Fan?s historie
Fan? i sejlskibstiden
Fakta om Fan?
Lokalhistorisk forening
Indholdsfortegnelse
Tema
Links og litteraturliste

Helleflynder
Helleflynder   Hippoglossus hippoglossus

Helleflynderen er Nordatlantens ubestridt største fisk inden for fladfiskegruppen, men de særlig store eksemplarer på over 100 kg er sjældne. I modsætning til andre fladfisk kan helleflynderen blive meget gammel. Man kender eksempler på fisk, der er over 60 år gamle. For havlystfiskeren er helleflynderens -kranium uhyre eftertragtet.

Kendetegn

Helleflynderen er slank sammenlignet med andre fladfisk. Munden er stor, og sidelinien slår en bugt over brystfinnen. Den er højrevendt, har en jævn gråbrun farve på oversiden og en hvid underside.

Af mange eksperter regnes helleflynderen for verdens bedste spisefisk. Kun få andre arter giver så store stykker hvidt, benløst og velsmagende kød. Priserne er imidlertid steget proportionalt med de faldende fangster.

Størrelse

I danske farvande er der ingen mindstemål. Helleflynderen vokser langsomt, men der er eksempler på helleflyndere på 240 cm og så tunge som 300 kg. Den urokkelige Danmarks-rekord blandt lystfiskere stammer helt tilbage til 1885, hvor der blev fanget en helleflynder, som vejede 107 kg.

Levested

 

Om vinteren lever den nær bunden på dybder ned til 2000 meter, og om sommeren søger den mod lavere vand nærmere kysten. Den vandrer over meget store afstande.

Føde

Helleflynderen æder forskellige store fisk, f.eks. torsk og kuller. Selv små hajer fortærer den.

Kønsmodning

Fiskene er kønsmodne, når de er mellem 110 og 135 cm lange. Fra december til april gyder hunnen ca. 3 millioner æg på helt ned til 1 kilometers dybde.