Fan?s historie
Fan? i sejlskibstiden
Fakta om Fan?
Lokalhistorisk forening
Indholdsfortegnelse
Tema
Links og litteraturliste

Havkat
Havkat   Anarhichas lupus

Havkatten - havets ulv - ser frygtindgydende ud med sit grumme hoved. Den knuser og æder selv tykskallede skaldyr med sine store tænder, der sidder både på kæberne og i ganen. I gamle dage fortalte fiskerne, at havkatten kunne gå til angreb på robådens årer og flænse dem, og den er så aggressiv, at den fortsætter med at bide, selv når tænderne knækker. Havkattens skind kan forarbejdes til fiskelæder.

 

Kendetegn

Havkattens krop er langstrakt. Dens farve kan variere, men normalt er den gråblå med mørkere tværstriber over ryggen og lysere på bugen. Kraniets knogler er usædvanligt stærke, og kæbemusklen er meget kraftig. Hos fiskehandleren sælges den som koteletfisk. Kødet er hvidt og fast, og de store fileter er benfri.

Størrelse

Der findes intet mindste fangstmål. Den normale maximale størrelse og vægt er 125 cm og 20 kg. Danmarksrekorden for lystfiskere er fra 1979 og lyder på 10,5 kg..

Levested

 

Havkatten lever ned til 400 meters dybde, fortrinsvis på tangbevokset stengrund.

Føde

Havkatten æder muslinger, rejer, krabber og hummere. Det menes, at ikke mindst hummerføde bidrager til, at havkattens kød er velsmagende

Kønsmodning

Havkatten er kønsmoden, når den er 6-7 år. Gydningen foregår fra november til februar på dybder ned til 200 meter. Hunnen lægger op til 20.000 æg.