket mig selv i ansigtet og det er nu 3 uger siden, jeg har vasket mig der sidst, og så har jeg fået en ren skjorte på, set mig selv i spejlet, og fandt ud af, at jeg er en pæn karl, når jeg kommer i kisteklæderne, men det går så sjældent på. 

Søndag den 23. maj. 67. dag i søen: 

Søndag er Vorherres dag, ikke dog som søfolk mene, thi denne ugedag alene, er som hver en søgnedag, forskellen der er alene, at man da sit tøj kan lappe og på sin pibe patte, som må gøres denne dag. Jeg håber, at det bliver den sidste søndag i søen i denne omgang. Vi kan være i Campeche på tirsdag, når det vil flaske sig sådan, at vi kan beholde lidt vind. Man tjener ikke til føden til søs (en styrmand er en ubehagelig nødvendighed) 

Mandag den 24. maj. 68. dag i søen: 

Vi har fået ærter, derfor er det mandag. Det er fint vejr men flovt og det går småt men sikkert, og antagelig kommer vi til vort bestemmelsessted i morgen, hvis vind og vejr tillader det, og at der ikke er krig eller blokade, eller fyrsten eller konger eller anden magt, der vil stoppe os for at nå den hemmelighedsfulde plads, Campeche. 

Tirsdag den 25. maj. 69. dag i søen: 

Nu går hun langs kysten af Mexico med en brølende fart, det vil sige, vi kan ikke se land, og vi har kun 3 favne vand. Ankrene ligger rene og klar, og alt er i orden til at ankre op. Kl. 2 sattes kursen ret mod landet. Hun løber en god fart. Kl. 3 fik vi land i sigte, men ingen kende, lod hende løbe, holder stadig loddet gående, 3 ½ favne. - Kl. 4 gik jeg til vejrs og fik fra mesansaling byen Campeche at se. Kl. 4 ½ havde vi 3 favne vand, bjergede sejlene og stak hende op i vinden for at stoppe farten, og straks derefter faldt »Anna«s bagbords anker på reden ved Campeche i 3 favne vand og 60 favne kæde ca. 8 sømil fra land -gjorde sejlene fast og klarede dækket op, drak en bitter med Kapt. og ønskede hinanden velkommen til bestemmelsesstedet med skib og last og mandskab i god behold og god tilstand. Derpå vaskede jeg mig efter rejsen på det, at vi var kommet til land. 

Kl. 8 sattes vagten med 1 mand på dækket. - Bondenætteme tar sin begyndelse, og jeg sætter mig og skriver et brev til min kone, som jeg ved længes derefter. Kl. 10 til køjs. 

Det var enden på historien.

 

 

 

Bondenat: Vagt, på hvilken man får en hel nats søvn

.

 

 

Hjemrejsen

 

Fra den 25. maj til den 1. juli lossede og lastede vi i Campeche. Lastede Logwood til Le Havre.

 

 

 

B1680-anna-af-kolding-i-havn

”Anna” af Kolding i havn. Billede Nordby Sognearkiv.

 

 

 

Torsdag den 1. juli. 1. dag i søen:

Kl. 3 morgen purredes vi; hev ankeret op og satte sejl og styrede nord efter langs landet. Vinden var OSO flovt, smukt vejr, ellers ikke noget at berette i løbet af dagen.

Fredag den 2. juli. 2. dag i søen:

Det går småt men godt, fint vejr og flov kuling med tordenbyger. Vi har travlt med at gøre rent og for at klare op til at male; hun skal pyntes op, før vi kommer hjem, og som følge deraf er der nok at bestille. I eftermiddag passerede vi en lille by ved navn Sisal, der er ca. 1500 indbyggere. Vi var ca. 3 kvartmil derfra. Landet er tørt og sandet. Havde vagt til kl. 8 aften og gik til køjs.

Lørdag den 3. juli. 3. dag i søen:

Nu er vi ved at komme til ro igen lidt efterhånden, som man atter er til søs. Vinden er ikke rigtig god, men det går an. Det er lørdag og derfor vaskedag og alle er i gang med at vaske, undtagen mig, der er fritaget, da jeg har en bullen finger som følge af en log-woodsplint i samme. Og jeg siger, at hele verden er fuld af gigt, krampe og bullenskab, i særdeleshed for de arme søfolk. Jeg skulle lappe, men har ingen lyst. Om eftermiddagen fangede vi en fisk på 2 fods længde, kaldet Hestemakrel blandt søfolk, en rovfisk med skarpe tænder - en delikat spise.

Søndag den 4. juli. 4. dag i søen:

Havde man været hjemme ved arnen, behøvede man ikke at komme så tidligt op på benene som her om bord. Så kunne man have gået i kirke og hørt, hvad præsten havde at fortælle, noget vrøvl er det jo, men lidt af den slags kan jo være godt nok. Som sædvanlig har vi vores eftermiddagsbyge med torden. Ellers ingenting at bemærke.

Mandag den 5. juli. 5. dag i søen:

I dag er vi begyndt at skure med sang og lap. Det er et drøjt arbejde, men skuden skal jo pudses op, og så må vi jo have skidtet af den først. Vi har haft stille vejr det meste af etmålet, så det går småt men sikkert fremad. Min finger er i orden igen. Alt ved det gamle.

Tirsdag den 6. juli. 6. dag i søen:

I dag da jeg havde morgenvagt var det stille. Der kom da en flok springere (delfiner). Det er pattedyr, altså ånder de ved lunger. De vejer hver ca. 200 pund i snit. Jeg gik hen på bakken og fløjtede »Dengang jeg drog af sted«. Jeg har nemlig hørt at søfolk, og springerne godt kan lide fløjten eller musik, og for at overbevise mig om dette, gav jeg mig til at fløjte, og sandelig, straks var de henne for boven og lå helt stille, og nogle af dem rejste sig på halen og stod ret op i vejret og

gjorde bevægelser med hoved og hale, og det tydede på, at de kunne lide min fløjten. Det er altså ikke nogen fabel, at pattedyr, der lever i vandet, godt kan lide musik og går derefter. - Vi er i dag drevet tilbage, da vi har vind og strøm imod. Vi har en sejler tæt ved, som krydser i samme retning som os. Det er også en 3m skonnert.

 

 

 

Onsdag den 7. juli. 7. dag i søen:

Det har været stille hele natten, ikke en vind har rørt sig, og nu er det varmt. Vi ligger på knæ og skurer stordækket med sand og sten. Det er et hårdt stykke arbejde. - I løbet af formiddagen begyndte den gamle og mig at fiske, da skibet lå helt stille, og vi fik fisk, i alt 18 store dejlige røde fisk, på størrelse med almindelig hvidling, men meget tykkere og med et hoved og mund så stor, som ville de sluge hele verden; men vi spiste fisk til middag og aften, så længe vi kunne se, og siden tændt e vi lampe. Resten af fiskene gjorde jeg rene og saltede dem, de skal nemlig tørres og røges. Det er en udmærket fisk, som kaldes snappers, er rød som gloende jern.

Torsdag den 8. juli. 8. dag i søen:

Vi har haft en fin brise sidste nat, og i dag har det været stille en halv time, hvorfor vi fik en fisk. Om eftermiddagen god vind. Vi tabte Mexico af sigte og styrer over mod Cuba. Skurer dæk hele dagen, så der er brug for knokkelfedt.

Fredag den 9. juli. 9. dag i søen:

Godt vind og godt vejr. Vi er et godt stykke fra Mexico og skurer stadig på dækket. Om eftermiddagen regnbyger. Jeg er i .strålende humør, fordi det går godt. - Det tegner til en hurtig rejse.

Lørdag den 10. juli. 10. dag i søen:

Jeg vaskede tøj sidste nat på vagten ved månelys. Det kan også lade sig gøre, men jeg vil ikke påstå, at det bliver helt rent, men det behøves heller ikke til søs, men det er da nylig vasket. - I dag er min mave helt i uorden. Jeg har måttet løbe på das og kastet op hele eftermiddagen. Årsagen er noget giftigt svineri, som jeg har fået i mig, som man jo får så meget af til søs, når kokken ikke er rigtig proper. Meget stille, går kun småt fremad.

Søndag den 11. juli. 11. dag i søen:

Jeg befinder mig en god del bedre i dag. Jeg har endog været i gang med at fiske delfiner uden at fange nogen, ærgerligt, men det hjalp på maven. Flovt og stille. Kaptajnen har olieret dæk i dag.

Mandag den 12. juli. 12. dag i søen:

Alle mand i gang med at mede. Stille og varmt. Jeg går og kigger efter fisk. Kl. 9 ½, frivagt, i stedet for at gå til køjs, går jeg forud med krog og lyster for muligvis at få en fisk. Efter en times tid får jeg endelig ram på en. Jeg stak lysterens 4 tænder ret igennem den, så den måtte med op. Den var 4 fod og 6 tommer lang og vejede 21 ½ pund, en ordentlig kammerat og fisk til os alle til aftensmad. Udmærket, og der er flere endnu, så jeg skal nok stikke en til, men de kan ikke holde sig friske til i morgen. Altså lader jeg dem være, og fanger så en i morgen, skønt jeg har stor lyst til at fiske hele dagen.

 

 

 

Tirsdag den 13. juli. 13. dag i søen:

Det var et ordentligt skub siden i går eftermiddags, vi er snart ude af Florida. Storartet, god vind, frisk kuling hele dagen. Hun løber 9 mils fart. I eftermiddag fik vi en hård byge, så vi måtte kvittere 5 sejl, det vil sige, at de blæste rent i pjalter, før vi fik dem bjerget, men lige meget, vi binder nogle andre under, og så på'en igen. Vi skal skynde os at komme hjem. Vi har kun 30 dage, til vi skal være fremme i Havre.

I aften kommer vi ud i Atlanterhavet, så får vi bedre plads at røre os på, og mere kølig og frisk vejr. Jeg går og lægger mig. Godnat, Ole.

Onsdag den 14. juli. 14. dag i søen:

Det er stille og fint vejr, rigtig som et maleri, og så smører vi alle mand, så hun begynder at se bedre ud. Hun har godt af at blive malet. Ingen fisk at fange.

Torsdag den 15. 15. dag i søen:

Stille, stille, båden gynger, ingen fugle synger. -Alt er stille som i en grav her på det store hav. Jeg håber snart, vi får lidt mere vind, ellers er det så trist nu på hjemvejen. Men hvad skal man gøre, vi er nødt til at vente, til vinden kommer. Vi kan ikke skabe vind selv, selv om vi er aldrig så opfindsomme. Den ting kan vi ikke gøre noget ved.

Fredag den 16. juli. 16. dag i søen:

En lille fin brise har vi i dag, men vinden er ikke meget god. Det bliver kedeligt, når det går så småt. Men der skal nok komme mere vind, når vi kommer længere nordefter. Vi maler stadig hele tiden. Vi har 2 skibe tæt ved, som også styrer efter Kanalen. Vi mødtes for 7 dage siden i Gulfin, så løb de fra os, men i dag har vi igen fået dem i sigte, og vi haler ind på dem, og ser, at vi har dem til luvart. Vi antager, at det er norske barker.

Lørdag den 17. juli. 17. dag i søen:

Det går fremad - men med forsigtighed. Kokken har bagt fastelavnsboller og småkager. Jeg vil nu ikke påstå, at de er så velsmagende, som dem, vi får derhjemme, men lige meget, det er en forandring til det bedre, og man kommer til at tænke på hjemmet, og hvor godt de lever i forhold til os. I dagens anledning har jeg vasket mig selv, det er jo vaskedag, og jeg er ikke blevet rigtig vasket i 13 dage, så det er behageligt, at få skidtet jævnet lidt ud.

Søndag den 18. juli. 18. dag i søen:

I morges kl. 4 ½ , da kokken kom og varskoede mig til kaffe, hørte jeg et plask udenbords, som fik mig til at se til siden, og opdagede så 3 delfiner. Jeg i en fart forud med lysteren og i løbet af 5 minutter havde jeg fat i en. Den vejede ca. 14 pund, som vi spiste til frokost - en herlig fisk. - Bortset fra, at jeg har klippet Schmidt, har jeg helligholdt dagen med at ryge tobak. Strømmen har sat os 88 qml, og det er godt, for vind er der ikke meget af, og det går kun småt med os, og dog håber jeg, at vi skal få en god rejse til den civiliserede by Havre. Mig og Schmidt talte om, at det kunne være godt, om vi kunne få en kop chokolade, da vi begge godt kan lide den damedrik, og håber at få det, når vi kommer hjem hos Mutter. Den gamle har holdt auktion over afrakket tøj. Jeg købte en god trøje for 3 mark tysk. Ellers intet nyt i bladene udover, at månen er i aftagende, og at dagene længes. Jeg har ikke haft så mange i de sidste 4 år, som jeg nu har, fordi jeg har været i de tropiske lande i den tid. Gud velsigne den gode strøm, vi har med os. Så en skrå lige i munden, det er medicin for tænderne.

 

 

 

Mandag den 19. juli. 19. dag i søen:

Det er helt mærkeligt, at efterhånden som vi kommer længere nordpå, bliver dagene længere og samtidig koldere i vejret. Det er lyst fra kl. 4 om morgenen til kl. 7 ½ aften. Man kan næsten bilde sig ind, at man var hjemme, blot for den sags skyld. Der har været 3 delfiner ved skibet i dag, og en af dem har jeg såret med lysteren uden at få den, meget sørgeligt. - I øvrigt ved jeg ikke noget at berette, alt går i den vante gænge, så længe styrmanden (mig) er rask. En styrmand om bord i et skib gør samme tjeneste som hjertet i et menneskes legeme, sætter nemlig al liv i bevægelse. Man mærker straks, når styrmanden ikke er på sin post, så er alt døsig, og det blir kedeligt og slæbende.

Tirsdag den 20. juli. 20. dag i søen:

Det er fint vejr, men ellers er der intet at fortælle om denne dag.

Onsdag den 21. juli. 21. dag i søen:

Nu løber hun i en brølende fart, siger og skriver 9 engelske mil i timen, så det skal nok blive til noget i længden. I dag har vi sejlet en stor bark ind, jeg antager 700-800 tons. Han var forude i morges, men nu kl. 7 er han et par mil agterude. Vi har altså løbet ham forbi på en dag. »Anna« sejler godt på denne rejse, og det er fordi hun er let lastet, og jeg håber stadig på en god rejse.

Torsdag den 22. juli. 22. dag i søen:

8 til 9 mils fart farer hun af sted med hele tiden. Vi sejler vandet så tyndt som hjemmebrygget øl. Også i dag har vi hentet en bark, den er af jern ca. 600 tons. Vores gris trives godt, vi har nemlig et sådant husdyr om bord. Den er rødhåret og spidsgattet, men har ellers en god appetit. Hvis -»Anna« bliver ved med at løbe den fart, vi har nu, skal grisen slagtes om 14 dage, hvis ikke den bliver benådet lidt længere, det afhænger af fremgangen. Jeg vil håbe, at vi får landkending af England om 3 uger, og hvis det slår til, får vi en god rejse.

 

 

 

Fredag den 23. juli. 23. dag i søen:

Jeg tror næsten, der er nogen, der har fået fat i tampen og haler os hjemad, for »Anna« løber, som om hun havde gjort accord med vinden, om at løbe hjem på en vis tid. Vinden er vestlig med frisk kuling, og vi styrer østerpå, så det skal nok hjælpe på vejlængden. Jeg har anstillet filosofiske betragtninger over mit toilette, som jeg bærer for tiden, om jeg kan lade mig vise frem for civiliserede mennesker i det. Kostumet består nemlig af et par benklæder, der rækker til lidt nedenfor knæene, dernæst en skjorte uden ryg og knapper og så en møtse, som jeg kan finde ud af at sætte på, da der næsten kun er foret tilbage af den, et par sko, som er helt hvide af saltvand og næsten uden såler og til slut en livrem bestående af skibsmandsbindsel. Så kan I selv tænke, hvorledes jeg ser ud. (Med fornøjelse, hr. Beck ligner en rigtig russer).

Lørdag den 24. juli. 24. dag i søen:

Vi har kapsejlads med vor før omtalte jernbark. Når det er stiv kuling, som vi har haft i dag, kan vi ikke føre fuld sejl, og så tager han os, men så snart det løjer lidt af, så løber vi mere forbi ham, end han gjorde for os. Nu er han snart agterude af sigte. - Så »Anna« har vundet præmien denne gang. Det kan nok være, hun løber. Bliver det sådan ved, er vi i L'Havre om 14 dage.

Søndag den 25. juli. 25. dag i søen:

Strømper og søstøvlernes tid tager sin begyndelse nu. Det begynder at blive for koldt for skrædderne. Vi befinder os på 4' ndl. br. 58' v. lgd.

Mandag den 26. juli. 26. dag i søen:

Hu! Nu regner det igen, så det er kras og lyner og tordner. For et menneske med gigt, er det fatalt. Og strømperne er våde på hver vagt. Ja, det er ved at blive skidt med vinden. Snart er det stille og tykt med regn. Den gode vind er forbi for denne gang.

Tirsdag den 27. juli. 27. dag i søen:

Det er en lille storm i dag, og det værste er, at den er imod. Det er noget, der slider i humøret, og fryser gør vi alle, som var vi ved Nordpolen, men alligevel har vi fået stokfisk og sveden gaffeltopsejlsvælling til en forandring. Og så skurer vi dæk, man skal jo bestille noget for føden.

 

 

Fast fø­de må man have til søs, og ikke sådan noget som den slags grønkål og fersk kødsuppe, det er jo ba­re medicin for syge mennesker og ikke til søfolk.

 

Sydøstvind og kvindeskænd det for åller end.


 

Onsdag den 28. juli. 28. dag i søen: 

Modvinden holder sig hårdnakket og ingen frem­gang, men tilbagegang. Desuagtet har vi fået grønkål til middag, det vil sige meljævning med en kop tør­ret grønkål, så det er det bare pjask. Når man bare går en gang forud, er man lige sulten igen. Fast fø­de må man have til søs, og ikke sådan noget som den slags grønkål og fersk kødsuppe, det er jo ba­re medicin for syge mennesker og ikke til søfolk. 

Torsdag den 29. juli. 29. dag i søen: 

Det er blæsevejr på »Anna«, hun ligger for stum­perne, som det kaldes. Vi har fået kødsuppe til mid­dag. Og jeg, Jørgen Chr. Beck, som er noget af en fisker, har i dag fanget en stor delfin, så der er nok til hele besætningen til aftensmad, men den kostede en dragt våd tøj og et stort hul på bagdelen af mine bukser. Men fisk fik vi. 

Fredag den 30. juli. 30. dag i søen: 

Jeg kom på dækket til morgen, da jeg havde fået morgenvagt. Det første jeg regnede ud var, det er fredag, og som følge deraf giver det stokfisk til middag, men eftersom, såsom og fordi, at styrmanden ikke lider den slags bøf, tog jeg med god forhåbning krog og lyster og gik ud for at fiske. Det varede heller ikke længe, inden jeg harpunerede en delfin, men da jeg skulle hale den om bord, faldt den af og væk var den. - Nå, på'en igen, og kort efter stak jeg en igen, og den fik jeg godt om bord. Altså fik vi fersk fisk til middag. - Hvad vinden angår, da er den imod endnu. Dog håber jeg, at vi i morgen får en god vind. Nu har vi ligget på et sted i 4 dage. Appetitten begynder at tiltage efter en større målestok. Man er ikke andet end en benrad nu. 

Lørdag den 31. juli. 31. dag i søen:

 

Dejlig er landet, prægtig er havet. 

Skøn er den glade sømandssang. Over de lyseblå bølger de begynder til fjerne og hjemlandets kyster i rad. 

Bølgerne hyle, skibet de kyle frem og tilbage med knusende magt, matroserne synger, haler og maser for at få sejlene godt gjort fast. 

Stormen har ende, vinden sig vende. Skibet slingrer som en drukken mand, tværs i søen hun ligger og ruller, ej mere på kursen den holde kan. 

Sejlene sættes, i top de strækkes. Meget urolig er sømandens liv. Vinden er god, og hjemad det går. En til sin kæreste, en anden til viv. Lørdag eftermiddag mellem 3 og fire til køjs i »Anna«. 

Søndag den 1. august. 32. dag i søen: 

Vinden er god, men der er ingen ting af den. Vi kommer ingen vegne, men alligevel har vi fået suppe, kød og grød på en arms tykkelse og pai til dessert, og det var jo ikke så galt en middag efter forholdene og klimaets beskaffenhed. Helligholdt dagen med at vaske og lappe noget tøj samt ryge tobak af 3 forskellige piber og papir. Tøjet begynder at blive simpelt. Det er på tide at komme hjem.

 

 

 

Mandag den 2. august. 33. dag i søen: 

Vi har modvind igen. Det bliver ikke til noget med os. Vi kommer ingen steder. Regn har vi hver dag, og gigt har jeg ,så det er lige jeg kan klare mig. Vi har fået gode ærter til middag. Ellers ikke noget at bemærke. 

Tirsdag den 3. august. 34. dag i søen: 

Stokfisk med gaffeltopsejlsvælling på slæb. Folk på land ved ikke, de har det godt, når de spiser klipfisk med gode kartofler og øllebrødssuppe. Vi må kigge i vejviseren efter disse varer, alt skal være billigt, som man ser så ofte i aviserne. (Et parti harsk, gammel smør, passende til skibsbrug, billig til salg hos købmand N.N. - Salt gammel kød af kvalitet nr. 24, det er ikke det dårligste, for nr. 30 er det simpleste, fås til halv pris hos N.N.) - Sådan er den proviant, de danske skibe fylder i deres søfolk. Intet under, at mange bliver syge og dør. Onsdag den 4. august. 35. dag i søen: 

Endelig har vi igen fået god vind, så nu går det atter så småt hjemad igen. Det har regnet gevaldigt sidste nat, og min køje er læk og som følge deraf var min køjedyne smaskvåd, så jeg kunne vride vandet af den, det er næsten for meget af det gode for gigtsvage personer. - Vi har fået en springer i dag, den vejer - antager jeg - 200 pund, og nu til aften har vi fået stegt lever af den, og det er bedste mad, vi får på hele rejsen. Den er ligeså god som svinelever, i-hvert fald for os. Nu skal jeg til køjs. 

Torsdag den 5. august. 36. dag i søen: 

Medens du, kære kone, ligger på dit grønne øre i blid slummer og måske drømmer om min snarlige tilbagekomst og om en lykkelig og lys fremtid, går jeg og traver om på dækket med mange tanker om samme emne og får tiden til at glide lydløst bort i det uendelige store rum, som fantasien med så maleriske farver kan fremstille. Vi har god vind. Bare det vil blive ved, så kan vi snart komme hjem. Meget at bestille har vi, jeg ville gerne have skuden i orden, inden vi kommer ind. Vi spiser springerfrikadeller efter stor målestok. Mig og Schmidt er enige om, at vi spiser fire gange så meget nu, som for 3 uger siden. Vi har en knagende appetit, så det kan nok være, vi samler talg til nyrerne, men vi er jo også blevet så magre i varmen som en gammel droskehest, da spiste man jo ikke mere, end det allernødvendigste til livets ophold. 

 

 

 

 

springer 1

 

En springer (delfin) hives ombord.

 

 

 

 

Fredag den 6. august. 37. dag i søen: 

Hun dingler stadigvæk på kursen hen med en lille fart af 5 knob på vagten, så vi nærmer os jo hver dag. Jeg har i dag været på krigsfod med kokken. Han viste trods og var genstridig. Han ville ikke udføre, hvad jeg befalede ham, hvorfor han fik knubs. Trodsighed tåles ikke, det straffes om bord på en håndgribelig måde. Ellers stadig god appetit. 

Lørdag den 7. august. 38. dag i søen: 

Det er vindstille og har været det hele dagen, men vi har også vandrisgrød og salt kød af nr. 29, som består af gamle støvlesåler og skind, så ingen djævel kan tygge det, dernæst har vi fået risgrød til kødet. Vi har nemlig ikke den slags, vi kalder kartofler, sådanne lækkerier bruges ikke om bord i danske »Anna«. Det er ikke godt for folk at blive forvænte og for fede. Ingen hader sit eget legeme, men feder og vederkvæge det. 

Søndag den 8. august. 39. dag i søen: 

God morgen mine blanke støvler, men i dag skal vi ikke i kirke. Det bruger vi ikke til søs. Altså læser jeg lidt i 1. Mosebog, en roman, som hedder »Halvt uskyldige«. Den handler om de uskyldige og blufærdige piger i Paris, hvoraf der ingen er til, derfor hedder de halvt uskyldige. Vinden er unægtelig god, men gid fanden havde det, det er for flovt. Det er det, vi altid plages med, ellers intet at bemærke udover at det er kedeligt. 

Mandag den 9. august. 40. dag i søen: 

Nu løber hun igen en brølende fart, 9 ½ knob - ingen bedre, men desværre varer det vel kun så kort. Men vi er dog 148 qml. nærmere gamle Europa i dag, end vi var i går. Kan vi endda holde så meget hver dag, vil det snart hjælpe på vejen om en 14 dage. - Røde Petersen - det er vores gris - han er ved at blive fedet nu med kogte ærter og gammelt brød, og han æder, så han næsten ikke kan stå på benene. Der bliver et godt stykke flæsk af ham, når han nu om 8 dage skal slagtes. - Jeg faldt ned fra kahyt taget og havde nær brækket ryggen, men den holdt heldigvis, samtidig slog jeg den venstre albue, så jeg næsten ikke kunne røre armen. Det ender nok med, at man slår sig fordærvet engang før eller senere. - Vinden er nordlig og det er hundekoldt. 

Tirsdag den 10. august. 41. dag i søen: 

Nu er vinden ikke mere nordlig, men sydlig med grå luft og en brillant frisk kuling til 9 mils fart. Bare 8 dage med denne brise, så vil vi være i Havre. 

Men det tager 14 dage, tænker jeg. På lørdag skal Røde Petersen slagtes. Sikken fest der bliver. 

Onsdag den 11. august. 42. dag i søen: 

Der blæser en lille sommerstorm i dag af en god vind. Det er noget, der er fornøjelse ved. Det er tykt med regn, så man ingen ting kan se, og mine støvler lækker - ubehageligt. 

Torsdag den 12. august. 43. dag i søen: 

Hun dingler, hr. løjtnant, men hun gør samtidig god fart, og vi nærmer os stærkt hver dag mod gamle Europa, ca. 240 qml om dagen, så det skal nok blive til noget med tiden. løvrigt har jeg ikke noget at fortælle udover, at vi slagter Røde Petersen på lørdag. Han er så tyk nu, at han ikke kan stå op mere. Det kan nok være, der bliver gilde, men sorte pølser får vi ikke. Kokkens kogekunst er meget begrænset i så henseende. 

Fredag den 13. august. 44. dag i søen: 

En medgående sejler i sigte i læ. Han styrer også efter Kanalen. Vi har stadig god vind, dog løber hun ikke så meget, som hun har gjort, det flover, men søen holder sig temlig levende fra Nord, og det betyder mere vind fra den kant.

 

 

 

 

På lørdag skal Røde Petersen slagtes. Sikken fest der bliver.

 

 

Lørdag den 14. august. 45. dag i søen: 

I kraft af min egenskab som dansk styrmand i dansk skib, har jeg i dag på dansk slagtet vor mexicanske gris ved navn Røde Peteisen. Thi eftersom, såsom, fordi at en dansk styrmand på et dansk skib må forstå sig nedenfor anførte metier, såsom for det første på navigation, arbejdsopsynsmand, sømand på tamp, sejlmager, skomager, smed, maler, skure- og vaskekælling, slavedriver, arbejdshest, proviantforvalter og mange andre småpillerier, og er vis på, at man også skal agere som jordemoder, om nødvendigt, som måske ikke er så slemt at hjælpe en lille verdensborger til vor syndige jord, som er fuld af gigt og krampe, gråd og tænders gnidsel til fordærvelse og ødelæggelse. Røde Petersen fandtes at veje i slagtet tilstand med hoved og hale og de øvrige lemmer 152 pund, og det er lækkert flæsk, vi har fået deraf i aften. Siden fik jeg en lille kattevask. Det er behageligt at få fersk vand i ansigtet efter 3 ugers forløb. 

Søndag den 15. august. 46. dag i søen: 

Jeg vil håbe, at det skal blive den sidste søndag i søen på denne rejse. Vi kan magelig nå Havre på 5—6 dage, vi har kun 960 qml. igen, og det er snart pløjet igennem med lidt god vind. Det er smukt vejr i dag, og vi har fået flæskesteg både til frokost og til middag. Vi spiser nemlig så meget af det ferske, som det er muligt, og det er jo noget, man altid trænger til, når man har været en tid i søen. På eftermiddagen har jeg stoppet strømper, det skal jo også gøres på en søndag. På andre tider har man ikke stunder til huslige sysler. 

Mandag den 16. august. 47. dag i søen: 

I dag sejler vi, så »Anna« ryster over hele kroppen, det kan nok være, der er gang i hende, 9-10 mils fart, det skal snart bringe os til Havre. Vi har fået ærter og svinehoved til middag, det er noget, der smager, og så det dejlige svinefedt. Ja, Gud velsigne Røde-Petersen, han var god. I eftermiddag, da jeg gik til køjs, opdagede jeg, at min køjedyne, der ellers plejer at være rødternet, nu var helt hvid, men jeg fandt snart ud af, at det bare var salt af alt det vand, der var dryppet på den, og at det ikke var forskønnelsespulver, som jeg i førstningen troede, det var. -Det er en rasende appetit, jeg har, du kan være glad for, at jeg ikke er hjemme, jeg åd dig ud af huset i løbet af 14 dage. 

Tirsdag den 17. august. 48. dag i søen: 

Den gode vind står endnu, og bliver den ved, så skal vi søge Kanalen i morgen efter alle solmærker at reerne. Det er om at træffe hullet, efter at vi ikke har set land i 40 dage. Det er jo ikke sikkert, at vores kronometer stemmer, men jeg tror det helt bestemt. Vi kan endnu komme til Havre på 50 dage, når vi bare kan beholde noget vind. 

Onsdag den 18. august 49. dag i søen: 

Det er flovt, men fremad går hun. Vi kan mærke, at vi er i Kanalen, skønt vi ikke har set noget endnu, det er diset i luften i dag. Kl. 10 aften fik vi Start Point fyr i sigte fra mærseråen. Vores kronometer passer på et hårs cut. Nu går hun for Havre, som vi med den kuling og vind vi nu har, vil nå fredag morgen, og så bliver rejsens længde 50 etmål. Nøjagtig som vi havde forudset. 

Torsdag den 19. august. 50. dag i søen:

 Hurra! Nu går hun det sidste stykke og vil være ud for Havre i nat mellem kl. 3 og fire, men da kommer vi vistnok ikke ind. Vi har nemlig regnet ud efter alle kimstens regler, at der ikke er højvande før i morgen eftermiddag kl. 2. Det har været en jævn god rejse, men »Anna« blev også pint på hale. 

 

 

Jørgen Christensen Becks dagbog er behandlet i en meget læseværdig bog af Christian Poulsen: Vi har fået ærter – derfor er det mandag, 2010

 

 

Relaterede artikler

Gå til top