Sønderho Kro
Herberger
Inden de privilegerede kroer opstod fandtes der ved overfartsstederne herberger, således også i Sønderho.
Det vides at de bedrestillede af ripenserne, der af den ene eller anden grund var I Sønderho, tog ind til præsterne der, - dette er gengivet fra nogle retssager fra præsterne Stuchs og Engelstofts i 1680erne og 90erne.En enkelt gang har pastor Engelstoft huset så mange ripensere, at man måtte ligge to i hver seng.
Mere jævne folk tog ind hos strandfoged Niels Hansen i Sønderho, hvor de blev godt beværtet.Han fik navnet Niels Hansen Kroermand, og blev stamfader til slægten Kromann på Fanø.
Selv efter Engelstoft fik privilegium på kroen fortsatte Niels Hansen med at drive herberg, hvorfor Engelstoft ofte melder ham. Niels Hansen påstår dog at han udelukkende giver nattelogi, og at de rejsende selv medbringer madvarer og at han ikke skænker drikkevarer.
Det første kendte privilegium på krohold i Sønderho udstedes til stiftamtmandens fuldmægtig Oluf Christian Engelstoft og lyder således:
Fæstebrev til Oluf Christian Engelstoft paa Sønderho Kro.
Jeg von Speckhan o. s. v. gør vitterligt ... og det saaledes, at hem. Oluf Christian og hans Hustru Margrethe Klyne herefter deres Levetid maa og skal alene, og ingen anden, være tilladt at forskaffe og forsyne Sønderho Sogns Indbyggere med fornøden Øl og Brændevin og al anden Slags Drik, som de for Betaling behøver og begære kunde og det af saa gode Varer og Pris, som forsvarligt kan være, og derimod være forpligtet aarlig i rette Tid at betale 2 Rdi. til hvilken Ende Sønderho Indbyggere alvorlig befales sig ikke at understaa eller tilfordriste Øl, Brændevin eller nogen anden Drik paa andre Steder, hvor det end være kan, at købe eller lade hente og til Landet føre end fra Oluf Christian og hans Hustru alene, det være sig enten det ved Krohold skal udsælges eller til Bryllup eller andet Værtsskab bruges, saa skal ej heller nogen være tilladt Brændevin selv at brænde, saafremt Brændevinskedlerne ikke skulle være forbrudt. - Befindes nogen at understaa sig imod dette Fæstebrev at handle, skal de, foruden at Varerne konfiskeres, give til hans kgl. Majestæts Kasse 5 Rdl. og siden dobbelt op, og om nogen saadanne ikke skulde have de Midler, da at straffes paa Kroppen som vedbør, deslige skal og de, som enten antræffes eller lovlig overbevises med deres Baade i saa Maade nogen Slags Drik til Landet at overføre, som ej hos Oluf Christian og hans Hustru i Ribe bekommet er, lige Straf og Bede være undergiven, hvorefter de Vedkommende sig kunne vide at rette.
Ribe, den 20. April 1685.
von Speckhan.
På dette fæstebrev til "Synderhoe krou" søgte og fik Engelstoft kongelig konfirmation 1689. Samtidig søgte han om privilegium på opførelse af en kro i Jerne, Boldesager eller Strandny. Stiftamtmanden giver 5. oktober ansøgningen følgende erklæring:
"Saasom det for de Rejsende kunde være helt gavnligt, at en Kro på Landeveien imellem Ribe og Hjerting blev holden .... Og Supplikanten sidder med 8 små uopdragne børn" vil kongen bevise ham en sær stor kgl. Nåde at bønhøre ham.
Bevillingen blev givet og kroen kom til at ligge i Strandby.
Sønderhoningerne var ikke helt flinke med at overholde forbudet mod at købe brændevin andre steder end i Sønderho kro. I 1695 måtte Simon Svendsen bøde 5 Rdl. "formedelst indført Brændevin imod Kroholderens naadigst givne Frihed".
Op gennem tiderne viste det sig gentagne gange at forbudet blev overtrådt
Jes Bonnesen forpagter kroen 1. maj 1719
Hvem der har bestyret kroen i Sønderho for Engelstoft i årene indtil 1719 vides ikke. Fra 1. maj 1719 bliver kroholdningen bortforpagtet til Jes Bonnesen med hvem der oprettes følgende kontrakt:
"Kendes jeg underskrevne Jes Bonnesen, at som Madame, sal. Engelstoft af Bryndum, til mig udi 3 Aar fra førstkommende første Maj 1719 til Aarsdagen Anno 1722 haver overdraget og forpagter den Kroholdning til, ligemed det store Hus og det Stykke jord i Bjergesleje i Sønderho Sogn, som hun er allernaadigst -medhenaadet og i Fæste haver for en aarlig Afgift 40 Rigsdaler, og det at betale udi tvende Terminer, den ene Halvpart til Mikkelsdag og den anden til Philippe Jacobi Dag aarlig og rigtig at betale og desforuden udi Ribe Amtsstue 2 Rdl. af samme Kro til aarlig Afgift og ellers i samme Aar at betale alle ordinære og ekstraordinære Paabud og Skatter, som deraf bør at betales, antager saa jeg fornævnte Kroholdning med Huset og det Stykke jord udi Bjergesleje til førstkommende Philippe Jacobi Dag 1719 og maa gøre mig det udi samme 3 Aar til Aarsdagen 1722 nyttig, som jeg bedst ved og kan efter kgl. Maj. Lov og Forordningers Tilladelse og hendes Fæstebrevs Indhold erbyder mig da desforuden og lover samme Hus, som bestaar af 12 Fag ved forsvarlig Magt og Lige og levere det fra mig ved Syn, ligesom det mig ved Syn bliver leveret, dog ikke dermed ment én eller anden stor Brøstfældighed, som Huset ved Stormvinde eller udi anden Maade kunde tilføjes, hvilket da er for Madam Engelstofts egen Regning, saasom jeg alene holder Huset vedlige med fornøden Småreparationer paa Tag, Vægge samt Vinduer og Døre, og ikke i min Tid lader det forfalde eller spolere, ,men i den Stand jeg det annammer igen at levere, og naar velbemeldte Madame lader først Krohusets Stolper overtjære, lover jeg siden hvert Aar, medens jeg det haver, at bekoste en Fjerding Tjære derpaa. Overalt lover jeg for mig og mine Arvinger alle for én og én for alle paa ærlig Tro og Love ej alene forbemeldte 40 Rdi. til ovennævnte Terminer til Madame, sal. Engelstofts, aarlig og rigtig at betale, men endog at holde bemeldte Kro paa Sønderho saa forsvarlig og tilbørlig at ej klages kan i nogen Maade. Datum Brøndum Præstegaard, 15. December 1718.
Jes Bonnesen.
Kroholdet gav ikke indtjening nok til at Jes Bonnensen kunne opretholde et udkomme. Han døjer med at få afgifterne betalt til statskassen, stiftamtmanden bemærker om ham på skattelisten: "Har aldeles ingen midler, og Væringerne (ejendommene) er ikk saaledes, at han deraf kan have nødtørftig Underholdning". Han får skatten eftergivet.
I 1721 er han kommet i restance med afgifter til Anna Engelstoft, og hun udtager stævning mod ham og han får da også betalt sin gæld. Da lejemålet med Jes Bonnesen i 1722 er udløbet bliver det ikke fornyet.
Otte Sophie Engelstoft overtager krorettighederne.
Krorettighederne overgår derefter til Oluf Christian Engelstofts datter Otte Sophie. Det vides ikke med sikkerhed, hvilken ejendom kroen hidtil har været i, men i 1722 fæster Otte Sophie "et Hussted og Byggeplads paa Sønderho, som hendes salig Moder af Anders Nielsen Michelsen afkøbt haver, beliggende syd for Niels Hansen Kroermands Hus og øst for Anthonis Nielsens Hus, hvorpaa hun af ny har opført et Hus".
Byggeriet er noteret i fæsteprotokollen i Ribe:
Hvilket læses således:
»Den 2de May Otte Sophie Engelstoft i Hierting fæsted et huus Sted og Bygning platz paa Sønderhoe, som hendes Sal: Moeder, Anders Nielsen Michelsen afkiøbte haver, beliggende sønden for Niels Hansen Kroemands og østen for Anton Nielsens hussted, hvorpaa hun et huus af nye har ladet opsette noch et floedsted og Biergejord læggendens i Biergesleie, sønden til Biergeledets Weien, Nordost tæt op til deng nye optagne tofft af Johan Mieckelsen og Mickel Nielsen med meere participanter, Westen til Biergene og østen til Simons tofft.«
Nybyggeriet skyldtes formodentlig, at kroen var kommet til at ligge afsondret og således ikke haft de gunstigste betingelser for sin virken. Otte Sophie log opføre to huse, hvoraf det ene består at 12 fag og det andet af blot 6 fag.
Hvor længe et sådant byggeri har stået på, kan vi kun gisne om, for alt er jo foregået efter datidens præmisser. Brændte sten skulle sejles hertil fra fastlandet, og meget af træværket er sandsynligvis slæbt hjem fra stranden, rester af sejlskibsforlis, som dengang ikke sjældent sås på vestkysten.
Bl.a. ses i kroen en lang bjælke på godt 21 meter massiv eg, der bærer tagkonstruktionen på sydsiden.
Historien fortæller, at den skulle være kølen fra et engelsk krigsskib, forlist og strandet på Fanø. En tung sag at få fragtet flere kilometer ind til Sønderho fra stranden.
Peder Hansen Brinch overtager forpagtningen i 1728
Otte Sophie bevarede bevillingen, da hun i 1728 afhændede kroen til forpagteren Peder Hansen Brinch, der tidligere var møllebestyrer på Nordby Mølle.
Note: I begyndelsen af det 18. århundrede ankommer til Vestjylland 3 brødre fra Møgeltønderegnen: Anders Hansen Brink bliver Møller i Varde (død ca. 1724) og Stamfader til den dér omkring boende Slægt Brink, hvoraf en Gren ved jordemoder Anne Cathrine Sørensdatter kom til Sønderho og indgiftet i slægten Kromann, en Gren ved Niels Sørensen (Brink) (død 1829) kom til Nordby og blev Stamfader til Slægten Brinck dér, en anden Gren ved Søsteren Rebecca Sørensdatter (død 1865) kom ligeledes til Nordby og ved giftermål med Abraham Lorentzen Stammoder til Slægten Abrahamsen. Den anden af de 3 Brødre blev Møller i Alslev (død 1752). Den 3. Broder blev som anført Kromand i Sønderho og Stamfader til Slægten Brinch dér, hvis Efterkommere bl. a. er indgiftet i slægterne Sonnichsen, Jerne og Harreby i Sønderho og Enné i Nordby. - Man lægge Maerke til de tre Bogstaveringer, Slægten benytter: Brink i Varde, Brinck i Nordby og Brinch i Sønderho.
Det privilegerede salg af øl og brændevin foranledigede også for denne forpagter splid og strid mellem beboerne og krofolk.Vi hører i en beretning, at Peder Hansen Brinch, må til retten for at forsvare sine privilegier.
I 1724 var der barselsgilde hos en Anders Hansen og Mikkel Johansen. Det har været gode og lystige gilder med rigelig udskænkning af øl og brændevin. Festerne har varet ved til den lyse morgen, og kromanden har fået nys om festlighederne. Drikkevarerne er ikke købt på kroen, altså lader han de to nybagte fædre indstævne for retten.
Misæderne tilstår deres brøde, og sagen forliges mod at de tiltalte lover i fremtiden, at købe deres øl og brændevin på kroen. Her kunne de ifølge tidens skik få kredit om de forlangte det.
Men det har ikke været let for krofolkene at holde skindet på næsen. Pengene var små blandt folk, og det ser ud til, at de fleste kunder i vid udstrækning søgte at unddrage sig pligten til at handle i kroen.
I begyndelsen af 1800 tallet anbefaler en birkedommer Nørup i forbindelse med en bevillingsændring, at: "Værtshusholdet paa Sønderho ikke er betydeligt, og højere afgifter kan derfor ikke taales at give".
I 1728 køber Brinch kroen af Otte Sophie, men forpagter bevillingen for 24 Rdl. Årligt. Afgiften til kongen er 5 Rdl. Årligt med forhøjes efterhånden til 18 Rdl.
P. H. Brinch døde 13. november 1743.
Søren Pedersen Brinch byder på kroen
Sonnich Jensen Møller og Niels Madsen søgte sammen med øvrige beboere i Sønderho at få krobevillingen. Rentekammeret forlangte 18 Rdl. Årligt og 20 Rdl. I indfæstning, og hvis enken ikke får meget tilovers ved salget, at hun kan lever af det skal ansøgerne årligt give hende et beløb så hun og hendes mange børn kan leve af det.
Den 21. februar 1744 ansøger stiftamtmand Gabel om:
"at det allernaadigst maatte behage hans Majestæt Kongen at lade Sognefogden Sonnich Jensen Møller meddele Privilegium paa de Konditioner, at dette Kroeri saaledes fremdeles uden videre Indfæstning eller Privilegium derom at søge maatte tilhøre førnævnte Sønderho Sogns Beboere og de selv antage en Kroholder, som samme kunde forestaa, da siden det ikke er venteligt nogen anden af dette Kroeri kan taale at svare saa høj Afgift til Deres kgl. Maj.s Kasse. Saa indstilles derfor til Deres Ekseellencer og højtærede Herrers behagelige Godtbefindende, om de ikke Kroholderiet paa disse Vilkaar maa blive overladt eller og samme ved offentlig Avktion til de Højstbydende skal bortforpagte; i øvrigt angaaende afgangne Peder Brinchs Enkes Konservation ved dette Kroeri, da siden hendes Tilstand er saa slet, at hendes ved Skifteretten indfundne Kreditorer ikke nær for deres Fordringer kan ske Fornøjelse, saa formaar hun derfor ikke enten at betale den aarlige Afgift af dette Kroeri mindre at svare noget til Indfæstning deraf; men saafremt Kroeriet paa foranførte Konditioner til Sognets Beboere bliver overladt, saa forsikrer de at forsørge hende og umyndige Børn derved det længst muligt er. . .".
Sagen går dog ikke i orden og den 28. april 1744 bliver kroprivilegiet sat til auktion på Ribe rådhus.
Peder H. Brinchs søn, Søren Pedersen Brinch bliver højestbydende mod en årlig afgift på 6 Rdl. Og 20 Rdl. I indfæstning.
Tilbudet bliver ikke godkendt og man beder stiftamtmanden om at forsøge at få et højere bud, hvad han dog ikke har held til.
Søren Pedersen Brinch får privilegiet 1744.
Søren Pedersen Brinch får dog alligevel privilegiet mod en afgift på 10 Rdl. Og uden indfæste i de første 3 år.
Søren P. Brinch søger om at krobevillingen må gå i arv til hans søn. Han får afslag to gange med ved kongelig resolution af 23. februar 1771 får han bevilget, at efter hans død, kan sønnen Peder Sørensen Brinch overtage kroen.
Da sønnen bliver syg og mere og mere svagelig for til sidst at ende som sindssyg får Søren P. Brinch overdraget privilegiet til hans hustru Anne Margrethe Rasch.
Søren P. Brinch dør 29. oktober 1805 og ved hans død bliver boet gjort op, og kommer ud med et overskud på 506 Rdl.
Jens Rasch Sørensen overtager kroen i 1806
Enken fortsætter kroholdet til 1806, hvorefter sønnen Jens Rasch Sørensen overtager kroen.
Der er bevaret en prisliste fra 1821 som ser sådan ud:
SPISEVARER |
|||
|
Rdl. |
Mk. |
Sk. |
Kold frokost eller aftensmad af svine-, okse, kalve eller lamme steg med brød, salt, sennop, smør etc. for 1 person |
|
1 |
|
En portion smørrebrød af 3 stykker rug- eller surbrød med kød eller ost |
|
|
6 |
En kryddertvebak med ost |
|
|
3 |
Et flækket rundbrød med smør og alm. ost |
|
|
6 |
En ret almindelig, god, tilstrækkelig middagsmad med tilbehør af brød, salt, sennop etc. på værelset |
|
2 |
|
Tvende retter |
|
3 |
8 |
Trende retter |
|
4 |
8 |
Fire retter |
1 |
|
|
Middagsmad ved værtens eget bord, en ret |
|
1 |
4 |
Middagsmad for kusk eller tjener |
|
1 |
|
|
|||
DRIKKEVARER |
|||
En flaske god rødvin |
|
3 |
4 |
En flaske god gammel vin |
|
3 |
|
En bolle punch a 4 potter |
2 |
|
|
Et glas punch, indeholdende 1 pægl |
|
|
12 |
En flaske vin, ladet gl. vin |
|
4 |
|
En flaske af afbrændt rødvin |
|
4 |
|
En flaske æggeøl |
|
1 |
8 |
En sopken rom |
|
|
4 |
En sopken kognak |
|
|
6 |
En sopken fransk brændevin |
|
|
4 |
En sopken dansk brændevin |
|
|
2 |
En sopken likør-brændevin |
|
|
4 |
En æggesopken |
|
|
12 |
En flaske dobbeltøl |
|
1 |
|
En flaske daglig øl |
|
|
4 |
Et glas øl |
|
|
1 |
En portion chokolade, i det mindste 3 kopper |
|
3 |
|
En portion kaffe, i det mindste 3 kopper |
|
3 |
|
En spølkum kaffe |
|
|
12 |
En portion the på maskine med sukker og fløde af 4 kopper |
|
2 |
|
En portion tvebakker eller kringel hertil |
|
|
2 |
En spølkum thevand |
|
|
4 |
|
|
|
|
I DEN ALMINDELIGE KROSTUE |
|||
En sopken dansk brændevin |
|
|
2 |
Et glas øl |
|
|
1 |
Et flækket 4 skillings surbrød med smør/ost |
|
|
8 |
En pægl dansk brændevin |
|
|
8 |
En pægl mjød |
|
|
8 |
|
|
|
|
LOGI OG NATTELEJE |
|||
For en stue eller sal og sovekammer med seng, lys for 6 til 24 timer uden varme |
|
3 |
|
Samme med varme |
|
4 |
|
For et værelse med seng, for en enkelt person, med varme |
|
2 |
|
Dito uden varme |
|
1 |
8 |
Natteleje for simple folk, à person |
|
|
8 |
|
|
|
|
HESTEFODER OG STALDRUM |
|||
En skjæppe havre |
|
2 |
|
En skjæppe hakkelse |
|
|
2 |
En lp. hø |
|
1 |
|
|
|
|
|
STRØELSE TIL EN HEST |
|||
1 Lp |
|
|
6 |
½ Lp. |
|
|
3 |
4 Pd. |
|
|
2 |
I skafte |
|
|
1 |
Staldrum for en hest i 24 timer |
|
|
4 |
For vogn og 2 heste i samme tid |
|
|
12 |
For vognhus til en vogn |
|
|
4 |
Ordforklaring:
Lp. = Lispund : 8kg |
Pægl: 0,24l |
Sopken: det som drikkes på én gang (fx en snaps) |
Tvende: to |
Mk: mark = pot: 4 pægle = 0,96 l 16 skilling |
Rdl.: rigsdaler = 6mark |
Spølkum: stor flad kop, ofte uden hank |
|
Pd. = pund: 0,5 kg |
Sk.: Skilling |
Skjæppe: 17,4 l |
|
Pot: 4 pægle = 0.96l |
Skafte: to pund |
Trende: tre |
Kromandens prisliste har næppe haft nogen synderlig værdi. Formodentlig har han blot været i stand til at sætte en brøkdel af varerne på bordet.
Jens Sørensen Brinch fik i 1820 tilladelse til at drive høkerhandel mod, at han ikke måtte handle med selvimporterede varer fra udlandet. Høkerhandelen gik dog ikke, idet han ikke havde tilstrækkelige midler til at holde gode og friske varer i butikken.
For at rette på den betrængte økonomi, forsøgte han sig i smuglerfaget, men blev pågrebet i 1824. Han idømtes en bøde, men toldinspektøren i Ribe og Fanøs birkedommer anbefalede, at han slap for betalingen, som han ikke havde midler til at udrede.
Brinchs økonomiske forfatning var dårlig, han havde en sindssyg kone og 8 uopdragne børn, hedder det i øvrighedens anbefaling til fordel for den arme krovært.
Konkurrencen i høkerhandelen var for hård. De hjemvendende skippere medbragte selv mange varer fra deres oversøiske togter, og det kunne den lokale høker intet stille op mod.